Anfald skyldes glemt medicin

13.11.2014

Næsten hver fjerde patient med epilepsi, som indlægges på sygehus med anfald, har ikke taget deres medicin som aftalt, viser en norsk undersøgelse.
Dagens Medicin i Norge fortæller, at undersøgelsens 282 patienter i starten af undersøgelsen  alle havde fået målt medicinkoncentrationen i blodet i en anfaldsfri  periode om morgenen, hvor de var medicinfastende.
Hos de, som i undersøgelsesperioden blev indlagt med anfald, viste medicinkoncentrationen i forhold til dosis, at ca. fire ud af ti ikke havde taget medicinen som aftalt.
Hos 15 procent af patienterne lå medicinkoncentrationen i forhold til dosis under 75 procent af kontrolværdien. Hos en fjerdedel af patienterne var medicinkoncentrationen under 50 procent af kontrolværdien.
Dårlig kompliance var hyppigere hos patienter med generaliseret epilepsi end patienter med fokal epilepsi og hyppiggere hos yngre patienter under 30 år sammenlignet med patienter over 30 år.
Når patienterne blev spurgt direkte, mente 44 procent af dem som ikke havde taget medicinen regelmæssigt, at de havde taget medicinen som aftalt.
Førsteforfatter til undersøgelsen Christian Samsonsen, neurolog og overlæge ved St. Olavs Hospital, bliver spurgt, om patienterne bør informeres bedre?
"Jeg tror, at hvis vi konfronterer dem med årsagen til anfaldet – at det skyldes uregelmæssig indtag – giver det mere effekt end et generelt råd om vigtigheden af at tage sin medicin," svarer han og tilføjer: "Nogen bliver indlagt gentagende gange med lave serumværdier." Læs gode råd om tage epilepsimedicin Gratis doseringsæsker
Dansk Epilepsiforening vil gerne give en hjælpende hånd til at huske sin medicin. Derfor tilbyder vi nu gratis doseringsæsker via vores butik (så længe lager haves). Gå til epilepsibutikken.dk (Kilde: Dagens Medicin i Norge)