Lungebetændelse øger måske risikoen for epilepsi

18.03.2019

Risikoen for epilepsi stiger med 78 %, hvis man har været indlagt på hospitalet med en infektionssygdom, viser ny dansk forskning

 

I nogle tilfælde kender man årsagen til en persons epilepsi, men for næsten halvdelen af epilepsipatienterne er årsagen til sygdommen ukendt. En gruppe danske forskere har nu gennemtrawlet sundhedsdata for 2 millioner danskere for at se, om der er en sammenhæng mellem forskellige typer af infektioner og risikoen for at blive ramt af epilepsi.

Det viser sig, at hvis man har været indlagt på hospitalet med en infektionssygdom, så stiger risikoen for epilepsi med 78 %, og hvis man har været indlagt flere gange mangedobles risikoen.

”I de senere år har flere undersøgelser tydet på en forbindelse mellem visse typer infektioner og udvikling af epilepsi. Med dette studie ønskede vi at undersøge en bred vifte af infektioner for deres sammenhæng med udvikling af epilepsi. Det var baggrunden for, at vi besluttede os for at analysere data fra knap 2 millioner danskere, bl.a. ved hjælp af diagnoser fra Landspatientregistret”, fortæller forsker og læge Frederik Ahlers fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital til Science News.

Af de 2 millioner mennesker havde omkring 26.000 på et tidspunkt i deres liv modtaget en epilepsidiagnose, og når forskerne kiggede nærmere på denne gruppe, viste det sig, at ca. 32 % af dem forinden havde været indlagt på hospitalet med en infektion.

”Vi var meget overraskede over, hvor stor en forskel det gjorde, om man havde været indlagt med infektion eller ej. Har man været på sygehuset for en infektionssygdom én eller flere gange, stiger risikoen for epilepsi med 78 % i forhold til personer, som aldrig har været på sygehuset for en infektion. Og den risiko stiger i takt med antallet af infektioner. Efter 8 hospitalskontakter for infektion er risikoen ca. 5-6 gange forøget,” siger Frederik Ahlers.

Lungebetændelser, hjerneinfektioner, blærebetændelse eller lignende

Hvad er en infektionssygdom?

”Infektionssygdomme er sygdomme som er forårsaget af mikroorganismer, som invaderer kroppen. Det kan være bakterier, vira, svampe eller parasitter. I vores studie kigger vi på mange forskellige typer infektioner – både forskellige mikroorganismer og forskellige organer i kroppen, der bliver inficeret. Det kunne være en lungebetændelser, hjerneinfektioner, blærebetændelse eller lignende”, svarer den aarhusianske læge.

De 30 års data, forskerne har set på, stammer fra hospitalerne, så de har kun medregnet de infektioner, der har været alvorlige nok til at medføre et besøg på sygehuset, forklarer Ahlers: ”I øvrigt vil jeg understrege, at vi ikke ved med sikkerhed, at det faktisk er infektionen, der gør forskellen. Der kan i teorien være noget helt tredje, som øger risikoen for både infektioner og epilepsi – det ved vi ikke.”

God hygiejne, sund livsstil og vaccinationer

En af de ting, der overraskede forskerne, var, at det var alle typer infektioner, der forøgede risikoen for epilepsi. Risikoen var mest forhøjet ved infektioner i centralnervesystemet (herunder hjernen), men infektioner andre steder i kroppen var også forbundet med en meget højere risiko for epilepsi.

”Dette forstår vi sådan, at det måske snarere er immunforsvarets reaktion på infektionen, som øger risikoen for epilepsi, end der er selve infektionen. Man ved fra tidligere forskning, at infektioner og inflammation kan øge utætheden af blod-hjerne-barrieren, og det er blevet foreslået, at hjerne-reaktive antistoffer kan nå centralnervesystemet og derved skade hjernen. Dette er dog blot én mulig forklaring”, forklarer Frederik Ahlers til Science News.

Hvis man gerne vil beskytte sig selv eller sine børn mod infektionssygdomme, så er de gængse midler: God hygiejne, sund livsstil og vaccinationer: ”I disse tider kan vigtigheden af vaccinationer jo ikke understreges nok”, siger Ahlers.

Kilde

Science News, Epilepsiforeningen og Pubmed