Kørekort og epilepsi

Grafik med kørekortregler ved epilepsi

Reglerne for epilepsi og kørekort er komplicerede og altid helt individuelle. De er bl.a. afhængige af den enkeltes epilepsi, den konkrete situation, kørekort-gruppen og af forskellige embedspersoners vurdering. Vi gennemgår herunder nogle af de mest alment forekommende situationer.

Reglerne for kørekort i din situation

Reglerne for kørekort i forbindelse med epilepsi afhænger af, hvilken situation, du står i. Dem ser vi nærmere på her:

Jeg vil gerne tage et gruppe 1 kørekort

Hvis du ønsker et gruppe 1-kørekort anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis, at du har været anfaldsfri i mindst 12 måneder og heraf have taget anfaldsforebyggende medicin i 6 måneder inden du kan køre. Endvidere skal lægens anvisninger for behandling følges.

Hvis du i løbet af køreuddannelsen får anfald – eller hvis du ikke har været anfaldsfri i 12 måneder, skal du være opmærksom på, om du opfylder de helbredsmæssige krav til at komme til køreprøve. Uanset grunden, må der maksimalt være en pause på 3 måneder i køreuddannelsen, hvis ikke du skal starte forfra. I tilfælde hvor der kan være tvivl om du kan erhverve kørekort, er det en god idé, at du søger kørekort allerede inden du starter på teoriundervisning. Det er for at være sikker på, at du faktisk kan komme til køreprøve og dermed også for at sikre, at pengene ikke er spildt, fordi du skal starte forfra. Tænk i den forbindelse også på, at der kan være ventetid hos en specialist, hvis det kræves, at du skal undersøges af en neurolog, inden du kan komme til køreprøve.

Læs mere om proceduren for ansøgning om kørekort på politiets hjemmeside.

17-årige Martin har anfald og ønsker kørekort

Martin er 17 år og arbejder i Føtex. Han har simple og kompleks fokale anfald, som han har fået som følge af, at han havde meningitis som barn. Selvom han er omhyggelig med at tage sin medicin, er han ikke anfaldsfri, og anfaldene kommer på alle tider af døgnet. Han kan nogle gange – men ikke altid – mærke anfaldet komme. Martin vil gerne have kørekort.

Svar:

Martin skal ikke regne med at få kørekort, før han er anfaldsfri.

17-årige Tommy er anfaldsfri og ønsker kørekort

Tommy er 17 år og går på teknisk skole. Han har haft juvenil myoklon epilepsi siden han var 14, men har heldigvis været anfaldsfri i over to år. Nu vil han rigtig gerne have et kørekort. Tommy er meget omhyggelig med at tage sin medicin, og han overholder i øvrigt alle de råd, han har fået fra sin læge om alkohol og søvn.

Svar:

Tommy kan godt få kørekort, når han er fyldt 18 år, hvis han fortsat er anfaldsfri og overholder sin behandling. Kørekortet udstedes i første omgang for to år.

Grundet forsøg med kørekort til 17 årige, kan han få kørekort som 17 årig og køre med ledsager indtil han bliver 18 år.

Jeg vil gerne tage et gruppe 2 kørekort.

Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Det vil i praksis sige, at du ikke kan erhverve gruppe 2 førerbevis, så længe du har en behandlingskrævende epilepsi – og derudover først mange år efter du ikke længere indtager medicin.

I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

Det er politidirektøren som i sidste ende afgør, om du opfylder betingelserne for at få et kørekort. Er politiet i tvivl om deres afgørelse, inddrager de eksperter fra sundhedsstyrelsen.

Kørekort til knallert

Stor knallert

Førerret til stor knallert (AM) kræver kørekort til bil eller motorcykel.

Mister du retten til at køre bil, kan du derfor heller ikke køre stor knallert.

Lille knallert

Der er ingen specielle helbredsmæssige krav, når du kører lille knallert. Tal eventuelt med din læge om det er forsvarligt, at du kører knallert.

Over 18 år

Er du fyldt 18 år efter den 18. januar 2013, skal du bestå en teoriprøve hos politiet, for at få kørekort til lille knallert, med mindre du i forvejen har et kørekort til bil, motorcykel, traktor/motorredskab eller knallert.

Er du fyldt 18 år før den 18. januar 2013, skal du som hidtil ikke have kørekort til knallert.

Under 18 år

Du kan få kørekort til knallert fra det 15. år. Du skal gennemføre knallertprøver i ungdomsskoleregi. Er du fyldt 15 år efter den 18. januar 2013, skal du også bestå førstehjælpskursus for unge knallertførere, for at få knallertkørekort.

Personeksempel: 16-årige Karina kan lide fester og ønsker knallertbevis

Karina er 16 år og har juvenil myoklon epilepsi, der giver hende en del anfald. Hun har indtil nu brugt sin cykel, men nu vil hun gerne tage et knallertbevis på den lokale ungdomsskole. Karina har fart på og elsker at feste igennem med vennerne, nogle gange til langt ud på natten. Og det hænder jævnligt, at hun drikker sig fuld. Hun er heller ikke altid så god til at huske medicinen. Må hun køre knallert?

Svar

Der findes ingen særlige regler for kørsel med små knallerter, som kører mindre end 30 km. i timen. Men man skal overholde færdselsloven i almindelighed, og skal derfor kunne agere forsvarligt i trafikken. Derfor vil lægen fraråde Karina at køre knallert, så længe hun ikke er anfaldsfri.

Jeg er 17 år, må jeg tage kørekort som andre 17 årige?

Som en forsøgsordning, kan du starte køreuddannelse, når du er 16 år og 9 måneder og tidligst få udstedt kørekort, når du er 17 år og har bestået teori- og køreprøve. Dine forældre skal acceptere, at du starter på køreuddannelsen.

Når du får kørekortet, skal du, indtil du bliver 18 år, køre med en erfaren bilist som ledsager hver gang, du kører bil. Ledsageren skal være mindst 30 år og have haft kørekort i 10 år. I de 10 år må kørekortet ikke have været frakendt, og ledsager skal til enhver tid kunne køre bilen, og altså være i stand til lovligt at overtage kørslen.

Det er dit ansvar som chauffør, at ledsager kender kravene og opfylder dem. På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en blanket, du og ledsager kan udfylde.

Vær også opmærksom på de krav der stilles til ledsager, hvis du selv skal være ledsager.

Jeg har kørekort og får epilepsi

Gruppe 1 køretøjer

Ved nydiagnosticeret epilepsi vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale 12 måneders kørselsforbud for gruppe 1 kategorierne. Dog skal de seneste 6 måneder skal være med anfaldforebyggende behandling.

Herefter vil du efter aftale med lægen kunne genoptage kørslen under forudsætning af, at der ikke har været epileptiske anfald i perioden, og du overholder de behandlingsanvisninger, lægen har udstedt.

 Gruppe 2 køretøjer

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du skal være både anfalds- og medicinfri i 10 år for at køre kategori 2 køretøjer. Du skal derfor påregne, at du får kørselsforbud for gruppe 2 køretøjer mange år frem.

Epilepsiforeningen har udarbejdet en rapport over konsekvenserne af, at chaufførerne ikke kan få fornyet deres gruppe 2 kørekort. Du kan læse rapporten her.

Personeksempel: 37-årige Bettina har kørekort, men får epilepsi

Bettina er 37 år og arbejder som pædagogmedhjælper. Hun har kørekort. Da hun for anden gang er havnet på skadestuen efter et generaliseret krampeanfald, får hun stillet diagnosen epilepsi, og bliver sat i behandling med epilepsimedicin. Hvad sker der nu med Bettinas kørekort?

Svar:

Bettina må ikke køre bil, før hun er sat i medicinsk behandling, som gør hende anfaldsfri. Hun får udstedt et kørselsforbud af neurologen, som betyder, at hun ikke må køre i 12 måneder. Karantæneperiodens start tæller fra det tidspunkt hun bliver sat i medicinsk behandling.

Personeksempel: 45-årige Jørgen kører truck på arbejde, men får epilepsi.

Jørgen er 45 år og arbejder som bryggeriarbejder på Carlsberg, hvor han blandt andet kører truck. Han har kørekort. Han får konstateret en fokal epilepsi efter han flere gange er blevet bragt til skadestuen med anfaldssymptomer. Epilepsien stammer fra en godartet tumor i hjernen. Alt tyder på, at det bliver svært for ham at blive anfaldsfri.

Svar:

Jørgen må hverken kører bil eller truck så længe han har anfald.

Personeksempel: 32-årige Mogens er buschauffør og får et anfald

Mogens er 32 år og arbejder som buschauffør. Han bliver bragt til skadestuen efter at have fået sit første generaliserede krampeanfald. Hvad sker der nu med hans kørekort?

Svar:

Mogens må ikke køre, før han er blevet undersøgt og har fået stillet en diagnose. Et enkeltstående krampeanfald kan have mange andre årsager end epilepsi. Hvis det er epilepsi, må han indstille sig på, at han ikke må køre bus – i hvert fald de næste mange år. Han skal derfor have et andet arbejde, og han kan evt. søge kommunen om hjælp til omskoling/revalidering.

Jeg har epilepsi og kørekort og får et epileptisk anfald

Gruppe 1 kørekort

Hvis du får et epileptisk anfald, vil lægen sige, at du skal stoppe med at køre bil i en periode. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis, at du ikke kører bil i 6 måneder. Hvis epilepsien er forværret eller er svær at kontrollere, kan du få førerforbud i 12 måneder.

Gruppe 2 kørekort

Hvis du har epilepsi, kan du ikke køre gruppe 2 køretøjer, da du sædvanligvis skal være både anfalds- og medicinfri i 10 år, før du kan erhverve, eller få fornyet sit gruppe 2 kørekort.

Har du haft et enkelt uprovokeret (ukendt årsag) anfald, kan du køre efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk behandling.

Jeg ønsker ikke medicinsk behandling

Hvis du ikke vil modtage antiepileptisk behandling, kan du få kørekort eller fortsat køre, efter 2 år uden anfald.

Jeg har kun anfald i sovende tilstand

Hvis du kun har haft anfald i sovende tilstand, kan du køre, når anfaldsmønstret har fundet sted over en periode på minimum 2 år. Det skal attesteres af egen læge eller en speciallæge i neurologi.

Personeksempel: 49-årige Gunnar har kørekort og natlige anfald

Gunnar er 49 år og førtidspensionist. Han har kørekort. Han har i mange år haft et mønster med to-tre generaliserede krampeanfald, der alle kom mens han sov. Må han køre?

Svar:

Ja – når Gunnar i en årrække udelukkende har haft epilepsianfald under søvn – og i øvrigt følger lægens generelle anvisninger om en fornuftig livsrytme og medicineringen til punkt og prikke – må han godt køre.

Jeg skal trappes ud af medicin

Hvis du på lægelig anbefaling trappes ud af din epilepsimedicin for seponering, må du sædvanligvis ikke køre bil under nedtrapningen og i mindst 6 måneder efter seponering.

Hvis du uden lægelig anbefaling afslutter antiepileptisk behandling, og der kommer anfald efter seponeringen, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis, at du betragtes som nydiagnosticeret med epilepsi. I så fald anbefales kørselsforbud i 12 måneder, hvoraf mindst 6 måneder skal være med anfaldsforebyggende medicin.

Jeg får sløvende medicin – for eksempel benzodiazepin

Hvis du behandles med præparater, der tilhører benzodiazepin-familien – fx epilepsipræparaterne Frisium og Rivotril – så gælder der særlige kørekortregler.

Nogle lægemidler sløver centralnervesystemet og kan påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken. Som regel er medicinen mærket med en rød advarselstrekant, der viser, at lægemidlet virker sløvende, og at du derfor skal udvise forsigtighed ved bilkørsel.

Men der findes også epilepsimedicin, der ikke er mærket med rød advarselstrekant, som alligevel kan være trafikfarlig. Det er derfor vigtigt, altid at være opmærksom på, hvordan du føler dig påvirket af din medicin. Du kan læse mere om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Benzodiazepiner påvirker de kognitive funktioner (fx koncentrationsevnen), og kan derfor sammenlignes med euforiserende stoffer.

Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning om brug af benzodiazepiner og erhvervelse af kørekort, som er i overensstemmelse med Justitsministeriets ”nul-tolerance” politik over for brugen af euforiserende stoffer i trafikken.

Der findes særlige administrative regler for de epilepsipatienter, som behandles med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler.

Du kan læse mere på Retsinformation.dk, hvor du skal være særlig opmærksom på  afsnit 7.1.2

Disse regler er også omtalt i Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredsmæssige forhold for fører af motorkøretøjer.

Jeg har fået udstedt et kørselsforbud

Det er vigtigt, at du overholder de anvisninger lægen har givet dig.

Der findes forskellige muligheder for at afhjælpe de følger, som et kørselsforbud udstedt på baggrund af epilepsien kan føre med sig. Vi vil her nævne de mest almindeligt forekommende:

  • Kontakt til Jobcentret: Dit kommunale Jobcenter har medarbejdere ansat, som kan vejlede dig om de lovgivningsmæssige muligheder som findes indenfor beskæftigelseslovgivningen. Her kan det være særligt relevant at undersøge mulighederne for hjælp efter reglerne om personlig assistance. Vær dog opmærksom på, at Ankestyrelsen har afgjort, at et tidsbegrænset førerforbud ikke i den konkrete sag berettigede til personlig assistance til kørsel ved førerforbud. Har du gentagne førerforbud, bør det afprøves, om det kan udløse personlig assistance til kørsel, da der så ikke længere er tale om, at du forventes at køre igen, indenfor en overskuelig og afgrænset periode.

 

  • Kontakt til Socialforvaltningen: Her kan du få vejledning om dine muligheder for at få dækket de ekstraudgifter du evt. får til transport som følge af et kørselsforbud. Det er specifikt servicelovens § 100 som er relevant at drøfte med kommunen. Det kræver, at du i øvrigt opfylder betingelserne for dækning af ekstra udgifter. Det kan du læse mere om i afsnittet omhandlende merudgifter til voksne.

 

  • Kontakt til Skattevæsenet: I ligningslovens § 9D findes et særligt transportfradrag til personer med handicap.

Et kørselsforbud kan gøre det besværligt at få logistikken til at hænge sammen i dagligdagen; især i forhold til erhverv, og hvis der er dårlige offentlige transportmuligheder. Vær opmærksom på, at selv om du ikke må køre bil, må du godt køre lille knallert.

Har du et erhverv, hvor du i arbejdstiden skal transporteres rundt, og kan du ikke få personlig assistance i erhverv, så overvej, om du eventuelt kan ansætte en efterlønsmodtager eller lignende til hjælp til at tage vare på kørslen. Måske er det muligt at indrette sig praktisk med kollegers eller familiens hjælp? Men man kan opleve, at det bliver væsentligt sværere – og dyrere – at få dagligdagen til at hænge sammen.

Jeg har et gruppe 2-kørekort, men må ikke længere bruge det

Første januar 2012 trådte nye regler i kraft, hvor man skal have været både anfaldsfri og ude af epilepsimedicin i mindst ti år, for at bevare sit gruppe 2-kørekort.

Hvis du har været anfaldsfri, men ikke medicinfri i 10 år, og derfor ikke får fornyet dit gruppe 2-kørekort, så kan du i første omgang klage til politiet over afgørelsen. Man skal henvise til, at det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning, at: ”I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor”. I klagen skal du fortælle din helt personlige sygehistorie, så der kan foretages en konkret vurdering af dine sundhedsforhold.

Har politiet truffet afgørelsen, skal du klage til Færdselsstyrelsen, som er en del af Trafik- og Byggestyrelsen.

Hvis du har gruppe 2-kørekort og kørekortreglerne giver dig problemer, så vil Epilepsiforeningen gerne høre din historie. Kontakt vores socialrådgiver via formularen på denne side.

Epilepsiforeningen har udarbejdet en rapport over de konsekvenser reglerne, der trådte i kraft januar 2012, har medført for chaufførerne. Du kan downloade rapporten her. 

Hvis du ikke har mulighed for at bruge eller få fornyet dit kort, skal du være særligt opmærksom på de muligheder, der findes i lovgivningen for at afhjælpe situationen. Det kan eksempelvis være, at du søger din kommune om hjælp til omskoling efter revalideringsbestemmelserne. Vær også opmærksom på, om der er mulighed for omplacering til andet arbejde på din arbejdsplads.

Læs mere om revalidering på borger.dk

Personeksempel: Kurt kan ikke få fornyet sit kort til lastbil

Kurt er 52 år og har kørt lastbil i 25 år. Han havde i sine unge år 3 epileptiske anfald, hvorefter han blev sat i medicinsk behandling. Siden har han ikke haft anfald, men er fortsat med den medicinske behandling for at være sikker på ikke at få yderligere anfald. Han mærker ikke sin epilepsi i det daglige. Kurt har nu fået brev fra politiet, at han ikke kan få fornyet sit kørekort. Hvad kan Kurt gøre?

Svar:
Kurt skal ført og fremmest være opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af gruppe 2 motorkøretøjer indeholder en undtagelsesbestemmelse fra reglerne om en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden anfaldsforbyggende behandling. Kurt kan klage til politiet over afgørelsen og henvise til, at det fremgår af Sundhedsstyrelsen vejledning, at: ”I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor”. Det er vigtigt, at Kurt får oplyst politiet om, at han ikke i det daglige mærker sin epilepsi, samt hvor mange år det er siden, han har haft anfald. Læs mere om kørselsforbud

Her har vi svaret på et par generelle spørgsmål

Hvilke typer kørekort findes der?

De forskellige køretøjer er opdelt i to grupper, der dækker over forskellige kategorier af køretøjer. Gruppe 1 er generelt ”almindelige” køretøjer. Gruppe 2 er generelt store køretøjer og erhvervskøretøjer.

Gruppe 1 (”lille kørekort”) rummer kategorierne:

A Motorcykel
B Personbil
BE Påhængsvogn til personbil
TM Traktor og motorredskab

Gruppe 2 (”Stort kørekort”) rummer kategorierne:

C Lastvogn
D Stor personbil (bus)
CE/DE Påhængsvogn til lastbil og bus
Ret til erhvervsmæssig persontransport: erhverv B (taxa) og erhverv D (bus)
Godkendelse som kørelærer

Køretøjerne er delt op i disse kategorier:

1) Lille og stor knallert: Kategori AM

2) Lille motorcykel: Kategori A1

3) Mellemstor motorcykel: Kategori A2

4) Stor motorcykel: Kategori A

5) Almindelig bil: Kategori B

6) Lille lastbil: Kategori C1

7) Stor lastbil: Kategori C

8) Lille bus: Kategori D1

9) Stor bus: Kategori D

10) Stort påhængskøretøj

 

  1. a) Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E)b) Kategori C1 med stort påhængskøretøj(kategori C1/E)c) Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E)d) Kategori D1med stort påhængskøretøj(kategori D1/E)e) Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori (kategori D/E)

Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab.

På politiets hjemmeside kan du læse mere om proceduren ved ansøgning om kørekort.

Hvilke særlige vilkår vil der stå på kørekortet, når man har epilepsi?

Når man har epilepsi, vil et kørekort typisk blive udstedt med såkaldte vilkår.

Det vil typisk være et krav om, at man er i behandling, og at der indføjes en tidsbegrænsning på kortet som betyder, at kortet skal fornyes med jævne mellemrum.

Tidsbegrænsningen betyder primært, at du indenfor tidsfristen skal aflevere en lægeerklæring til politiet, hvorefter politimyndigheden træffer afgørelse, om du fortsat må føre bil.

For gruppe 1 køretøjer:

Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis kørekort med en tidsbegrænsning på 3 år, hvis der ikke har været epilepsianfald i mere end 2 år, men i mindre end 5 år og eventuelt med vilkår om, at ansøger tager den lægeordinerede medicin.

Tidsbegrænsningen vil sædvanligvis være 5 år, hvis der ikke har ikke været epilepsianfald i mere end 4 år.

Hvis der ikke har været epilepsianfald i mere end 10 år, heraf mindst de sidste 5 år uden medicinsk behandling, anbefales sædvanligvis at kørekortet udstedes uden særlig tidsbegrænsning.

For gruppe 2 køretøjer:

For gruppe 2 kategorier, herunder erhverv B og D, hvor der har været observeret en 10-årig symptomfri periode uden medicinsk behandling, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale kørekort udstedt uden særlig tidsbegrænsning.

Hvor finder jeg lovtekster og retningslinjer?

Hvem kan rådgive mig?

Hvis et kørselsforbud giver dig problemer i dagligdagen du ikke umiddelbart selv kan løse, kan det anbefales at opsøge rådgivning. Her nævnes to muligheder, som er særligt relevante:

Husk at du som medlem af Epilepsiforeningen altid kan kontakte Epilepsiforeningens rådgivere her

Du kan kontakte Specialrådgivning om Epilepsi, der rådgiver om psykosociale konsekvenser af epilepsi på telefonnummer 58271035.

Tilbud til nye og nuværende medlemmer

FÅ EN GRATIS DOSERINGSÆSKE

Bliv medlem af Epilepsiforeningen og få en gratis doseringsæske sammen med medlemskabet (værdi 99 kr.). Er du medlem, kan du bestille en gratis doseringsæske.

FÅ DIN ÆSKE