Rejse med epilepsi

Epilepsi behøver ikke være en forhindring for at rejse ud. Men der er nogle ting, som man skal være opmærksom på. Her svarer vi på spørgsmål om rejsesygesikring, dokumentation for din medicin, og hvordan du bør tage den, når du er på den anden side af kloden. Vi svarer også på spørgsmål om mulighederne for at få sine økonomiske tilskud med på rejsen. Og der er noget om reglerne, når man skal flyve og får anfald.

Hvad er reglerne for EU's blå sundhedskort?

På rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz (EØS-lande) gælder det blå EU-sundhedskort. For rejser til andre lande skal du tegne en privat forsikring for at være dækket.

Det blå sundhedskort gælder ved ferie og andre midlertidige ophold i EU-lande af op til et års varighed. EU’s blå sundhedskort gælder i EU-lande, når du:

  • Skal på ferie
  • Skal i praktik eller skal være au-pair
  • Skal studere eller følge en faglig uddannelse skal arbejde i udlandet (dette indebærer desuden en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring)
  • Har behov for nødvendig behandling, også hvis du f.eks. har en kronisk sygdom, selv om du ved, at du kan få behov for behandling.

Med det blå sundhedskort har du ret til sygehjælp på samme vilkår og med samme egenbetaling som indbyggerne i det EU/EØS-land, du besøger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være udgifter til hospital og medicin, der ikke er dækket med det blå sundhedskort. Se mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Det blå sundhedskort gælder selv om du har en kronisk sygdom, herunder epilepsi, og der skal ikke søges forhåndsgodkendelse.

Det blå EU-sundhedskort dækker ikke udgifter til hjemtransport. Hvis du ønsker at få dækket udgifter til hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. Der gælder dog særlige regler for hjemtransport fra Finland, Island, Norge og Sverige.

Det blå EU-sundhedskort kan bestilles på borger.dk eller hos kommunens borgerservice center.

Du kan læse mere om det blå kort på borger.dk

Hvad er reglerne for sygesikring, når man rejser uden for EU?

Hvis du rejser uden for EU/EØS landene eller vil have en bedre dækning end den du får med det blå sundhedskort, skal du tegne en privat rejseforsikring.

Du skal kontakte dit private forsikringsselskab for at tegne forsikringen. Hvis du har haft ekstra lægekontroller eller ændringer i medicin 2 måneder inden du skal rejse, bør du søge en såkaldt forhåndsvurdering. Hos nogle forsikringsselskaber er det 6 måneder før afrejse. Det ved dit forsikringsselskab.

Årsagen er, at forsikringen kun dækker akut opstået sygdom eller skade. Ved en forhåndsvurdering får du svar på, om du eventuelt er dækket ind, hvis du har behov for behandling på grund af din epilepsi.

Dit forsikringsselskab – og for selskabet eventuelt en anden aktør som SOS-international, kan foretage en forhåndsvurdering, der kan fortælle dig, om du er dækket ind, hvis der er behov for behandling som følge af din epilepsi. De fleste forsikringsselskaber har på deres hjemmeside en test, du kan udfylde for at se, om du opfylder betingelserne for dækning.

Kontakt dit forsikringsselskab i god tid inden rejsen, så du ved, om du er dækket for epilepsien. Vær også obs på, at nogle forsikringsselskaber vil foretage en forhåndsvurdering inden bestilling af rejsen, hvis afbestillingsforsikringen skal dække 1. rate af betaling for rejsen. Ved at kontakte dit forsikringsselskab inden du bestiller rejse, sikres du guidning til de krav, forsikringsselskabet stiller og som kan være forskellige fra forsikringsselskab til forsikringsselskab og fra person til person.

Se mere og søg eventuelt forhåndsvurdering på www.SOSinternational.dk

Behøver jeg dokumentation for min medicin, når jeg skal rejse?

Medbring medicinen i original emballage: Så kan toldere og politi se, hvad du har med. Er det receptmedicin, kan apotekets etiket vise, at medicinen er til dig. Hvis din medicin er dosispakket, er denne emballage lige så gyldig som originalemballagen, fordi den også oplyser hvilken medicin og til hvem, den indeholder.

Regler for Schengen-landene (EU, Norden, Schwiz og Liectenstein)

Der er særlige regler for medicin, som er i gruppen ”euforiserende”.

Hvis du skal rejse i Schengen-landene, og hvis du bruger medicin som virker sløvende eller indeholder euforiserende stoffer, skal du medbringe et såkaldt ”pillepas”, også kaldet ”Schengen-attest”, der dokumenterer, hvilken medicin du bruger. Hvis du rejser uden for Schengen-landene gælder der andre regler, dem kan du finde i en anden bjælke her på siden.

Hvis du har epilepsi, skal du medbringe et pillepas for hvert af følgende stoffer: Clobazam (handelsnavn: Frisium), Clonazepam (handelsnavn: Rivotril), Diazepam (handelsnavne: Stesolid, Apozepam, Diazepam “DAK”, Diazepam Desitin, Hexalid, Valaxona), Midazolam (handelsnavn: Buccolam, Epistatus) Nitrazepam (handelsnavne: Apodorm, Dumolid, Mogadon, Nitam, Pacisyn) og Fenobarbital (handelsnavn: Fenemal).

Alle landets apoteker udsteder pillepas som er gratis og gyldigt i 30 dage. Det er en fordel, hvis du henvender dig på apoteket, hvor du købte eller køber medicinen. (Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen.)

Læs mere og bestil pillepasset på apotekernes hjemmeside, apoteket.dk

Reglerne uden for Schengen-området (fx Afrika, Sydamerika, USA, Østen)

Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder.

Som regel vil det være nok at bede din egen læge om at skrive en attest med:

• Dit navn, fødselsdato og pasnummer
• Hvad du behandles for
• Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
• Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag).

Attesten bør skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer.

Hvis du ønsker dokumentation for din medicin og epilepsi kan du eventuelt lave et dokument sammen med din læge. Sådan et dokument kan du hente her.

Legalisering og oversættelse af attesten

Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis du skal have attesten oversat, skal du bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Du kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside

Hvad med flydende medicin eller diætmad i sikkerhedskontrollen?

Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende flydende form er undtaget fra reglerne for væsker i flyhåndbagage.

Flydende, nedkølet medicin og sprøjter/kanyler

Du må gerne medbringe flydende medicin over de tilladte 100 ml. samt kanyler og medicin, der skal være nedkølet i håndbagagen. Medicin inkl. sprøjter og kanyler er undtaget for de normale begrænsninger. Du skal dog kunne sandsynliggøre behovet og medicinens ægthed. Har du brug for at medbringe et køleelement til din medicin, der kræver nedkøling, er dette også tilladt.

Du skal tage alle væsker ud af håndbagagen og placere dem synligt i den anviste bakke ved sikkerhedskontrollen, så security personalet kan se dem. Du kan opleve, væskerne bliver udtaget til supplerende sikkerhedskontrol.

Regler for babymad/-drikke og diætmad m.m.

Det er tilladt at medbringe babymad/-drikke og diætmad på over 100 ml., som du skal bruge under rejsen, eller væsker købt i en Taxfree-butik. De skal være i en ubrudt forseglet poser fra en lufthavn og med synlig kvittering i posen.

Du skal tage alle væsker ud af håndbagagen (babymad-/drikke og diætmad samt den forseglede pose med væsker købt i en lufthavn og placere dem synligt i den anviste bakke ved sikkerhedskontrollen, så security personalet kan se dem. Du kan opleve, væskerne bliver udtaget til supplerende sikkerhedskontrol.

Hvad gør jeg, hvis jeg står i udlandet og har mistet min medicin?

Sørg for at have nedskrevet medicinens navn, gerne både handelsnavn og indholdsstof (f.eks. Trileptal/Oxcarbazepin eller Keppra/Levetiracetam). Det er også en mulighed at medbringe en recept, hvis uheldet er ude. Hvis du rejser med et rejsebureau, kan du spørge dem til råds angående lægehjælp tæt på dit hotel. Vær opmærksom på, at hvis du ikke har nok medicin med, eller du mister din medicin under rejsen, er lægebesøg og udstedelse af recept ikke omfattet af den offentlige rejsesygesikring.

Hvis jeg krydser flere tidszoner, hvordan skal jeg så tage min medicin?

Når du  rejser er det som hovedregel vigtigst at holde det interval mellem medicintidspunkterne, som du er vant til. (brug fx ur med både lokal og dansk tid, fx på din telefon)

Hvis rejsen strækker sig over længere tid og tidsforskellen medfører du fx skal tage medicinen midt om natten, kan du bede din læge eller sygeplejerske hjælpe dig med at tilrettelægge medicintidspunkterne. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tage ekstra medicin,  afhængigt af hvor du rejser hen.

Er der forbehold ved vacciner i forhold til epilepsi?

Der er ingen forbehold for at lade sig vaccinere, når man er i behandling med epilepsimedicin. Men for en sikkerheds skyld, bør du nævne det til den læge, der skal vaccinere dig. Læs mere på Statens Serum Institut.

Hvordan skal jeg opbevare min medicin?

Her er tre gode råd til, hvordan du skal opbevare din epilepsimedicin, når du skal ud at rejse:

  1. Hav altid din medicin i håndbagagen.
  2. Behold medicinen i original emballage. Det vil give dig bedre mulighed for at forklare tolderen, hvilken    medicin du medbringer, og hvis du skal have lægehjælp.
  3. Det er altid klogt at have en udskrift af din medicin med fra apoteket.

Nogle lægemidler har ingen særlige forholdsregler vedrørende anbefalet temperatur til opbevaring, mens andre kan have særlige forholdsregler. Tjek derfor altid indlægsseddel og holdbarhedsdato.

For eksempel opbevares Buccolam (akut anfaldsbrydende medicin) bedst ved stuetemperatur, dvs. 15-25 grader og ikke i køleskab eller fryser.

Dit apotek kan give rådgive dig nærmere om opbevaring af din medicin.

Skal jeg oplyse rejseselskabet om at jeg har epilepsi?

Når du bestiller din billet, er det en god ide at oplyse, at du har epilepsi. Der er forskellige bestemmelser fra rejseselskab til rejseselskab for, hvor meget de vil vide om din sygdom.

Husk også at overveje at købe en afbestillingsforsikring, hvis nu din epilepsi skulle drille op til rejsen, eller der sker noget andet uforudset.

Da der kan være forskellige retningslinjer fra luftfartsselskab til luftfartsselskab anbefaler vi, at du kontakter det luftfartsselskab du skal rejse med, for at forhøre dig, om evt. forbehold.

Opdateret august 2023

Kan jeg bevare mine ydelser, når jeg rejser?

Under kortvarige ferieophold i udlandet bevarer du nogle af de ydelser, du måske er tilkendt uden yderligere ansøgning og du kan i visse tilfælde få tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som epilepsi eller andre handicap giver i forbindelse med opholdet.

Ydelser der bevares uden ansøgning

Som hovedregel er det et krav for at modtage ydelser efter lov om social service, at man har fast bopæl i Danmark. Under udlandsrejser og andre udlandsophold på op til en måned bevares retten til visse ydelser under opholdet, uden at man behøver ansøge kommunen. Det drejer sig om blandt andet om:

  • Dækning af merudgifter til børn og voksne
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grundet barnets handicap
  • BPA ordning bevilget jfr. Servicelovens §96, men ikke jfr. Servicelovens §95
  • Beskyttet beskæftigelse jfr. servicelovens 103.
  • Ledsageordning til børn og voksne

Udgangspunktet er, at man bevarer den hjælp til blandt andet dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, BPA-ordning, beskyttet beskæftigelse samt ledsageordning, man i forvejen er bevilget.

Er du væk fra Danmark i mere end 4 uger, skal du søge kommunen om at bevare dine ydelser under udlandsopholdet.

Kan jeg få ekstra tilskud til ekstraudgifter i forbindelse med rejser?

Hvis du har ret til at medtage din ydelse på kortvarige ophold i udlandet, kan du også efter en konkret vurdering være berettiget til tilskud til ekstra omkostninger forbundet med et ferieophold.

Der skal være tale om særlige tilfælde. Særlige tilfælde er, hvis der er beskrevet forhold i familiens situation, som gør det særligt påkrævet eller det er en afgørende forudsætning for at gennemføre rejsen, at der ydes tilskud til ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet.

De udgifter, der i den situation kan være tale om, kan for eksempel være:

  • Særlig transport. For eksempel ekstraudgifter til leje af liftbus, hvis ikke almindelig charterbus kan benyttes fra lufthavnen eller hjælpemidler skal medbringes
  • Nødvendige merudgifter til hjælpers rejse-, opholds-, vaccinations- og forsikringsudgifter, hvis der i forvejen er bevilget hjælper som en merudgift
  • Udgifter til ekstra hjælper m.v. hvis der er bevilget hjælper i forvejen som en merudgift
  • Der kan også være tale om eventuelle ekstra udgifter til leje af for eksempel handicapvenlig bolig eller større bolig. Eller et større sommerhus, som er nødvendigt, fordi der er hjælper med. Tilskuddet kan ydes til merudgifter til ferier, som familier i almindelighed holder, i praksis op til 14 dages ferie.

Du kan læse mere hos retsinformation.dk. Og i Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Corona og rejser

Spørgsmål i forbindelse med flyrejser og epilepsi

Vi har spurgt Trafikstyrelsen, om det giver problemer at rejse med fly, når man har epilepsi. Herunder kan du læse Trafikstyrelsens svar på de mest almindeligt forekommende spørgsmål.

Er man forpligtet til at oplyse flyselskaber om epilepsien og er der evt. forholdsregler?

Nej, siger Trafikstyrelsen: ”Man er ikke forpligtet til at oplyse luftfartsselskaber, at man lider af epilepsi, men det er uden tvivl en god idé at gøre det (for korrekt reaktion fra kabinebesætningens side i tilfælde af et anfald).”

Det anbefales at du ved det enkelte luftfartsselskab undersøger deres gældende regler for helbredsoplysninger.

Opdateret august 2023

Kan man blive nægtet adgang til flyveren, hvis man har haft et anfald umiddelbart forud for boarding/take-off?

Ikke umiddelbart, siger Trafikstyrrelsen: ”Luftfartsselskaber kan som udgangspunkt ikke nægte adgang til en flyvning med henvisning til, at en person lider af epilepsi. Det kan dog ikke udelukkes, at der af medicinske og sikkerhedsmæssige grunde, kan være grundlag for at nægte adgang for en person, der netop har haft et anfald. ”

Det anbefales, at du undersøger ved det enkelte luftfartsselskab hvilke regler, der gælder.

Opdateret august 2023

Hvilke instrukser findes til personalet ifht. håndtering af evt. epilepsianfald i luften?

Stewardesserne kan hjælpe, siger Trafikstyrelsen: ”Kabinepersonalet har gennemgået førstehjælpskursus, og kan dermed assistere i tilfælde af evt. anfald.”

Hvordan og hvornår besluttes det om flyet skal lande pga. en medicinsk tilstand hos en passager, og hvem skal betale?

Det bestemmer luftfartøjschefen, siger Trafikstyrelsen: ”Hvis en passager får et epileptisk anfald, vil det være op til luftfartøjschefen at vurdere, om den pågældende passagers helbredstilstand vil kræve en ekstra landing, eller om man evt. kan fortsætte til den planlagte destination. Såfremt der af hensyn til den epilepsiramte passager udføres en ekstra landing, så vil regningen herfor som udgangspunkt hænge på luftfartsselskabet.”

Det anbefales, at du kontakter det enkelte luftfartsselskab for at sikre dig, at du ikke kan blive afkrævet betaling i tilfælde af nødlanding på grund af epilepsien.

Opdateret august 2023

Almene rejse-råd når du har epilepsi

Når du køber rejsen

Når du bestiller din billet, er det en god ide at oplyse, at du har epilepsi. Der er forskellige bestemmelser fra rejseselskab til rejseselskab for, hvor meget de vil vide om din sygdom.

Husk også at overveje at købe en afbestillingsforsikring, hvis nu din epilepsi skulle drille op til rejsen, eller der sker noget andet uforudset.

Væske

Selvom et varmt klima gør det nødvendigt at indtage mere væske for at undgå dehydrering, så husk, at for meget væske kan forårsage anfald. Her er Fødevarestyrelsens generelle råd om væske.

Alkohol kan forstyrre epilepsimedicinens virkning. Undgå at drikke alt for meget, og husk, hvis ferien foregår i et varmt klima, at varme kan forstærke effekten af alkohol.

Mad

Forsøg at spise regelmæssigt, da lavt blodsukker kan forårsage anfald. Hav altid en snack med, hvis du rejser på skæve tidspunkter eller i længere tid.

Når du bevæger dig rundt

  • Tag de samme sikkerhedsforanstaltninger som i hjemlandet.
  • Cykelture: Brug cykelhjelm og undgå stærkt trafikerede veje
  • Til fods: Undgå at komme for tæt på kanten af stier og fortove, især i nærheden af vand. Gå over veje ved fodgængerovergange eller gennem tunneller.
  • Offentlig transport: hold afstand til perronkanter og døre.

Sport og badning

Sport og badning, udgør som oftest ikke en fare, så længe man ikke er alene, men har en med, der kan hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Tag de forholdsregler du normalt ville tage (som fx hjelm ved cykling/ridning osv.).

På siden her kan du læse baderåd for børn og voksne med epilepsi.

Kontroller din forsikringsdækning for en sikkerheds skyld, hvis nu uheldet er ude og du skulle komme til skade.

Søvn

At rejse i udlandet kan forstyrre dit søvnmønster Prøv at opretholde det normale antal timer, du sover.

Infektioner, diarre med videre

Visse sygdomme kan påvirke din medicin, herunder infektioner og diarré. Du bør søge lægehjælp, hvis du lider af en af disse tilstande i mere end 24 timer.

Nyttige vendinger som det er godt at kende på rejsemålets sprog

Hvor er det nærmeste apotek?

Hvor er den nærmeste lægepraksis?

Hvor er det nærmeste sygehus?

Ring efter en læge/ambulance.

Jeg har epilepsi.

Jeg tager medicin en gang/to gange/tre gange/fire gange dagligt.

Jeg får følgende medicin for min epilepsi…

Mine anfald er under fuldstændig kontrol med denne medicin.

Jeg har normalt to/fire/seks/otte/tolv/tyve/fyrre anfald om ugen/måneden/året.

Normalt bliver jeg ikke bevidstløs under et anfald.

Under et anfald bliver jeg altid bevidstløs.

Normalt varer mine anfald nogle minutter.

Efter et anfald har jeg brug for nogle minutter for at komme fuldstændig til bevidsthed.

Normalt kommer jeg ikke til skade under et anfald.

Vil du være sød at følge mig til mit hotel?

Vil du ringe efter en taxa til mig?

Vil du være sød at ringe til min ven/kæreste?

Jeg/han/hun behøver ingen ambulance. Om nogle minutter er jeg/han/hun ved bevidsthed igen.

Leje af bil

Hvis du vil leje en bil i udlandet, kan der være andre regler for kørekort og forsikring, når man har epilepsi. Så, for at undgå problemer, vil det være en god ide at oplyse om din epilepsi.

Vaccinationer

Der er ingen forbehold for at lade sige vaccinere, når man er i behandling med epilepsimedicin. Men for en sikkerheds skyld, bør du nævne det til den læge, der skal vaccinere dig.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om vaccinationer

Wristbands med ID og sundhedsoplysning