Kend de grundlæggende regler når du skal samarbejde med kommunen

Epilepsiforeningens socialrådgiver øser ud af sine erfaringer og ser på nogle af de retssikkerhedsproblematikker, hun jævnligt støder på i rådgivningstelefonen

 

Du kan også høre artiklen læst højt:

 

Af Helle Obel
Kontakt Helle

Hvis myndighederne ikke overholder de regler og love, der er fastsat for sagsbehandlingen og ikke følger kriterierne i de enkelte paragraffer, der bevilges efter, tilsidesættes retssikkerheden. Det kan derfor være en god ide, at man som borger kender til de grundlæggende regler, som findes på området.

I denne artikel ser jeg på nogle af de retssikkerhedsproblematikker, jeg jævnligt støder på i rådgivningstelefonen.

Det er myndighedens opgave at skaffe de nødvendige oplysninger

Det fremgår af Retssikkerhedsloven, at myndigheden har ansvaret for, at sager der behandles, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Jeg ser jævnligt i rådgivningen sager om botilbud, hvor kommunen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger om epilepsien, inden der træffes afgørelse om botilbud. Det er her afgørende vigtigt, at epilepsien er tilstrækkeligt belyst og at kommunen er bekendt med risikofaktorer, hvis ikke botilbuddet passer til borgerens epilepsi.

Jeg hører relativt ofte, at borgeren bliver bedt om at komme med oplysninger til brug for myndighedens sagsbehandling. Det skal slås fast, at det er myndighedens opgave ­ og altså ikke borgerens ­ at skaffe de nødvendige oplysninger, før der kan træffes en afgørelse.

Det gælder uanset, at myndigheden kan anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp, borgeren er berettiget til. Man kan som borger bidrage med den viden man har, og hjælpe myndigheden med, hvor de kan indhente yderligere oplysninger. Men det er myndighedens ansvar at fremskaffe oplysningerne.

Når sagsbehandlingen trækkes i langdrag

Jeg støder ofte på sager, hvor selve sagsbehandlingen er trukket i langdrag.

En kommune skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal også fastsætte sagsbehandlingsfrister, som skal offentliggøres.

Der er ingen øvre grænse for, hvor lang fristen kan være, men overholdes fristen ikke, skal borgeren have en skriftlig begrundelse for, hvorfor og hvornår sagen så forventes afgjort. Det sker ikke altid og det er uden sanktioner for kommunen og rammer alene borgeren.

Tabt arbejdsfortjeneste

Flere forældre retter henvendelse til rådgivningen fordi de oplever problemer med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Jeg ser sager, hvor der er set bort fra visse oplysninger – eksempelvis at barnet er uroligt om natten og holder forældrene vågne. Det er klokkeklart en oplysning, der ikke kan ses bort fra.

Man kan som forældre blive meget forundret, når der søges om tabt arbejdsfortjeneste 15 timer om ugen og der efterfølgende så bevilges 5 timer om ugen. Især når man ikke synes det dækker det reelle behov. Det kan dog godt være en korrekt afgørelse, da bevillingen laves ud fra skøn og vurdering af behovet. Men alle oplysninger, der har betydning for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal indgå i vurdering af behovet.

Mange forældre henvises til, at der er ”sektoransvarlighed” omkring børn med særlige behov. Det betyder at myndigheden henviser til, at daginstitution eller skole skal rumme barnet. Myndigheden ser imidlertid indimellem bort fra, at der kan være gode grunde til at bevilge tabt arbejdsfortjeneste alligevel.

Det kan eksempelvis være, hvis barnet er syg oftere og af længere varighed end andre børn i den alder, hvis barnet er urolig om natten eller hvis man fra dag til dag må vurdere, om barnet kan komme i daginstitution eller skole. Det er heller ikke altid, at et barn kan rumme dagtilbud eller skole en hel dag, uanset bestræbelserne på at indrette det, så tilbuddet passer til barnet.

Du har ret til aktindsigt

Både retssikkerhedsloven og forvaltningsloven giver anvisninger på, hvordan kommunerne skal sagsbehandle.

Som borger har man eksempelvis ret til at se de papirer, der er i sagen. Det vil sige, at man kan kræve aktindsigt – også løbende, så man kan kontrollere, at der er de oplysninger og facts i sagen, som myndigheden skal bruge for at kunne træffe en kvalificeret afgørelse.

Partshøring

Inden myndigheden træffer en afgørelse, skal man høres – en såkaldt partshøring ­ hvis der indgår oplysninger i sagen, man som borger ikke har kendskab til. Det kan eksempelvis være, hvis der indhentes nye oplysninger fra lægen og man ikke er bekendt med, hvad lægen oplyser og oplysningerne indgår i den afgørelse, myndigheden træffer.

Kommunen har notatpligt, men jeg møder mange medlemmer i rådgivningen, som fortæller om, at de ikke kan genkende de oplysninger, de får enten via aktindsigt eller via de bevillinger/afslag, de modtager.

Det er ikke spor betryggende at opdage, at der mangler væsentlige oplysninger i kommunens journaler eller der er væsentlige oplysninger, som kommunen ikke har noteret. Det kan naturligvis føre til fejlagtige afgørelser, og kan samtidig trække sagerne længere ud end nødvendigt.

Du kan klage, men …

Jeg hører jævnligt, at medlemmer har fået at vide i kommunen, at der jo bare kan klages over afgørelsen.

Det er godt, at der kan klages, det styrker retssikkerheden; men der er også kommuner, der ”prøver til” hvor langt de kan gå, inden Ankestyrelsen ændrer en afgørelse.

Klager man over en afgørelse og Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrer afgørelsen, kan man med rette forvente, at kommunen retter sig efter Ankestyrelsens afgørelse straks. Det ses imidlertid, at der er kommuner, som er meget længe om at ændre afgørelsen og det ses også, at der så træffes en helt tredje afgørelse.

Imens går der tid, hvor man som borger må undvære det, man har søgt om og det er ikke altid, der kan rettes op på den ydelse, man har manglet i en periode.

Udvidet vejledningsforpligtelse

Kommunen har en udvidet vejledningsforpligtelse, når det drejer sig om borgere med nedsat funktionsevne. Det er ikke meningen, at man på forhånd skal kende til, hvilke muligheder der er for at kompensere for en nedsat funktionsevne. I en samtale med kommunen om, hvordan hverdagen forløber og de vanskeligheder, der kan være ved at få hverdagen til at hænge sammen, skal man ikke for eksempel selv kende til muligheden for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller til muligheden for Borgerstyret Personlig Assistance. Det er kommunen, der skal oplyse om, hvilke muligheder, loven indeholder, for at få hverdagen – bredt set – til at fungere bedst muligt.

Har man et barn, som man med jævne mellemrum er indlagt sammen med og er der kontakt til kommunen, ja så bør man også være orienteret om muligheden for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Det er godt at vide, at kommunen har vejledningsforpligtelsen, og at man ikke selv på forhånd skal have en løsning på de vanskeligheder, man kan stå i. Bestil eventuelt en tid hos sagsbehandleren til en bred orientering om de muligheder, der findes i lovgivningen.

Man kan nemt opleve, at sagsbehandleren i så fald vil orientere om de tilbud, han eller hun selv administrerer, og man vil blive henvist til andre, der administrerer andre dele af lovgivningen. Rent faktisk er det sådan, at sagsbehandleren skal være opmærksom på alle muligheder efter loven, men praktisk foregår sagsbehandlingen fra forskellige afdelinger.

Det betyder ofte, at man selv må afsøge mulighederne i de forskellige afdelinger i kommunen; det betyder også at den ene afdeling ikke nødvendigvis ved, hvad den anden afdelingen laver, eller hvad der iværksættes. Man kan derfor ende med en række segmenterede tilbud, som ikke nødvendigvis hænger ret godt sammen, eller man kan ende med at overbringe oplysninger fra den ene afdeling til den anden.

Desværre støder jeg på mange, som selv må koordinere deres sag og være opmærksom på, at de nødvendige oplysninger er tilstede og viderebringe fra den ene instans eller afdeling til den anden. Det slider!

Pjece med gode råd til samarbejdet med kommunen

Danske Handicaporganisationer har udgivet pjecen “Kend spillereglerne – om sagsbehandling på det sociale område”. Pjecen giver svar på en række praktiske spørgsmål, som man kan komme ud for, når man har en sag under behandling hos de sociale myndigheder.

Hent pjecen her (pdf)

Her kan du få råd og hjælp

Udover den rådgivning du kan hente i Epilepsiforeningen, er det også vigtigt at være opmærksom på eksempelvis DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) som faktisk har til opgave at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Her kan der også hentes rådgivning.

Kilde

Artiklen har tidligere været brag i bladet Epilepsi nr. 4 2016. Du kan hente bladet som pdf her.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev