Vi har samlet en række af de misforståelser Epilepsiforeningens medlemmer oftest hører om epilepsi. Vi kigger på misforståelserne og forklarer, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Epilepsiforeningen har taget et kig på nogle af de misforståelser om epilepsi vores medlemmer ofte støder ind i. Grafik: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Tidligere på året spurgte vi Epilepsiforeningens medlemmer på Facebook, hvilke misforståelser om epilepsi de tit måtte lægge øre til. Det har givet afsæt til denne artikel, hvor vi har samlet nogle af de misforståelser, der var beskrevet på Facebook. Samtidig forsøger vi at aflive misforståelserne med fakta og gode råd til hverdagen.
“Stik en pung i munden”
Hvis man har epilepsi, så er det ikke usandsynligt, at man er stødt på den gamle myte med at: ”Du bare skal stikke en pung i munden, hvis du ser nogen, der har et krampeanfald.”
– Dette er ikke bare forkert, men kan også være farligt. Man må aldrig stikke noget i munden på en, der har en epileptisk krampeanfald. Hvis en person med et krampeanfald, får stukket noget i munden, udsætter man vedkommende for kvælningsfare. Der kan desuden være en risiko for medføre skader i munden, samtidig med at man risikerer at blive bidt i fingrene, forklarer Epilepsiforeningens sygeplejerske Camilla Skødt Bonde, og tilføjer:
– Hvis man oplever, at en person har et krampeanfald, er det bedste man kan gøre at sørge for, at vedkommende ligger et trygt sted. Desuden er det en god ide, at fjerne eventuelle genstande omkring dem, som de kan komme til skade på.
Når krampeanfaldet er overstået, skal personen lægges i aflåst sideleje for at sikre frie luftveje. Epilepsiforeningen har lavet en guide til Førstehjælp ved epilepsianfald – Epilepsiforeningen, som man med fordel kan læse, hvis man er i tvivl om, hvordan man yder bedst førstehjælp til en med epilepsi.
“Epilepsi er bare kramper”
En anden misforståelse om epilepsi, som måske er endnu mere udbredt end den førnævnte, er, at epilepsi kun er krampeanfald.
Det er korrekt, at nogle menneskers epileptiske anfald typisk viser sig som krampeanfald, men epilepsi kan også komme til udtryk på mange andre måder.
– Epilepsianfald er vidt forskellige, og anfaldets udtryk afhænger blandt andet af, hvilke områder i hjernen der er påvirket. Nogle personer er ved fuld bevidsthed under et anfald, men oplever måske at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt. Det kan f.eks. være et kort ryk i armen, som gør at man taber sin gaffel under spisning eller lignende, fortæller sygeplejerske Camilla Skødt Bonde.
En anden type anfald er abcenseanfald. Her kan personen i få sekunder stirre frem for sig og reagerer ikke på det, der sker omkring sig. Disse anfald kan optræde mange gange i løbet af en dag.
Under Fakta om epilepsi – Epilepsiforeningen, kan man læse mere om, hvordan et epilepsianfald kan se ud.
“Folk med epilepsi bruger deres sygdom som undskyldning for at være dovne”
Epilepsi er en usynlig sygdom. Netop derfor kan det måske være svært for omgivelserne at forstå de kognitive udfordringer, det medfører. Udover koncentrationsbesvær oplever en del mennesker med epilepsi også en udtrætning, der ikke kan soves væk.
Det er noget, som kræver hensyn i hverdagen, der desværre kan blive misforstået som dovenskab eller en undskyldning.
Camilla Skødt Bonde
– Der kan være mange grunde til, at man kan virke uoplagt og træt, når man har epilepsi. En af de hyppigste bivirkninger ved at tage epilepsimedicin og have epilepsi er, at man bliver udtrættet. Hvis en person f.eks. har et krampeanfald, kan vedkommende godt opleve stort træthed flere dage efter anfaldet, siger Camilla Skødt Bonde.
Endeligt er det især vigtigt for mennesker med epilepsi at få en god nats søvn. Når man ser på listen over anfaldsprovokerende ting, så er manglende søvn tit at finde blandt de hyppigste årsager.
Derfor har en del mennesker med epilepsi godt af en god og fast søvnrytme, som måske gør, at de trækker sig lidt tidligere fra festen end kollegaerne eller vennerne gør.
Hvis man har brug for lidt gode råd til at give sig selv en god nats søvn, har Epilepsiforeningen lavet en lille guide, som du kan læse her.
“Epilepsi er en simpel sygdom”
Hvis man har læst med hertil, så er det nok gået op for de fleste, at epilepsi ikke er en simpel sygdom.
Epilepsi kan give mange gener i hverdagen, på jobbet eller i skolen. Det kan skyldes anfaldene, men i høj grad også den behandling man modtager.
For nogle kan epilepsien påvirke arbejdsevnen i en sådan grad, at der skal sættes ind med støtteforanstaltninger, der kan sikre tilknytningen til arbejdspladsen.
– I nogle situationer vil det være en fordel, hvis man får foretaget en neuropsykologisk test, idet den bedst forklarer, hvilke vanskeligheder epilepsien giver dig, forklarer Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel og tilføjer:
– Afhængigt af hvilke vanskeligheder du oplever, er der forskellige ordninger, som du eventuelt kan gøre brug af. Ordningerne administreres af jobcenteret, som også skal råde og vejlede dig.
På Epilepsiforeningens jobside kan man læse om nogle af ordningerne og om generelle råd til et godt arbejdsliv med epilepsi.
Er du i tvivl? Så kontakt os
På Epilepsiforeningens hjemmeside kan du finde svar på de fleste epilepsirelaterede spørgsmål.
Har du brug for mere viden? Så husk, at du som medlem af Epilepsiforeningen kan kontakte vores socialrådgiver og sygeplejerske, hvis du har spørgsmål om sociale forhold eller brug for rådgivning om epilepsi.
Medlemmer af foreningen kan desuden få en informatør ud til f.eks. din arbejdsplads eller dit barns skole.
