Så hårdt rammer epilepsi børnenes skolegang og forældrenes økonomi

27.01.2020

Børns sygdom rammer familiens indtægter og barnets skolegang hårdt. Og børn med epilepsi er nogle af de syge børn, der bliver hårdest ramt, viser en ny stor undersøgelse

 

Den hidtil største danske undersøgelse af hvad det betyder for forældrenes indkomst og børnenes skolegang, når et barn får en kronisk sygdom, dokumenterer, at langvarig sygdom går hårdt ud over barnets skolegang og familiens økonomi.

Undersøgelsen er gennemført af brancheorganisationen Forsikring & Pension og er baseret på data om 1,1 million børn, 570.000 mødre og 560.000 fædre.

Skolegangen påvirket – og for børn med epilepsi ekstra meget

Når et barn får en kronisk sygdom påvirker det skolegangen markant, og børn med epilepsi er nogle af dem, der rammes hårdest, viser undersøgelsen.

Hvor 94,6 procent af raske børn får en 9. klasses eksamen, så er tallet for syge børn kun 87,4 procent. Og ser man på tallet for børn med epilepsi er tallet helt nede på 83,2 procent – kun blandt børn med kræft er der færre, der ikke får en 9. klasses eksamen.

image

Det er ekstremt vigtigt at vi hurtigst muligt får fundet frem til den fornødne støtte for både børnene og deres familier

Lone Nørager Kristensen

Kronisk syge børns karaktergennemsnit er også lavere end raske børn, og også her er børn med epilepsi en af de hårdest ramte sygdomsgrupper. Hvor raske børn har et karaktergennemsnit på 6,6 har børn med epilepsi et gennemsnit på 5,9 – kun børn med luftvejssygdomme har et lavere karaktergennemsnit.

Forældrenes indkomst og parforhold rammes

Undersøgelsen har også set på, hvordan barnets sygdom påvirker forældrenes indkomst. Her er undersøgelsen ikke delt op på sygdomme, men sammenligner de samlede tal for syge børns forældre med tallene for raske børn.

Et år efter barnets diagnose, begynder forældrenes indkomst er falde markant. Og i løbet af de første fem år falder indkomsten til 2 procent under det, forældre til raske børn tjener.

For mødre til syge børn svarer det til 10.000 kr. mindre om året end mødre til raske børn. Og for fædrene er tallet 15.000 kr. om året mindre end fædre til raske børn.

Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet rammes også. Efter 17 år er beskæftigelsesgraden for mødre til syge børn 5.5 procent lavere end for mødre til raske børn. For de syge børn fædre er tallet 3,4 procent.

Et sygt barn i familien tærer også på parholdet, viser undersøgelsens tal. Andelen af par, der går fra hinanden, er 21,6 procent højere blandt forældre til syge børn end forældre til raske børn.

En øjenåbner

Cheføkonom i Danske Bank kalder over for Politiken undersøgelsen en øjenåbner: ”Det er overraskende, at konsekvenserne er så store så længe. Men det stemmer ret godt overens med det, vi ved i forvejen, nemlig at børn er utrolig vigtige for vore indkomster.”

Epilepsiforeningens landsformand Lone Nørager Kristensen siger om undersøgelsen: ”Det er en vigtig undersøgelse, som viser noget om hvad man skal være opmærksom på omkring børn med kronisk sygdom og deres familier; og her også de som er berørt af epilepsi.”

Hun fortsætter: ”Det er ekstremt vigtigt at vi hurtigst muligt får fundet frem til den fornødne støtte for både børnene og deres familier. Børnene fortjener det bedst mulige udbytte af skolegangen så de får et godt fundament til et ungdoms- og voksenliv. Og forældrene fortjener i dén grad også opmærksomhed, så hverdagen med svært syge børn kan være tilnærmelsesvis tålelig. Jeg er simpelthen dødhamrende træt og frustreret af alle de historier, der vælter ind til Epilepsiforeningen om kampen med myndighederne; det er uacceptabelt at vi overhovedet skal have de diskussioner med kommunerne. Så vi ser meget frem til at dette område i allernærmeste fremtid bliver gået grundigt efter i sømmene af regeringens lovede evaluering af handicapområdet.”

Kilde:

Politiken og Forsikring og Pension: “Alvorlig sygdom og ulykker har indflydelse på børns muligheder i uddannelsessystemet” (pdf) og Forsikring og Pension: “Alvorlig sygdom og ulykker hos Børn har negative konsekvenser for forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og parforhold” (pdf)