Ofte stillede spørgsmål om epilepsi

Hvad er epilepsi? Hvordan ser et epileptisk anfald ud? Gør epilepsi en dårligere begavet? Og mange andre spørgsmål er der svar på både i pjecen ”Svar på epilepsi”

Her på siden kan du både se pjecen og læse en tekst med svar på ofte stillede spørgsmål - også nogle der ikke besvares i pjecen.

Hvad er epilepsi?
Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men en samling symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald - med eller uden bevidsthedspåvirkning. Anfaldene opstår pga. en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler.

Epileptiske anfald er forskellige fra person til person, og samme person kan have mere end en anfaldstype. Anfaldene kan f.eks. vise sig som diskrete, kortvarige fjernhedsanfald, eller som de anfald, de fleste forbinder med epilepsi: krampeanfald. For alle anfaldene gælder det, at den enkelte person oplever "sine" anfald på stort set samme måde hver gang.
Hvad er årsagen til epilepsi?
I knapt 30 % af tilfældene skyldes epilepsien arvelige forhold. I omkring 40 % af tilfældene skyldes epilepsien en skade på hjernen, f.eks. følger efter hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en medfødt misdannelse af hjernen, en hjernesvulst, alkoholmisbrug m.m. For resten kan man i dag ikke påvise årsagen. I de tilfælde er chancen størst for at epilepsien kan forsvinde igen.
Kan alle mennesker få epilepsi?
Ja! Epilepsi kan opstå i alle aldre, men det sker hyppigst i barneårene. Fra 15 til 60 års alderen er risikoen relativt konstant, hvorefter den igen stiger. Der er dog forskellige årsager til epilepsi i de forskellige aldersgrupper.
Er epilepsi arveligt?
Epilepsi er til en vis grad arveligt. Det kommer an på hvilken type epilepsi der er tale om.
Hvordan ser et epileptisk anfald ud?
Epilepsianfald er forskellige fra person til person. Nogle personer er ved fuld bevidsthed under anfaldet, men oplever, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt.

Bevidstheden kan også blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger.

Anfald kan også optræde som ultrakorte anfald med totalt bevidsthedstab. Disse anfald optræder mest hos børn og ofte hyppigt - flere gange om dagen. Nogle anfald viser sig som pludselige, rykvise trækninger i overkrop, skuldre og arme.

Krampeanfald med bevidstløshed er den type anfald, langt de fleste forbinder med epilepsi. Personen udstøder måske et skrig ved indledningen til anfaldet, bliver fuldstændig stiv, holder op med at trække vejret i kort tid, får rytmiske trækninger og falder i søvn umiddelbart efter anfaldet. Under anfaldet kan personen bide sig i kinden eller tungen og kan tisse i bukserne.

Selv om sådan et anfald oftest kun varer 1-2 minutter kan de, der ser på, opleve det meget voldsomt og langvarigt.

Læs mere om epileptiske anfald
Er epileptiske anfald farlige eller skadelige?
Vi ved, at hjernen lider skade efter mange anfald. Et enkelt eller nogle få anfald giver ikke påviselige skader. Hvis man har hyppige anfald, vil de før eller siden skade hjernen, så f.eks. hukommelsen kan blive nedsat. Derfor er det vigtigt at forebygge anfaldene.
Kan man dø af epilepsi?
I sjældne tilfælde kan man dø i forbindelse med et epileptisk anfald, fx hvis anfaldet finder sted under meget uheldige omstændigheder. Langs de fleste, der dør i forbindelse med epilepsi, gør det dog pga årsagen til epilepsien, fx en ondartet svulst i hjernen.
Gør epilepsi en dårligere begavet?
De fleste med epilepsi er normalt begavede. Hvis man gennem 10-20 år har haft mange anfald, kan det skade hjernens funktion - ofte vil de kognitive funktioner bliver svækket. Nogle epilepsiformer hos børn kan medføre indlæringsvanskeligheder.
Hvordan behandles epilepsi?
Der er en række behandlingsmetoder, hvor man har påvist en forebyggende effekt: Medicin, kirurgi, vagus nerve stimulation og ketogen diæt. Læs mere om behandling.
Kan man helbrede epilepsi?
Ved nogle former for epilepsi kan anfaldene forsvinde og man kan trappe ud af behandlingen. F.eks. forsvinder børneabsence epilepsi næsten altid, mens juvenil myoklon epilepsi næsten aldrig gør det. For langt de fleste, forsvinder epilepsien ikke, men med en vellykket behandling kan anfaldene ”forsvinde”.

Ca. 65% af de, der har epilepsi, bliver anfaldsfrie, hvis de bliver behandlet med den rette antiepileptiske medicin. Hos ca. 25% kan anfaldene ikke kontrolleres fuldstændig, enten fordi medicinen ikke virker godt nok, eller fordi den giver for mange bivirkninger. I visse tilfælde kan operation overvejes.

Læs mere om behandling af epilepsi
Hvor tit skal man gå til kontrol?
Hvis der er problemer med epilepsien, kan det være nødvendigt med hyppige kontroller f.eks. med én til få måneders mellemrum. Hvis det går godt, kan der gå et år eller mere mellem kontrollerne. Det vigtigste er, at man kontakter behandlingsstedet, hvis der opstår problemer med behandlingen.

Læs mere om ambulant kontrol
Hvad gør man hvis man ikke er tilfreds med behandlingen?
Man skal sige det til lægen eller sygeplejersken, der hvor man går til behandling; ofte er der være tale om misforståelser som kan ordnes, hvis man taler sammen om det. Hvis man ikke er på bølgelængde med lægen, kan man få tilbudt en anden læge. Der er frit sygehusvalg i Danmark, kan ens praktiserende læge henvise til vurdering et andet sted.

Læs mere om frit sygehusvalg
Hvad kan man selv gøre for at gøre behandlingen succesfuld?
Det er vigtigt at man er klar over hvilke forhold der kan fremprovokere anfald. Det er f.eks. søvnmangel, umådeholden alkoholindtagelse eller perioder med stress. Det vigtigste er imidlertid, at man tager sin medicin præcis som lægen har ordineret. En doseringsæske kan være en nyttig hjælp.
Kan medicinen skade hjernen?
Nej! Der er ingen undersøgelser, der har kunnet vise, at medicinen skader hjernen. De fleste stoffer giver bivirkninger, hvis der trappes for hurtigt op eller medicindosis er for høj. Disse bivirkninger er oftest træthed, hovedpine, kvalme og dobbeltsyn.
Hvor går børn med epilepsi i skole?
De fleste børn med epilepsi går i almindelig skole. Hvis det er nødvendigt med særlige foranstaltninger i undervisningen, skyldes det som regel ikke epilepsien, men nærmere den skade i hjernen, som kan være årsag til, at barnet har epilepsi. Nogle børn kan have vanskeligheder med indlæringen på grund af nedsat hukommelse og koncentration.
Hvad skal man tage hensyn til eller undgå?
Man skal tage hensyn til sig selv - som alle andre mennesker. Man skal sørge for at passe sin behandling og ikke udsætte sig for faresituationer. Hvis man f.eks. ikke har anfaldene under kontrol, skal man undgå at dyrke vand- og luftsport. For alle gælder det, at man skal leve så almindeligt som muligt.
Kan man dyrke sport?
En undersøgelse har vist, at personer med epilepsi, der dyrker sport, ofte får færre anfald. God kondition er vigtig, dog må man udvise forsigtighed og undlade visse former for ekstrem sport. Det kan være en god ide at anvende cykelhjelm, når man cykler.
Kan man have kørekort?
Der er særlige regler for kørekort til personer med epilepsi.

Læs mere om epilepsi og kørekort
Hvad skal man fortælle andre om sin epilepsi?
Familie, venner og arbejdskolleger, som kan komme til at overvære et epileptisk anfald, bør orienteres om risikoen for det, hvordan anfaldene ser ud (kramper, fjernhed, sanseforstyrrelser eller hvad det nu drejer sig om) og specielt hvordan de skal forholde sig. Det er formentlig bedst at fortælle, at man under visse omstændigheder kan få et anfald. Hvis det skal ske, skal vedkommende først og fremmest bevare roen. Læs mere om førstehjælp ved epilepsi.
Er det tilrådeligt at få børn?
Hvis man planlægger at få et barn, eller er blevet gravid, er det vigtigt, at man rådfører sig med sin behandlende læge. Har man en meget svær behandlelig epilepsi, skal man naturligvis overveje, om man kan tage vare på et barn.

Læs mere om graviditet og epilepsi