Anfaldsalarmer: Seks punkter, som er gode at have i din ansøgning

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Kender du denne situation? Du sender en ansøgning til en anfaldsalarm afsted til din kommune. Ud over en masse fakta og sygehistorik, så indeholder ansøgningen også noget andet – et håb. Et lille håb om en tryggere hverdag. Roligere nætter.  Færre bekymringer. Men så tikker det eneste svar ind, som du ikke ville have: Ansøgning afvist.

Dette er virkeligheden for en del af de henvendelser Epilepsiforeningens socialrådgivere modtager. En gang imellem er afvisningen reel, men tit handler det mere om ordlyd eller små faktuelle detaljer, som ikke er kommet med i ansøgningen.

Epilepsiforeningens socialrådgiver Svend-Erik Runge Pedersen har hjulpet både børn og voksne med at skrive alarmansøgninger gennem tiden. Det er et af de emner, han beskæftiger sig mest med. I denne artikel deler han seks punkter, som er gode at have med i din ansøgning.

Seks gode punkter at have med

En alarmansøgning er naturligvis individuel, men det er en god ide at redegøre for sin historik med epilepsien og funktionstab, forklarer Svend-Erik.

– Jeg starter altid med at kigge på epilepsihistorikken, sammen med det funktionstab, det medfører, når jeg hjælper medlemmer med en ansøgning. Når vi snakker om epilepsihistorik, så anbefaler jeg, at du skriver, hvornår du fik dit første anfald, hvornår du fik diagnosen og hvordan du aktuelt bliver behandlet, forklarer Svend-Erik og fortsætter.

– Funktionstabet opstår ved, at du med epilepsi mister bevidstheden, når anfaldet rammer. Du kan derfor ikke selv tilkalde hjælp, som i andre kritiske situationer. Mit råd er derfor, at du beskriver, hvordan alarmen automatisk kan alarmere dine nærmeste, når du ikke selv kan.

Svend-Erik anbefaler også, at man beskriver, hvor farlige ens anfald er i ens alarmansøgning. Derudover skal man beskrive, hvad der skal ske, når man har et anfald – en såkaldt akutplan. Det kan være beskrivelser som:

• Hvordan skal dine omgivelser agere ved et anfald?
• Skal du have Buccolam eller Stesolid?
• Er der brug for, at der bliver tilkaldt en ambulance?
• Er der brug for, at du akut skal opsøge et hospital?

Svend-Erik understreger, at ovenstående skal ses som inspiration, da en akutplan er meget individuel. Spørg derfor din læge, hvordan din akutplan ser ud.

Varighed og hverdag

Et af de kriterier, der kan volde problemer i en ansøgning, især hvis man først lige har fået diagnosen, er varighed. Varigheden er med andre ord hvor lang tid du regner med, du kommer til at skulle have brug for en anfaldsalarm.

– Det er vigtigt, at du får beskrevet tidshorisonten omkring din situation. Har du fået din epilepsi genetisk udredt, er det relevant at have med, da det kan vægte positivt for at kunne leve op til varighedskriteriet, forklarer Svend-Erik.

Han påpeger, at hvis ens epilepsi ikke er genetisk, så skal man høre sin behandler om, hvornår vedkommende regner med, at man skal udtrappes af sin behandling.

– Sidste punkt handler om, at du skal beskrive din hverdag. Her er det især vigtigt, at du beskriver de situationer, hvor du eller din kære er alene. Lad os sige, du skriver en ansøgning på vegne af dit barn. Så kan det være, der er situationer, hvor han/hun kommer hjem fra skole 2-3 timer før resten af husstanden. Så er det vigtigt, at du får beskrevet, at her er der et langt tidsrum, hvor dit barn er alene hjemme.

Ting du skal undgå

To ting, Svend-Erik nogle gange ser i ansøgninger, som man skal undgå at have med, er, at ansøgerne beskriver, hvordan en anfaldsalarm kan give dem tryghed og at den skal bruges som et behandlingsredskab.

– Jeg forstår godt, at du oplever en tryggere hverdag, hvis du ved, at dine omsorgspersoner bliver alarmeret, hvis du får et anfald. Problemet er bare, at det ikke er nok i sig selv, hvis kommunen skal bevillige et hjælpemiddel som en alarm. I stedet skal du i din ansøgning eller dialog med kommunen beskrive, hvordan dine nærmeste eller omsorgspersoner kan bruge en alarm til at komme dig til undsætning, hvis du får et anfald, fortæller Svend-Erik.

– Den anden faldgrube, jeg også tit hører giver folk problemer, er hvis kommunen oplever, at alarmen skal være en del af din behandling. Det er vigtigt at få beskrevet, at formålet med en alarm er, at den skal kompensere for det tab af bevidsthed, som der sker i tilfælde af et anfald, afslutter han.

Hvis du har brug for hjælp til en ansøgning – enten på vegne af dig selv eller en af dine kære – så er du som medlem af Epilepsiforeningen velkommen til, at kontakte en af foreningens socialrådgivere.

De kan blandt andet hjælpe dig med skrive en ansøgning, rådgive og vejlede samt læse din ansøgning igennem.

Du kan se to af Epilepsiforeningens rådgivere fortæller om anfaldsalarmer i forbindelse med et online-oplæg om emnet i videoen øverst i artiklen.