Covid-19 vaccinerede medlemmer af Epilepsiforeningen: Derfor sagde vi ja

19.01.2021

I takt med at vaccinerne begynder at rulle ud, kommer de første erfaringer med vaccinen; herunder også for nogle med epilepsi. Vi har spurgt fire medlemmer om, hvilke erfaringer de har haft, og hvilke tanker de gjorde sig forud for vaccinationen

 

Af Per Vad, pervad@epilepsiforeningen.dk

”Den ser lang og drabelig ud, men den går ikke længere ind, end en almindelig vaccinenål,” siger Marianne Møller Petersen om nålen, der blev brugt til at vaccinere hende mod Covid-19.

Marianne får aktuelt hjemmepleje på grund af et brækket ben og har ud over epilepsi også astma, der giver hende nedsat lungekapacitet. Alt det har det betydet, at hun allerede er blevet tilbudt vaccinen, og hun fik det første stik for nogle dage siden.

Allerede inden vaccinen kom til Danmark, vidste Marianne, at hun ville sige ja til at blive vaccineret:  ”Jeg har aldrig været bange for, at det skulle påvirke min epilepsi eller medicinen. Tværtimod ved jeg, at hvis jeg får en febersygdom, så går min epilepsi i aktion.”

Det spillede også en rolle for hendes beslutning, at hun har en 82-årig far, hun gerne vil passe på: ”Det er jo de ældre, der dør af det.”

Vaccinationen blev foretaget i et testcenter, efter hun havde fået besked via E-Boks og havde været inde og bestille tid.

Hun oplevede ikke nogen eftervirkninger i det kvarter, hun sad i centeret efter vaccinationen, men hun mener, at hun fik en reaktion senere: ”Jeg siger dig, at jeg blev træt”, siger hun og fortæller, at hun senere på aftenen også fik en svedetur. Og det, tror hun, måske også kan skyldes vaccinationen.

Casper

Casper Kløj Andersen fra Nordjylland er også blevet vaccineret mod Covid-19. Casper blev ikke tilbudt vaccinationen fordi han har epilepsi, men fordi han arbejder i en samfundskritisk position på hospitalet:

”I mit arbejde på neurofysiologisk ambulatorium har jeg en masse patienter dagligt igennem ambulatoriet, men også en funktion, hvor jeg laver kritiske undersøgelse på intensivafdelingerne,” fortæller han.

Han fik stikket allerede den 7. januar: ”Jeg blev stukket i venstre overarm, og var meget øm i det område i to dage. Det føltes som man havde trænet virkelig hårdt i det område. Ellers ingen gener”, fortæller han: ”Og min epilepsi har heller ikke reageret på vaccinationen”.

”Efterfølgende har jeg så erfaret, at der er mange ting omkring virussen, der stadig er uvist. For eksempel at man, selv som man er vaccineret, fortsat kan få virussen og smitte andre”, siger han. Men han har aldrig været i tvivl om, at han ville sige ja og gerne have den hurtigst muligt: ”Ud over spekulationerne om mit eget helbred, hvis jeg skulle få virussen, så vægtede det klart mest, hvor dårligt jeg ville få det, hvis jeg skulle smitte andre, og måske endda smitte sårbare patienter,” siger han: ”Det ville jeg have svært ved at tilgive mig selv for.”

Rikke

Rikke Malene Rogers arbejder på Skejby Sygehus i psykiatrien som socialrådgiver, og bliver dermed betragtet som frontpersonale. Hun blev vaccineret 14. januar. Og det er hun glad for, fortæller hun:

”Jeg har hele tiden været sikker på at jeg gerne ville have vaccinen, men da der blev meldt ud at der var lavet en undersøgelse i England om at man med Epilepsi kunne have større risiko, kunne jeg godt mærke i maven at jeg gerne ville have vaccinen tidligt.”

Hun oplevede ikke nogen alvorlige bivirkninger efter vaccinationen, fortæller hun: ”Jeg oplevede en kort snurren i kroppen og så havde jeg lette smerter der hvor jeg var blevet stukket i et par dage, – primært hvis jeg rørte ved armen.”

Rikke kender en del, der er i tvivl om de vil have vaccinen: ”Det har fået mig til at tænke på om der kunne være noget der kunne få mig selv til at være i tvivl, hvis jeg skulle have flere børn ville jeg nok have flere overvejelser omkring vaccinen. Da jeg så ville have bekymringer om hvorvidt der ville ske noget med barnet.”

Lone

”I will take a COVID 19 vaccine” står der på Lone Nørager Kristensens profilbillede på Facebook – jeg vil lade mig vaccinere. Og det får hun mulighed for i starten af februar, fordi hun er plejer for Rikke, der får borgerstyret personlig assistance (BPA). Dermed hører hun til det såkaldte frontpersonale, som er nogle af dem, der får tilbuds vaccinen tidligt.

”Jeg kan godt være usikker på, om vaccinationen også beskytter, hvis der kommer flere mutationer af coronavirussen, men jeg har slet ikke været nervøs for at få den. Jeg synes nærmest, at det er en borgerpligt,” siger hun.

For Lone, der også er formand for Epilepsiforeningen, er der især to ting, der har haft betydning for, at hun har sagt ja til at lade sig vaccinere. Det er først og fremmest Rikkes sikkerhed, samt ønsket om at få et normalt liv:

”Jeg savner at få mit liv tilbage og kunne møde folk igen,” siger hun.

Kilde

Epilepsiforeningen