Lisa opfandt sports-BH’en: ”Epilepsien lærte mig meget”

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Lisa Lindahls var fire år, da hun i 1950’erme fik epilepsi. I starten kunne det styres med medicin, men i sjette klasse fik hun sit første tonisk-kloniske anfald, og hun har ikke være anfaldsfri siden.

Hun voksede op i New Jersey, USA, nær havet. Hun var den yngste med tre ældre søskende. Ud over at hun skulle tage sin medicin, så forventede hendes forældre ikke noget af hende:

“Jeg var den stakkels lille epileptiker, og det bedste, der kunne ske for mig, ifølge mine forældre, var, at nogen mand ville være villig til at gifte sig med mig,” fortæller hun til Epigraph.

Men epilepsien tvang hende til at være kreativ, når det kom til beskæftigelse. Og i 1977 opfandt hun sportsbh’en, som ændrede livet for milliarder af kvinder og piger rundt omkring i verden og udgør nu et globalt marked på 40 milliarder dollars.

Løb blev vigtigt

Når den ’stakkels lille epileptiker’ blev en succesrig iværksætter, så skyldes det bl.a. hendes epilepsi, mener hun og kalder epilepsien for sin ”hjælpelærer”:

”Det er den hindring eller udfordring, vi lærer af, hvis vi vælger det,” siger hun om epilepsien: “Den har lært mig meget, helt fra sjette klasse. Enten vil jeg være et offer og føle mig selvbevidst, eller også vil jeg rette ryggen, løfte hovedet og gå tilbage ind i klasseværelset og lade som om, at jeg har det fint.”

Epilepsien inspirerede hende også på den måde, at den fik hende ud på landevejen og løbe.

På grund af epilepsien og lidt overvægt havde hun det ikke godt med sin krop, så som ung begyndte hun at jogge. I starten handlede det især om at tabe sig, men Lisa blev forelsket i bevægelsen, forbindelsen til naturen og den måde, det fik hende til at føle sig.

“At løbe var meget kraftfuldt for mig,” sagde hun. “Jeg havde ikke et særlig sundt forhold til min krop på grund af min epilepsi. Da jeg begyndte at løbe, havde jeg denne oplevelse af at være sund og stærk og dygtig.”

Usømmelig motion

Men Lisa havde et problem, når hun var ude at løbe: Hendes BH gav ikke en god støtte under stor fysisk udfoldelse.

Den gang var kraftig motion ikke anset som passende for kvinder i USA. Så der var intet marked for løbetøj og udstyr til kvinder. Så kvinder måtte improvisere og løbe i mindre størrelse almindelige bh’er, bar flere bh’er oven på hinanden eller supplerede en almindelig bh med en badedragtstop.

Lisas søster var også begyndt at løbe og ringede en aften og spurgte Linda om, hvilken BH hun brugte? Og hvorfor der ikke fandtes noget til kvinders bryster, der mindede om den skridtstøtte idrætsmænd havde?

”Jeg grinede højt. Vi syntes, det var sjovt,” husker Lisa. Men efter de havde lagt på, arbejdede hendes hjerne videre: ”Jeg tænkte: ‘Hvordan skulle en løbe-bh se ud, og hvad skulle den gøre?’ Så satte jeg mig ned og lavede en liste.”

Lisa var dårlig til at sy, men hun havde en veninde, der var god til det, som hun fik med på ideen. Veninden lavede en prototype ved at klippe to seler i stykker og sy dem sammen igen, og Lisa testede på BH’en på landevejen. Til sidst udviklede de et design lavet af et nyt stof kaldet Lycra, med plysbeklædt elastik og stropper, der krydsede på ryggen.

Skulle tjene penge

Lisas ægteskab var ved at gå i stykker og hun havde brug for at tjene sine egne penge. Men på grund af sin epilepsi, der ikke var under kontrol, havde hun brug for at finde på noget:

“Hvordan skal jeg forsørge mig selv uden kørekort? Jeg var nødt til at tjene til livets ophold,” fortæller Lisa Lindahl og hun tænkte, at salg af hendes BH’en kunne være en fin lille postordrevirksomhed.

Lisa postordrevirksomhed voksede til millionforetagenet Jogbra. I dag er sports-bh’er en 40 milliarder dollars industri og vokser stadig. Og for mange kvinder og piger er det svært at forestille sig et liv uden sports-bh’en.

Lisa Lindhall har solgt Jogbra og har sammen med en fysioterapeut arbejdet videre med sit design og skabt særlige BH’er til bl.a. brystkræftpatienter.

Kilde

Epigraph