13.02.2017

Sådan fordeler nye epilepsidiagnoser sig i Danmark

Danmarkskort med epilepsidiagnoser

 

Nyt kort viser forekomsten af nydiagnosticerede epilepsipatienter rundt om i landet. Forskellene undrer forskerne bag og Epilepsiforeningen

 

I en ny opgørelse har forskere set på den faktiske fordeling af epilepsidiagnoser i landets 98 kommuner. Her viser der sig at være betydelige forskelle mellem kommuner, regioner og landsdele.

Du kan hente kortet som pdf her

Såvel forskerne bag som Epilepsiforeningen undrer sig over fordelingen. For andelen af borgere med en ny epilepsidiagnose burde være nogenlunde lige fordelt rundt i landet, da der ikke er nogen geografisk betingede årsager til epilepsi.

Epilepsiforeningen har fået fremstillet en visuel præsentation af tallene i et Danmarkskort; eller rettere et ulighedskort, som ud fra fem intervaller viser variationen mellem kommunerne, gående fra meget lav andel af mennesker som får diagnosen epilepsi til meget høj andel af mennesker som får diagnosen epilepsi.

I Region Hovedstaden har 13 kommuner en meget høj andel af borgere med epilepsi. I Jylland har kun Samsø Kommune en meget høj andel. Omvendt er der 16 kommuner i Midt- og Nordjylland med en meget lav andel af borgere med en ny epilepsidiagnose, mens ingen kommuner på Sjælland har tilsvarende lave andel.

Et andet eksempel er antallet af personer med første epilepsidiagnose i kommuner med omtrent samme indbyggertal:

Brøndby Kommune (34.200 indb.) i Hovedstadsregionen: 83 personer

Brønderslev Kommune (35.600 indb) i Region Nordjylland: 14 personer

Esbjerg Kommune (115.000 indb.) i Region Syddanmark: 113 personer

Vejle Kommune (110.00 indb) i Region Syddanmark: 48 personer.

Opgørelsen er bestilt af Epilepsiforeningen og udført af professor ved Rigshospitalets Neurocenter Poul Jennum i samarbejde med blandt andre professor og sundhedsøkonom ved KORA Jakob Kjellberg.

Forsker: Kortet er et wake-up call

Poul Jennum udtaler i sammenhæng med opgørelsen: ”Ulighedskortet undrer os, og det er et wake-up call. Uligheden kan ikke forklares alene ved forskellighed i alders- eller socialfordeling. Vi mistænker at andre faktorer ligger bag, og vi vil gerne undersøge nærmere, om det har noget med forskelle i den diagnostiske håndtering og kvalitet at gøre. Om der er variationer i indsatsen også hvad angår behandling og epilepsirehabilitering rundt i landet.”

Forskerne har tidligere belyst en række sociale og sundhedsøkonomiske konsekvenser af epilepsi, der viste at epilepsiens sociale konsekvenser forfølger patienterne resten af livet. De undersøgelser kan du læse mere om her.

Lone Nørager: Alle skal diagnosticeres hurtigt og korrrekt

Oversigten og forskernes undren gør også et stort indtryk på Epilepsiforeningens landsformand, Lone Nørager Kristensen:

”Der er noget her som skal kigges efter i sømmene. Det er helt afgørende for Epilepsiforeningen at alle som diagnosticeres med epilepsi bliver hjulpet både hurtigt og korrekt, så epilepsien kan have de færrest mulige konsekvenser. Derfor gør det et stort indtryk på mig, når nogle af landets førende forskere på det her felt undrer sig.”

“Derfor vil vi tage initiativ til at drøfte dette nøje igennem med forskerne, så vi kan få afdækket konkret hvilke analyser der er brug til at få svar på de spørgsmål og den undren, som det her ulighedskort rejser.”

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev