Foruden sygehistorien hører en neurologisk undersøgelse med. Her undersøger man blandt andet syns-, høre-og lugtesans, muskelkraft, koordination, reflekser samt følesans i kroppen. Formålet med undersøgelsen er, om der kan påvises andre tegn på påvirkning af hjernens funktion og planlægge et undersøgelsesprogram.
EEG betyder ElektroEncephaloGrafi. Ved en EEG-undersøgelse registreres hjernens elektriske aktivitet.
EEG spiller en særlig rolle, når diagnosen epilepsi skal stilles. Undersøgelsen kan være med til at fortælle noget om, hvilken slags epilepsi der er tale om, og hvorfra i hjernen epilepsien udgår. Men man kan ikke alene ud fra EEG stille diagnosen.
Før undersøgelsen anbringes ca. 20 små elektroder i hovedbunden. De kan enten fastklæbes, sættes på samlet i en hætte eller anbringes med små fine nåle under huden.
Selve undersøgelsen indledes med nogle minutters registrering, hvor du skal ligge afslappet med skiftevis åbne og lukkede øjne. Herefter bliver du bedt om at trække vejret hurtigt og dybt i ca. 3 minutter. Dette efterfølges af 6 minutter med fotostimulation, det vil sige, at du bliver udsat for et blinkende lys. Herefter fortsætter undersøgelsen som før.
Undersøgelsen varer ca. 1 time. Nogle gange kan der være behov for, at undersøgelsen foretages under søvn eller på andre måder. Der findes nemlig flere forskellige former for EEG-undersøgelser, som kan bruges alt afhængig af behovet.
Hvis du er i tvivl om den EEG-undersøgelse, du skal have foretaget, så spørg efter individuel information på dit hospital.
Se Odense Universitetshospitals tegnefilm, der fortæller om EEG-undersøgelse
Læs mere om de forskellige EEG-undersøgelser på Filadelfias hjemmeside
Scanning af hjernen bruges til at belyse årsagen til epilepsien, og bruges især ved fokal epilepsi, hvor anfaldene udgår fra et afgrænset sted i hjernen. Det er ikke altid nødvendigt med en scanning i forbindelse med diagnosticering af epilepsi.
Læs mere om fokale anfald her
MR-scanning betyder Magnetisk Resonans scanning og er en undersøgelse, hvor der bruges radiobølger og et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenstråler. Billederne kan gengive detaljerede strukturer i hjernen.
Undersøgelsen kræver, at du ligger helt stille i scanneren, mens den udføres. Hvis du lider af klaustrofobi eller har svært ved at gennemføre undersøgelsen af anden grund, er det muligt at få noget beroligende medicin inden undersøgelsen. Mindre børn må som regel bedøves for at få foretaget MR-scanningen.
Det kraftige magnetfelt omkring MR-scanneren tiltrækker magnetiske genstande og ødelægger magnetbånd. Af den grund udfylder du sammen med lægen et skema, hvor det fremgår, om du f.eks. har indopereret en pacemaker. Ved scanning af personer, som har en indopereret VNS er dette muligt på Aalborg Sygehus, Aarhus Sygehus og på Rigshospitalet.
CT-scanning er en røntgenundersøgelse af hjernen. Under optagelsen ligger du på en briks med hovedet inde i scanneren. Briksen bliver trinvist kørt ind i scanneren, mens kameraet tager billeder af hjernen.
Hvis der er mistanke om svulster, misdannelser på blodkar, blodpropper eller andet, kan det være nødvendigt, at der foretages en undersøgelsen med kontrast. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre. Indsprøjtningen af kontraststof kan give en kortvarig varmefornemmelse.
Det er vigtigt at ligge stille under optagelsen. Hos børn, urolige og bevidsthedssvækkede personer kan det være nødvendigt at give en let bedøvelse for at opnå tilstrækkelig ro.
Undersøgelsen varer 30-40 minutter.
CT-scanning er ikke den bedste metode til at få oplysninger om årsagen til epilepsi. Derimod er MR- scanning bedre, da halvdelen af de godartede svulster ikke ses på CT-scanningen.
