Finansloven og dig

14.11.2014

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en finanslovsaftale for 2015 med nye initiativer på en lang række områder. Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, kan se positive ting i aftalen, men er også forbeholden på en række områder.
Her er et udpluk af elementer fra finanslovsaftalen, som kan have konsekvens for mennesker med epilepsi og deres familier:

  • Mere pædagogisk personale i dagtilbud til at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring
     
  • Klippekort til hjemmehjælp, som skal anvendes til at de svageste hjemmehjælpsmodtager kan få ekstra tid til f.eks. hjælp til madlavning, indkøb, museumsbesøg m.v.
     
  • Ny midlertidig kontantydelse, som er målrettet de personer, der ikke har anden mulighed for offentlig forsørgelse, når dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Udfases gradvist, så personer der opbruger dagpengeretten 1. halvår 2017 er de sidste med mulighed for kontantydelse. Ydelsen fås i 13 uger og udgør 60% af max. dagpenge for ikke forsørgere og 80% for forsørgere.
     
  • Højere boligsikring til unge forsørgerpar, hvor indkomstgrænsen hæves med 37.300
  • Særlig støtte for unge under 30 år, så unge under 30 år med høj husleje eller store forsørgerbyrder får særlig støtte i hele kontant- eller uddannelseshjælpsforløbet
     
  • Afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, så gensidig forsørgelsespligt får halv virkning i 2015 og afskaffes pr. 1. januar 2016
     
  • Afskaffelse af laveste uddannelseshjælp for forsørgere, så ydelsen hæves fra kr. 5.962 til kr. 8.344 om måneden
     
  • Laveste forsørgertakst til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra kr. 7.013 til kr. 9.669 pr. måned
     
  • Styrket inklusion ved at frigøre specialpædagogiske lærerressourcer, så de kan rådgive og give faglig sparring til andre lærere for at sikre en bedre overgang til styrket inklusion i klasserne

Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, er positiv over at inklusionsindsatsen vil blive styrket, men spørger samtidig: ”Hvor mange lærertimer drejer det sig mon reelt om?”
I det hele taget får aftalen hende ikke til at juble: ”Samlet set er aftalen en tiltrængt økonomisk forbedring for unge kontant- og uddannelsesmodtagere der er forsørgere, ligesom det er positivt, at den gensidige forsørgelsespligt er afskaffet pr. 1. januar 2016. Men hvad med dem, der ikke er forsørgere og lever på et eksistensminimum?,” spørger Dansk Epilepsiforeningens landsformand, Lone Nørager Kristensen, som i det hele taget havde håbet på et større løft til samfundets svage.
Finanslovsaftalen indeholder også den sundhedsaftale regeringen og støttepartierne indgik tidligere på uge. Sundhedsaftalen giver i alt 6,5 milliarder kr. til sundhedsområdet:

  • Kræft skal opdages tidligere. Det skal ske ved bedre redskaber til praktiserende læger, direkte henvisning til udredning, øget kapacitet på sygehuse og diagnostiske centre til udredning og bedre kræftkirurgi og styrket palliativ indsats for kræftramte børn.
     
  • Kroniske sygdomme skal opdages tidligere og svage patienter skal have ekstra hjælp. Det skal ske ved hjælp af klare planer for behandlingsforløb, målrettede sundhedstjek efter vurdering af patientens risiko baseret på bedre beslutningsstøtteværktøjer, national satsning ift. lungesygdomme og aktiv patientstøtte ved fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter.
     
  • Styrkelse af den praktiserende læge. Det skal ske ved investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder.
     
  • Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende. Sundhedspersonalet skal klædes på til at inddrage patienter, patienters viden om egen sygdom skal bruges bedre, behandling i eget hjem via telemedicin og bedre adgang til egen journal.
     
  • Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater.
     
  • Nationalt kvalitetsprogram med vægt på resultater og som motiverer personalet. Delelementer er bl.a. synlighed om resultater, udbredelse af viden om bedste praksis, eksperter skal støtte kvalitetsudviklingen.

Der ud over er det bl.a. aftalt at det kronikertilskud til dyr medicin, som mange af forskellige grunde går glip af i dag, skal ydes automatisk fra 1. januar 2016.
Dansk Epilepsiforenings landsformand er særligt glad for afsnittet om vigtigheden af inddragelse af patienten og de pårørende i behandlingsforløbet: "Det er ét af de steder, jeg virkeligt tror, man kunne rykke noget, og som jeg ved betyder meget for den samlede oplevelse af behandlingskvaliteten."
Lone Nørager Kristensen glæder sig også over, at der indføres en automatik i ordningen med kronikertilskud, men peger samtid på sundhedsaftalens mangler:  ”Handicappede er ikke nævnt ud over Sundsaftalens indførelse af automatisk kronikertilskud. Og kronikertilskuddet er jo ikke en ny og bedre ydelse til kronikere – den er blot ikke anvendt som tiltænkt hidtil. Det er selvfølgelig positivt at visse områder tilføres ressourcer, men det opvejer ikke de besparelser i regioner og kommuner, som folk med epilepsi og andre kroniske lidelser er blevet udsat for år efter år.”
Dansk Epilepsiforenings landsformand oplever, at handicappede og kronikkere fylder alt for lidt i de sundhedspolitiske prioritereringer: ”Det er godt, at områder som kræft tilføres flere penge, men man kan frygte for sammenhængen og ligheden i sundhedsindsatsen, hvis den nødvendige opmærksom på store frygtede folkesygdomme totalt overskygger behovene hos alle de kroniske patienter, der trods alt er den størst patientgruppe i Danmark og hidtil kun har oplevet nedskæringer.” Læs hele finanslovsaftalen her (Kilde: Finansministeriet og Dansk Epilepsiforening)