24.01.2011

Epilepsiambassadør hemmeligt gift

Musikeren Sascha Dupont er en af Dansk Epilepsiforenings goodwill ambassadører, der bakker op om foreningens mål. Epilepsiforeningen ønsker hende og hendes kæreste, Bryan Conner, tillykke med deres ”hemmelige” Las Vegas-bryllup.

Parret sagde ja til hinanden i Las Vegas’ berømte The Little White Wedding Chapel. De havde holdt bryllupsplanerne hemmelige og var helt alene, da de blev gift.

”Det var HELT som jeg havde forestillet mig, hvis jeg da havde forestillet mig noget. Vegas er jo uforudsigelig. Det super-romantisk, men også vidunderligt cheesy,” fortæller musikeren, der har dannet par med Bryan Connor siden foråret.

De havde i noget tid snakket om at blive gift, fortæller Sascha Dupont på MSN.dk: ”Så han friede ikke sådan "rigtigt", men foreslog, at vi jo kunne blive gift, når vi alligevel skulle til Las Vegas og besøge noget familie. Og om jeg ville protestere. Og det kunne jeg jo kun sige nej til, siger Sascha til MSN.dk.

De regner dog med at gentage ægteskabsløfterne i løbet af foråret eller sommeren.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev