Dig og finansloven

Alt, det der står og ikke står i finansloven, er relevant for alle. Men vi har her gået den samlede finanslovsaftale igennem og set på den med særlige epilepsibriller. Og der er en række punkter, som kan få positiv betydning for visse personer med epilepsi.

Dækning af tandskader for epilepsipatienter: Epilepsipatienter bliver omfattet af den eksisterende ordning efter sundhedslovens paragraf 135, hvorefter ulykkesbetingede skader behandles vederlagsfrit.

Aftalen er en stor sejr for Dansk Epilepsiforening, som har kæmpet for bedre vilkår på dette område gennem en årrække. Vi ved endnu ikke hvornår det nye regelsæt træder i kraft, og foreningen er for øjeblikket i gang med at undersøge de nærmere rammer for den nye ordning. Følg med på hjemmesiden.

Blandt personer med epilepsi er der en større andel af ledige end blandt befolkningen som helhed, så vi må forvente at dette også vil være en mulighed som nogle af foreningens medlemmer bør kunne drage nytte af.

Flere fleksjob og en fleksjobbonus: En række initiativer skal skaffe 13.500 nye fleksjob, og der laves en fleksjobbonus, der giver arbejdsgivere 25.000 kr., hvis de ansætter en i et fleksjob på under 10 timer.

Blandt initiativerne lyder det ligeledes interessant at hver eneste kommune skal oprette to nye stillinger som ”fleksjobambassadører”. Disse medarbejdere får til særskilt opgave at understøtte udviklingen af flere fleksjob. Fleksjobbonussen er også positiv og kan måske styrke nogle mindre virksomheders økonomiske incitament til at oprette fleksjob.

Fleksjobreformen er som bekendt blevet kritiseret voldsomt af blandt andet Dansk Epilepsiforening. Dette ændrer disse initiativer ikke grundlæggende på. Men de kan forhåbentligt være med til at skabe det fornødne fokus på at fremskaffe reelle fleksjob i en tid med stor ledighed.

En særlig ungeindsats: Regeringen og EL har tidligere indgået aftale om en ungepakke målrettet unge uden kompetencegivende uddannelse. 645 mio. kr. afsættes over fire år til ungepakkens initiativer.

Pakken rummer initiativer som brobygning til uddannelse, praktikkonsulenter og en videnspilotordning. Det kan forhåbentligt give unge med epilepsi, der har vanskeligheder i uddannelsessystemet og med at få en kompetencegivende uddannelse, et nyt rygstød.

Etablering af uddannelsespulje: Uddannelsespuljen skal øge jobcentrenes tilskyndelse til at give tilbud om målrettet uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, så flere ufaglærte ledige og faglærte ledige med forældede uddannelser kan få øget deres kompetencer.
Ledige med epilepsi er generelt lavere uddannet end gennemsnittet, og nogle har måske været uden for arbejdsmarkedet så længe at deres uddannelse ikke længere passer til arbejdsmarkedet. Det er derfor en ordning nogle ledige med epilepsi måske kan få glæde af.

Det er også positivt, at regeringen er opmærksom på den manglende koordinering mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet, hvor erfaringerne viser, at især unge med handicap og heraf følgende behov for hjælpemidler og særlig støtte falder igennem.

Socialøkonomiske virksomheder: Et udvalg skal afdække barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, herunder komme med forslag til en ny virksomhedsform, som kan omfatte socialøkonomiske virksomheder.

Socialøkonomiske virksomheder er ”almindelige” virksomheder, hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden, der som regel beskæftiger folk på særlige vilkår. Hvis der kommer flere af den slags virksomheder vil det øge jobmulighederne for blandt ledige med epilepsi, der søger job under særlige vilkår.

Bedre indsats for personer med læse- og skrivevanskeligheder: Der skal arbejdes videre med at løfte indsatsen for denne gruppe. Noget som forhåbentligt også vil komme mennesker med epilepsi og kognitive vanskeligheder til gavn.

Nyt socialtilsyn: Der afsættes midler til det nye sociale tilsyn i forhold til botilbud til blandt andet børn, unge, og voksne med handicap.

Et bedre tilsyn med bosteder, der blandt andet huser personer med udviklingshæmning og epilepsi, har længe været på Epilepsiforeningens ønskeliste. Og de nye tilsyn bær være en oplagt indgangsvinkel for foreningen i arbejdet for at sikre de bedst mulige vilkår for beboere med svær epilepsi.

Ny struktur for statsforvaltningerne: Der er aftalt en grundlæggende ændring af måden statsforvaltningen udfører sin opgaver på; herunder også hvordan man fremover skal behandle forskellige klagesager fra borgere; eksempelvis klager i de sociale nævn.

De konkrete ændringer vil foreningen beskrive nøjere på hjemmesiden i nær fremtid. Læs vores tema om finanslovsaftalen set fra en epilepsivinkel

(Kilde: Finansloven og Dansk Epilepsiforening)