02.09.2026

Hvordan kan man hjælpe ved et PNES-anfald?

Har du som pårørende til en med PNES stået over for, at du ikke vidste, hvordan du bedst kunne hjælpe vedkommende? Det og meget mere kan du blandt andet få svar på her.

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Har du en kær med PNES, har du måske oplevet at stå handlingslammet under et anfald – uden at vide, hvad du skulle gøre. Det og meget mere gav Hanne Darville, sygeplejerske på Psykoterapeutisk Afsnit på Epilepsihospitalet Filadelfia, svar på ved et online oplæg for Epilepsiforeningens medlemmer den 27. august.

PNES – eller psykogene nonepileptiske anfald – kan udefra ligne et epileptisk anfald, med rystelser, ryk i kroppen, fjernhed eller besvimelse. Men PNES skyldes ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen, som ved epilepsi, men snarere en fysisk reaktion på følelsesmæssige belastninger, man ikke kan bearbejde. Derfor behandles PNES heller ikke med epilepsimedicin.

Et PNES-anfald er ikke farligt og går altid over af sig selv. Du skal derfor hverken give medicin eller ringe efter en læge. Men der er stadig meget, du som pårørende kan gøre for at hjælpe din kære gennem anfaldet. Her er Hanne Darvilles bedste råd.

Sådan hjælper du under et PNES-anfald

Hvis du som pårørende, vil hjælpe en kær under et PNES-anfald kan du blandt andet:

  • Forsøge at få vedkommende op og til at bevæge sig, da det kan være en god afledning.
  • Lave rysteøvelser, hvor opfordrer vedkommende til at ryste arme, ben og hele kroppen.
  • Forsøge at få vedkommende til at klappe sig selv på arme og ben. Hvis vedkommende ikke selv kan det, kan man som pårørende selv være med til at klappe og trykke.
  • Man kan også prøve at aflede vedkommende ved et ydre fokus, som f.eks. at se på farver eller tælle ting.
  • Tale beroligende og anerkendende til den som har PNES-anfald.
  • Opfordre vedkommende til at trække vejret roligt og helt ned i maven, hvis det kan lade sig gøre. For nogen kan dette dog være svært.

Det kan desuden ifølge Hanne Darville være en rigtig god ide, hvis man på forhånd har lavet nogle klare aftaler for, hvad man må, og hvad man ikke må i forhold til håndtering af et PNES-anfald.

– Det er rigtig vigtigt, at man får lavet de her aftaler. Nogle kan f.eks. have svært ved at man røre ved dem, når de har anfald, og så vil det ikke være den mest hensigtsmæssige måde at nedkomme et anfald på, forklarer Hanne Darville.

Hvis du gerne vil vide mere om PNES, kan man se hele Hanne Darvilles oplæg fra Epilepsiforeningens onlineoplæg øverst i artiklen. Du kan også blive klogere på PNES her.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev