Råd og regler når du rejser med epilepsien

råd og regler om epilepsi og rejser

Epilepsi behøver ikke være en forhindring for at rejse ud. Men der er nogle ting, som man skal være opmærksom på. Her svarer vi på spørgsmål om rejsesygesikring, dokumentation for din medicin, og hvordan du bør tage den, når du er på den anden side af kloden. Vi svarer også på spørgsmål om mulighederne for at få sine økonomiske tilskud med på rejsen. Og der er noget om reglerne, når man skal flyve og får anfald.

Hvad er reglerne for EU's blå sundhedskort?

På rejser til EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz (EØS-lande) gælder det blå EU-sundhedskort. For rejser til andre lande skal du tegne en privat forsikring for at være dækket.

Det blå sundhedskort gælder ved ferie og andre midlertidige ophold i EU-lande af op til et års varighed. EU’s blå sundhedskort gælder i EU-lande, når du:

  • Skal på ferie
  • Skal i praktik eller skal være au-pair
  • Skal studere eller følge en faglig uddannelse skal arbejde i udlandet (dette indebærer desuden en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring)
  • Har behov for nødvendig behandling, også hvis du f.eks. har en kronisk sygdom, selv om du ved, at du kan få behov for behandling.

Med det blå sundhedskort har du ret til sygehjælp på samme vilkår og med samme egenbetaling som indbyggerne i det EU/EØS-land, du besøger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der kan være udgifter til hospital og medicin, der ikke er dækket med det blå sundhedskort. Se mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Det blå sundhedskort gælder selv om du har en kronisk sygdom, herunder epilepsi, og der skal ikke søges forhåndsgodkendelse.

Det blå EU-sundhedskort dækker ikke udgifter til hjemtransport. Hvis du ønsker at få dækket udgifter til hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. Der gælder dog særlige regler for hjemtransport fra Finland, Island, Norge og Sverige.

Det blå EU-sundhedskort kan bestilles på borger.dk eller hos kommunens borgerservice center.

Du kan læse mere om det blå kort på borger.dk

Hvad er reglerne for sygesikring, når man rejser uden for EU?

Hvis du rejser uden for EU/EØS landene eller vil have en bedre dækning end den du får med det blå sundhedskort, skal du tegne en privat rejseforsikring.

Du skal kontakte dit private forsikringsselskab for at tegne forsikringen. Hvis du har haft ekstra lægekontroller eller ændringer i medicin 2 måneder inden du skal rejse, bør du søge en såkaldt forhåndsvurdering. Hos nogle forsikringsselskaber er det 6 måneder før afrejse. Det ved dit forsikringsselskab.

Årsagen er, at forsikringen kun dækker akut opstået sygdom eller skade. Ved en forhåndsvurdering får du svar på, om du eventuelt er dækket ind, hvis du har behov for behandling på grund af din epilepsi.

SOS international kan foretage en forhåndsvurdering, der kan fortælle dig, om du er dækket ind hvis der er behov for behandling som følge af din epilepsi.

Se mere og søg eventuelt forhåndsvurdering på www.SOSinternational.dk

Behøver jeg dokumentation for min medicin, når jeg skal reje?

Hvis du ønsker dokumentation for din medicin, kan du eventuelt lave et dokument sammen med din læge. Sådan et dokument kan du hente her.  

Læs mere om regler for medicin på rejser på Udenrigsministeriets hjemmeside

Der er særlige regler for medicin, som er i gruppen ”euforiserende”

Hvis du skal rejse i Schengen-landene, og hvis du bruger medicin som virker sløvende eller indeholder euforiserende stoffer, skal du medbringe et såkaldt ”pillepas”, også kaldet ”Schengen-attest”, der dokumenterer, hvilken medicin du bruger.

Hvis du har epilepsi, skal du medbringe et pillepas for hvert af følgende stoffer: Clobazam (handelsnavn: Frisium), Clonazepam (handelsnavn: Rivotril), Diazepam (handelsnavne: Stesolid, Apozepam, Diazepam “DAK”, Diazepam Desitin, Hexalid, Valaxona), Midazolam (handelsnavn: Buccolam, Epistatus) Nitrazepam (handelsnavne: Apodorm, Dumolid, Mogadon, Nitam, Pacisyn) og Fenobarbital (handelsnavn: Fenemal).

Læs mere og bestil pillepasset på apotekernes hjemmeside, apoteket.dk

Spørg evt. om hjælp på apoteket, de kan være behjælpelige når det drejer sig om ”almindelig” epilepsimedicin, og det der er euforiserende.

Hvad er reglerne for medicin, hvis man skal til et land uden for Schengen-samarbejdet?

Hvis du skal rejse andre steder end i Schengen-landene, skal du være opmærksom på særlige regler.

Shengen-landene er: Norge, Sverige, Finland, Island, Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxembourg, Slovakiet, Italien, Tjekkiet, Spanien, Estland, Ungarn, Portugal, Letland, Malta, Østrig, Litauen, Nederlandene, Polen, Grækenland, Slovenien, Schweiz og Liechtenstein.

Uden for Schengenlandene gælder pillepasset ikke. Uden for Schengenlandene kan reglerne variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til ambassaden for det land, du rejser til, for at høre, hvilke krav der er gældende.

Det er Udenrigsministeriets erfaring, at følgende praksis som regel gælder:

Få din egen læge til at skrive en attest, som angiver:

  • Dit navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad du behandles for
  • Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag)

Attesten bør som minimum skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer. Du kan finde et link til The Copenhagen Diplomatic List her.

Det er Udenrigsministeriets erfaring, at en medicinattest fra egen læge skal legaliseres af Udenrigsministeriet.

Hvad gør jeg, hvis jeg står i udlandet og har mistet min medicin?

Sørg for at have nedskrevet medicinens navn, gerne både handelsnavn og indholdsstof (f.eks. Trileptal/Oxcarbazepin eller Keppra/Levetiracetam). Det er også en mulighed at medbringe en recept, hvis uheldet er ude. Hvis du rejser med et rejsebureau, kan du spørge dem til råds angående lægehjælp tæt på dit hotel. Vær opmærksom på, at hvis du ikke har nok medicin med, eller du mister din medicin under rejsen, er lægebesøg og udstedelse af recept ikke omfattet af den offentlige rejsesygesikring.

Hvis jeg krydser flere tidszoner, hvordan skal jeg så tage min medicin?

Som hovedregel er det vigtigst at holde det interval mellem medicintidspunkterne, som du er vant til. Hvis rejsen strækker sig over længere tid, kan du bede din læge hjælpe dig med at tilrettelægge medicintidspunkterne

Er der forbehold ved vacciner i forhold til epilepsi?

Der er ingen forbehold for at lade sig vaccinere, når man er i behandling med epilepsimedicin. Men for en sikkerheds skyld, bør du nævne det til den læge, der skal vaccinere dig.

Læs mere på Udenrigsministeriet hjemmeside.

Hvordan skal jeg pakke min medicin i bagagen?

Her er tre gode råd til, hvordan du skal opbevare din epilepsimedicin, når du skal ud at rejse:

  1. Hav altid din medicin i håndbagagen.
  2. Behold medicinen i original emballage. Det vil give dig bedre mulighed for at forklare tolderen, hvilken    medicin du medbringer, og hvis du skal have lægehjælp.
  3. Det er altid klogt at have en udskrift af din medicin med fra apoteket.

Skal jeg oplyse rejseselskabet om at jeg har epilepsi?

Når du bestiller din billet, er det en god ide at oplyse, at du har epilepsi. Der er forskellige bestemmelser fra rejseselskab til rejseselskab for, hvor meget de vil vide om din sygdom.

Husk også at overveje at købe en afbestillingsforsikring, hvis nu din epilepsi skulle drille op til rejsen, eller der sker noget andet uforudset.

Kan jeg bevare mine ydelser, når jeg rejser?

Under kortvarige ferieophold i udlandet bevarer du nogle af de ydelser, du måske er tilkendt uden yderligere ansøgning og du kan i visse tilfælde få tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som epilepsi eller andre handicap giver i forbindelse med opholdet.

Ydelser der bevares uden ansøgning

Som hovedregel er det et krav for at modtage ydelser efter lov om social service, at man har fast bopæl i Danmark. Under udlandsrejser og andre udlandsophold på op til en måned bevares retten til visse ydelser under opholdet, uden at man behøver ansøge kommunen. Det drejer sig om blandt andet om:

  • Dækning af merudgifter til børn og voksne
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grundet barnets handicap
  • BPA ordning bevilget jfr. Servicelovens §96, men ikke jfr. Servicelovens §95
  • Beskyttet beskæftigelse jfr. servicelovens 103.
  • Ledsageordning til børn og voksne

Udgangspunktet er, at man bevarer den hjælp til blandt andet dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, BPA-ordning, beskyttet beskæftigelse samt ledsageordning, man i forvejen er bevilget.

Er du væk fra Danmark i mere end 4 uger, skal du søge kommunen om at bevare dine ydelser under udlandsopholdet.

Kan jeg få ekstra tilskud til ekstraudgifter i forbindelse med rejser?

Hvis du har ret til at medtage din ydelse på kortvarige ophold i udlandet, kan du også efter en konkret vurdering være berettiget til tilskud til ekstra omkostninger forbundet med et ferieophold.

Der skal være tale om særlige tilfælde. Særlige tilfælde er, hvis der er beskrevet forhold i familiens situation, som gør det særligt påkrævet eller det er en afgørende forudsætning for at gennemføre rejsen, at der ydes tilskud til ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet.

De udgifter, der i den situation kan være tale om, kan for eksempel være:

  • Særlig transport. For eksempel ekstraudgifter til leje af liftbus, hvis ikke almindelig charterbus kan benyttes fra lufthavnen eller hjælpemidler skal medbringes
  • Nødvendige merudgifter til hjælpers rejse-, opholds-, vaccinations- og forsikringsudgifter, hvis der i forvejen er bevilget hjælper som en merudgift
  • Udgifter til ekstra hjælper m.v. hvis der er bevilget hjælper i forvejen som en merudgift
  • Der kan også være tale om eventuelle ekstra udgifter til leje af for eksempel handicapvenlig bolig eller større bolig. Eller et større sommerhus, som er nødvendigt, fordi der er hjælper med. Tilskuddet kan ydes til merudgifter til ferier, som familier i almindelighed holder, i praksis op til 14 dages ferie.

Du kan læse mere hos retsinformation.dk. Og i Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Spørgsmål i forbindelse med flyrejser og epilepsi

Vi har spurgt Trafikstyrelsen, om det giver problemer at rejse med fly, når man har epilepsi. Herunder kan du læse Trafikstyrelsens svar på de mest almindeligt forekommende spørgsmål.

Er man forpligtet til at oplyse flyselskaber om epilepsien og er der evt. forholdsregler?

Nej, siger Trafikstyrelsen: ”Man er ikke forpligtet til at oplyse luftfartsselskaber, at man lider af epilepsi, men det er uden tvivl en god idé at gøre det (for korrekt reaktion fra kabinebesætningens side i tilfælde af et anfald).”

Kan man blive nægtet adgang til flyveren, hvis man har haft et anfald umiddelbart forud for boarding/take-off?

Ikke umiddelbart, siger Trafikstyrrelsen: ”Luftfartsselskaber kan som udgangspunkt ikke nægte adgang til en flyvning med henvisning til, at en person lider af epilepsi. Det kan dog ikke udelukkes, at der af medicinske og sikkerhedsmæssige grunde, kan være grundlag for at nægte adgang for en person, der netop har haft et anfald. ”

Hvilke instrukser findes til personalet ifht. håndtering af evt. epilepsianfald i luften?

Stewardesserne kan hjælpe, siger Trafikstyrelsen: ”Kabinepersonalet har gennemgået førstehjælpskursus, og kan dermed assistere i tilfælde af evt. anfald.”

Hvordan og hvornår besluttes det om flyet skal lande pga. en medicinsk tilstand hos en passager, og hvem skal betale?

Det bestemmer luftfartøjschefen, siger Trafikstyrelsen: ”Hvis en passager får et epileptisk anfald, vil det være op til luftfartøjschefen at vurdere, om den pågældende passagers helbredstilstand vil kræve en ekstra landing, eller om man evt. kan fortsætte til den planlagte destination. Såfremt der af hensyn til den epilepsiramte passager udføres en ekstra landing, så vil regningen herfor som udgangspunkt hænge på luftfartsselskabet.”

Gør noget godt for dig selv og andre med epilepsi

Bliv medlem af Epilepsiforeningen for 275 kr. (normalpris 300 kr.) det første år. Eller
meld hele hustanden ind for 375 kr.

Vi tilbyder blandt andet:
- Rådgivning - sociale aktiviteter
- forskning - viden - politisk og faglig diaglog 

GÅ TIL WEBSHOP