En sjov og aktiv dag for hele familien


Kreds Nordjylland inviterer alle medlemmer med på en aktiv dag, hvor der både er plads til dem der vil lege på boldbanen, og til dem der hellere vil sidde stille og hygge med noget kreativt på Mik og Mak.

Nordjysk Fodboldgolf ligger kun 100 Meter fra Mik & Mak, så besøget kan sagtens kombineres, så du/I kan enten vælge om det skal være fodboldgolf eller keramikmaling. Bemærk - du kan kun nå at deltage i en af tingene.

Fodboldgolf: En sjov aktivitet for hele familien, se hvor langt I kan sparke en fodbold på en golfbane. Alle kan være med, det kræver ingen særlige forudsætninger.

For 50 kr. pr. person kan du være med til at prøve kombinationen af to store sportsgrene - Golf og fodbold.

Aktiviteten tager den tid man har brug for, og mad og drikkelse må gerne medbringes, der er grill til rådighed.

Besøg på Mik og Mak: Foretrækker du en mere rolig aktivitet så kom og vær med til at male på keramik. Mik og Mak er et kreativt værksted, hvor der er tid til ro og fordybelse.

​Mik og Mak har alt du skal bruge, et stort udvalg af keramik du kan vælge ud fra, alle regnbuens farver og mere til og alverdens forskellige pensler som du kan benytte dig af. 

For 75 kr. får du et valgfrit produkt for en værdi op til 250 kr. Ønsker du en dyrere vare, betaler du selv for differencen fra de 250 og op til produktets pris.

Aktiviteten varer ca. 2 timer, drikkelse kan købes på stedet. Du kan læse mere om Mik og Mak her.

HUSK! At produktet skal hentes ca. 10 dage efter, fordi det skal brændes. I forbindelse med netværkscaféen d. 3. august vil det være muligt at komme forbi og hente ens produkt, dette skal dog aftales på forhånd med Sascha på mail eller på dagen.

Bus 12 kører til Nørhalne Skole, hvor man skal gå en lille km, for at komme til Fodboldgolf og Mika og Mak, og kan tages fra Aalborg Station.

Kontaktperson: Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Sascha på mail eller skrive inde i kredsens Facebook-gruppe

HUSK! Hvis du har en ledersager med, skal vedkomne også tilmeldes.

Epilepsiforeningen

Kreds Nordjylland

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev