Socialministeren vil nu gennemføre et generelt forbud mod at diskriminere på grund af handikap. Organisationerne og Institut for Menneskerettigheder jubler.
Som det sidste land i Norden vil Danmark nu også gøre det strafbart at udelukke mennesker med handikap fra for eksempel et diskotek, en restaurant eller en daginstitution alene på grund af deres handicap, fortæller Politiken. Det er socialminister Mai Mercado (K), der onsdag præsenterede det ny forslag.
De berørte organisationer er glade for den ændring, som FN længe har presset Danmark for at indføre. Som det er nu, har mennesker med et handikap kun den lovmæssige beskyttelse mod diskrimination, når de er på arbejdsmarkedet.
»Det har vi kæmpet for, siden Danmark ratificerede handikapkonventionen fra FN fra 2009. Man må ikke diskriminere etniske grupper, eller diskriminere på køn eller religion. Så undrer det os, hvorfor mennesker med handikap ikke havde samme beskyttelse og mulighed for at få prøvet en sag. Det har man i de øvrige nordiske lande«, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, til Politiken.
Ministeren er også glad og stolt: »Det er en stor landvinding. Jeg er rigtig stolt over, at vi tager det her skridt. Så det nu er ulovligt at afvise en blind mand på en restaurant, fordi man ikke vil have hans førerhund ind. Eller afvise en spastiker fra et diskotek, fordi man ikke synes, han passer ind med resten af klientellet«, siger Mai Mercado.
Hver fjerde bliver diskrimineret
For to måneder siden præsenterede Institut for Menneskerettigheder rapporten Diskrimination og handicap. I den refererer instituttet en undersøgelse fra 2013, der viser, at det rammer mange med handikap. 23 procent med fysiske handikap har oplevet sig diskrimineret, mens det for mennesker med psykiske handikap gælder 32 procent.
Sammen med rapporten udgav instituttet også den ovenstående film, hvor en familie fortæller, hvordan deres barn blev smidt ud af børnehaven, fordi han havde diabestes.
Det nye lovforslag betyder, at en person med handikap får et retskrav om anstændig behandling, mener Institut for Menneskerettigheder.
»Det er en fantastisk nyhed. Et kæmpe skridt. Intet mindre. Vi er simpelthen så glade på vegne af mennesker med handikap. Det betyder, at de også uden for arbejdsmarked ikke behøver finde sig i diskrimination. Det bliver ulovligt, og så kan man klage«, siger Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, til Politiken.
Hun kalder det et paradigmeskift, at en person med handikap ikke længere behøver finde sig i at blive diskrimineret, hverken når det gælder børnepasning, skole, sundhed, boliger, forsikring eller ture i byen.
»Vi har haft en kompensationstilgang til mennesker med handikap. ’I får ydelser og almisser, og så kan I ellers passe jer selv’. Med en diskriminationslov får vi en inklusionstilgang. Hvor mennesker med handicap får rettigheder, og hvor samfundet skal gøre sig umage for, at der er plads til alle«, siger Maria Ventegodt Liisberg.
