Tegn livet med epilepsi, og vind en julekalender

Julen nærmer sig, og derfor inviterer vi hos Epilepsiforeningen til en lille tegnekonkurrence for både børn og voksne. Der er tre julekalendere på højkant.

Man kan f.eks. gøre som Clara og tegne et billede af Epilepsiforeningens logo. Foto: Victor Bebe Ploug Larsen

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Julen nærmer sig, og derfor inviterer vi hos Epilepsiforeningen til en lille tegnekonkurrence for både børn og voksne. Der er tre julekalendere på højkant.

Opgaven er enkel: Tegn en tegning, der viser, hvordan du oplever livet med epilepsi. Det kan være en hjerne, en flok mennesker, der står sammen, Epilepsiforeningens logo eller noget helt fjerde. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er, at tegningen fortæller noget om dig. Konkurrencen er både for folk, der er ramt af epilepsi og pårørende.

Sådan deltager du

Tag et billede af tegningen, gerne et hvor kunstneren også er med, og send det til os på Epilepsi@epilepsiforeningen.dk. Du kan også dele din tegning med os på vores Facebookside, hvor konkurrencen også bliver slået op.

Vi skal have din tegning senest tirsdag den 17. november. Derefter trækker vi lod blandt alle indsendte tegninger, og vinderne får besked direkte på mail eller Facebook, alt efter hvor tegningen er sendt ind.

Når du deltager, giver du samtidig lov til, at vi må bruge billedet på vores hjemmeside og sociale medier. Er der et barn på billedet, er det barnets forælder eller værge, der giver samtykket ved at sende det ind.

Vi glæder os til at se jeres tegninger!

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev