Vær med til at nå det fælles verdensmål på 50 millioner skridt inden International Epilepsidag
I januar kører i hele verden en ”Gå en tur for epilepsisagen”-kampagne. Det er den verdensomspændende sammenslutning af epilepsiforeninger, IBE, der opfordrer til, at man i perioden op til International Epilepsidag den 8. februar går en tur for epilepsisagen, så man sammen når op på mindst 50 millioner skridt – ét skridt for hvert menneske med epilepsi.
Sådan går du med for epilepsisagen
Kampagnen, der bruger hashtagget #50millionsteps, startede den 4. januar 2021 og slutter på selve Epilepsidagen den 8. februar.
IBE mål på 50 millioner skridt er allere nået, så nu er målet, at fordoble det. Mennesker med epilepsi har fortjent to skridt hver .
Man kan f.eks. deltage eller planlægge et vandreevent for sagen sammen med familien. Man kan selv arrangere en vandretur med andre. Eller man kan tælle egne skridt på en gå- eller løbetur.
Man kan tælle sine skridt ved hjælp af en af de mange skridttæller-apps, der kan hentes i App Store eller Google Play, eller man kan omregne kilometer til skridt: I gennemsnit er der 1.350 trin på 1 kilometer.
Når skridtene er talt op, kan man registrere dem på IBE´s kampagneside til Epilepsidagen: ”50 million Step for Epilepsy”
Spred kendskab til #50millionstep
Vær med til at sprede kendskab til kampagnen og Epilepsidagen ved at bruge hashtagget #50millionstep, når du laver opslag på sociale medier.
Kilde
Epilepsiforeningen og 50 million Step for Epilepsy