Hvordan ved man, at det er epilepsi?
Epilepsi er en klinisk diagnose, som helst skal stilles af en specialist. Det vil sige en neurolog eller pædiater (børnelæge) med erfaring i epilepsi.
Da epilepsianfald kan se ud på mange forskellige måder, kan epilepsi i nogle situationer forveksles med andre sygdomme. Derfor bør andre sygdomme overvejes inden epilepsidiagnosen stilles.
Hovedreglen for at stille en epilepsidiagnose er, at der skal være mindst to uprovokerede epileptiske anfald med mere end 24 timer imellem. Derudover kan man stille diagnosen, hvis der er overvejende sandsynlighed (>60%) for, at der vil optræde nye anfald. Dette kan være ved en varig skade i hjernen som er set ved en MR-scanning eller epilepsiforandringer set på EEG
Et af tre punkter skal være opfyldt for at kunne stille epilepsidiagnosen
- Mindst to uprovokerede epileptiske anfald med mere end 24 timers mellemrum, eller
- Et uprovokeret epileptisk anfald og overvejende sandsynlighed for nye anfald fx på grund af skade i hjernen set på MR eller epilepsiforandringer set i EEG
- Epileptiske anfald, som er led i et kendt epilepsisyndrom
Beskrivelsen af anfald er afgørende
Diagnosen stilles først og fremmest ud fra beskrivelsen af anfald. Lægen har brug for en præcis beskrivelse af, hvad der foregik både før, under og efter anfaldet. Hvis der er en, der har set anfaldet, er det derfor vigtigt at få dennes beskrivelse. Er det en pårørende, kan personen med fordel deltage i konsultationen. Ved anfald, hvor du ikke er ved fuld bevidsthed, kan den anden person bidrage med vigtige oplysninger omkring anfaldet, som du ikke selv har oplevet. Modsat kan det du mærker under et anfald, ikke nødvendigvis ses/mærkes af andre.
Hos børn vil grundige oplysninger fra forældre, skole eller daginstitution være relevant. Især ved mindre børn og personer med udviklingshandicap, kan det være svært at få beskrivelser fra dem selv. Derfor er anfaldsbeskrivelser fra omgivelserne her ekstra vigtige.
Hvis der er mulighed for at optage et anfald, for eksempel på en mobiltelefon, kan det være en stor hjælp.
Neurologisk undersøgelse
Udover en grundig anfaldsbeskrivelse og gennemgang af sygehistorien hører en neurologisk undersøgelse med i udredningen for epilepsi. Ved en neurologisk undersøgelse undersøger lægen blandt andet muskelkraft, koordination, balance, reflekser, mentale funktioner samt følesans i kroppen. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, om der kan påvises andre tegn på påvirkning af hjernens funktion. Derudover medvirker denne undersøgelser sammen med sygehistorie og anfaldsbeskrivelse til at planlægge, hvilke andre undersøgelser der er relevante.
EEG
EEG betyder ElektroEncephaloGrafi. Ved en EEG-undersøgelse registreres hjernens elektriske aktivitet. Undersøgelsen kan være med til at fortælle noget om, hvilken slags epilepsi der er tale om, og hvorfra i hjernen epilepsien udgår. Et EEG kan dog også være uden forandringer selvom man har epilepsi. Det kan blandt andet være, hvis det sted i hjernen epilepsien udgår fra ligger så dybt i hjernen, at de udvendige elektroder ikke kan opfange ændringerne. En EEG-undersøgelse kan derfor aldrig stå alene i diagnosticeringen af epilepsi.
Før undersøgelsen anbringes ca. 20 små elektroder i hovedbunden. De kan enten fastklæbes, sættes på samlet i en hætte eller anbringes med små fine nåle under huden.
Selve undersøgelsen indledes med nogle minutters registrering, hvor du skal ligge afslappet med skiftevis åbne og lukkede øjne.
I løbet af undersøgelsen vil du blive bedt om at trække vejret hurtigt og dybt som ved hyperventilation nogle minutter. Du vil også blive teste for fotostimulation, det vil sige, at du bliver udsat for et blinkende lys nogle minutter for at se om det giver forandringer på EEG’et.
Undersøgelsen varer ca. 1 time. Nogle gange kan der være behov for, at undersøgelsen foretages under søvn eller på andre måder. Der findes nemlig flere forskellige former for EEG-undersøgelser, som kan bruges alt afhængig af behovet.
Hvis du er i tvivl om den EEG-undersøgelse, du skal have foretaget, så spørg efter individuel information på dit hospital.
På nogle af de specialiserede afdelinger er der mulighed for at lave døgn EEG målinger. Dette kan være relevant ved hyppige anfald, hvor man har behov for at optage anfald og se EEG’et under et anfald. Her indlægges man og har EEG elektroder på hele døgnet samtidig med, at stuen man er på videoovervåges.
Hjernescanninger
Scanning af hjernen kan bruges til at belyse årsagen til epilepsien, og bruges især ved fokal epilepsi, hvor anfaldene udgår fra et afgrænset sted i hjernen. Det er ikke altid relevant med en scanning i forbindelse med diagnosticering af epilepsi.
MR-scanning
MR-scanning betyder Magnetisk Resonans scanning og er en undersøgelse, hvor der bruges radiobølger og et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenstråler. Billederne kan gengive detaljerede strukturer i hjernen.
Undersøgelsen kræver, at du ligger helt stille i scanneren, mens den udføres. Hvis du lider af klaustrofobi eller har svært ved at gennemføre undersøgelsen af anden grund, er det muligt at få noget beroligende medicin inden undersøgelsen. Mindre børn må som regel bedøves for at få foretaget MR-scanningen.
Det kraftige magnetfelt omkring MR-scanneren tiltrækker magnetiske genstande og ødelægger magnetbånd. Af den grund udfylder du sammen med lægen et skema, hvor det fremgår, om du f.eks. har indopereret en pacemaker. Ved scanning af personer, som har en indopereret VNS er dette muligt på Aalborg Universitetssygehus, Aarhus Universitetssygehus og på Rigshospitalet.
CT-scanning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse af hjernen. Under optagelsen ligger du på en briks med hovedet inde i scanneren. Briksen bliver trinvist kørt ind i scanneren, mens kameraet tager billeder af hjernen.
Hvis der er mistanke om svulster, misdannelser på blodkar, blodpropper eller andet, kan det være nødvendigt, at der foretages en undersøgelsen med kontrast. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre. Indsprøjtningen af kontraststof kan give en kortvarig varmefornemmelse.
Det er vigtigt at ligge stille under optagelsen. Hos børn, urolige og bevidsthedssvækkede personer kan det være nødvendigt at give en let bedøvelse for at opnå tilstrækkelig ro.
Undersøgelsen varer 30-40 minutter.
CT-scanning er ikke den bedste metode til at få oplysninger om årsagen til epilepsi. Derimod er MR- scanning bedre, da halvdelen af de godartede svulster ikke ses på CT-scanningen.
Opstart af behandling
Medicinsk behandling er førstevalg af behandling af epilepsi. Behandlingen kan opstartes så snart epilepsidiagnosen er stillet. Læs mere om behandling af epilepsi.
