Børneabsence epilepsi

Anfaldstypen i epilepsisyndromet børneabsenceepilepsi er absencer.

Absenceanfald er oftest relativt lette at behandle med medicin. 80 % bliver anfaldsfrie på et enkelt antiepileptikum. Ved børneabsenceepilepsi kan behandlingen aftrappes 2-3 år efter sidste absence.

Forekomst

1 ud af 1000. 2/3 er piger.

Debuttidspunkt

Mellem 4. og 10. år, med hyppigste debuttidspunkt omkring 5-6-årsalderen. Det er usædvanligt, hvis absencer begynder før 4-årsalderen og efter 10-årsalderen.

Årsag

Årsagen synes i høj grad at være genetisk betinget, uden at man dog med sikkerhed kender de enkelte gener, der kan medføre børneabsenceepilepsi. I nogle tilfælde vil man kunne påvise forandringer i gener, der øger risikoen for at udvikle børneabsenceepilepsi, uden at være den direkte årsag. I andre tilfælde kan der påvises en direkte sygdomsfremkaldende forandring.

Sådan ser anfaldene ud

Absenceanfald hører til de mest karakteristiske epileptiske anfald; kortvarige, pludselig start og ophør og betydelig påvirkning af bevidstheden, uden at man dog falder om.

Anfaldene kommer oftest spontant, men kan fremprovokeres. En af de hyppigste provokerende faktorer er hyperventilation, og hvis ikke man kan fremprovokere et anfald hos et barn mistænkt for absenceepilepsi med hyperventilation, giver det grund til at revurdere diagnosen. Anfaldene ledsages af karakteristiske EEG forandringer. Ved børneabsenceepilepsi er der desuden talrige generaliserede spike-waves (epileptiforme udladninger) i løbet af dagen, uden samtidige absencer.

Absencer er eneste anfaldstype i børneabsenceepilepsi, men der kan ses feberkramper før første absence, eller enkeltstående/sjældne generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald længe efter sidste absence.

Forløb

For syndromet børneabsenceepilepsi lader der til at være rigtig god prognose med hensyn til ophør af absenceanfald. Kun omkring 3 % af børnene vil opleve generaliseret krampeanfald i voksenalderen.

Hvis der ses absencer som anfaldstype i forbindelse med andre syndromer end børneabsenceepilepsi, er prognosen afhængig af det tilgrundliggende syndrom.

Psykosociale konsekvenser

For barnet med børneabsenceepilepsi er det uhyre vigtigt at opnå anfaldskontrol. Uopdagede anfald kan have betydelige konsekvenser for barnets indlæring og evt. lede til fejldiagnostik, f.eks. koncentrationsvanskeligheder.

De interiktale udladninger antages desuden at kunne påvirke udviklingen af barnets hjerne , og medføre en diskret reduktion af arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Derfor vil en del børn med absenceepilepsi have opmærksomhedsproblemer, som hæmmer dem i indlæringssituationer. Børnene er i reglen ikke selv klar over, at de har anfald. De opdager ikke, at de går glip af informationer, men kan være generede af, at de ikke får fat i, hvad der foregår.

Nogle børn kan have svært ved at acceptere, at de har epilepsi, og at de skal have medicin. De fleste af børnene er normalt begavede. Ofte kan opmærksomhedsproblemerne bestå, selv om der opnås anfaldsfrihed med medicin og også efter, at man vil bedømme, at epilepsien er forsvundet. På grund af opmærksomhedsproblemerne kan de have behov for pædagogiske hensyn og støtte i undervisningen.

Tak til Helle Hjalgrim

Teksten er lavet i samarbejde med speciallæge Helle Hjalgrim, som har sagt god for beskrivelserne af epilepsierne på børneområdet.