Bustur til Prag 2020 - "ikke flere pladser"

06. September 2020 - 10. September 2020
06.15 - 17.00

Besøg den smukke by Prag i september 2020 

Vi skal bo på bådhotellet Albatros Botel, der er en restaureret flodbåd, hvilket har resulteret i, at værelserne er små men hyggelige og er med eget bad/toilet. Der findes restaurant og bar.

Bådhotellet ligger til kaj ved floden Moldau i hjertet af byen, og det er nemt at komme til med bus eller på gåben. Fra skibets café er der udsigt over floden, borgbjerget og til Namesti Republiky.

Der vil være tilbud om guidet byrundtur til fods, tur til Karlstejn/Nizbor til et familieejet glasværk og et af de smukkeste slotte i Tjekkiet. Tur til Theresienstadt, som er en tidligere koncentrationslejr fra 2. verdenskrig, hvor man kan blive sat af ved det Gule Marked på hjemturen, hvis man vil.

Disse udflugter, som indgår i rejsens pris - dog ikke entreer og bespisning - er det frivilligt, om du har lyst til at deltage i, du kan også opleve Prag på egen hånd.

Pris: 1.500 kr. pr. person. Du er rigtig velkommen til at tage en ledsager med, så vi  så vidt muligt får fyldt værelserne op. Prisen er incl. bus t/r, hotel med halvpension samt udflugter.

Tid: Der er afgang søndag den 6. september 2020 og hjemkomst den 10. september 2020.

Opsamling: Der startes kl. 06.15 fra Sjælør Station, 06.55 Ølby Station, 07.20 Rønnede, 07.45 Vordingborg, 8.10 Nykøbing F og 08.35 Gedser Færgehavn.

Turen er for voksne, og du skal være selvhjulpen.

OBS! DER ER IKKE FLERE PLADSER. 

For mere information kontakt Berit på midtvestsjalland@epilepsiforeningen.dk eller pr. tlf.: 2064 7647. Vi kører samlet i vores egen bus.

Se evt. mere om bådhotellet på www.botelalbatros.cz