08.02.2013

Midlertidigt Topimax-stop

Topimax i tablet-form kan nu og ca. tre måneder frem ikke købes i Danmark. Årsagen er, at Sundhedsstyrelsen har krævet, at indlægssedlen i Topimax tabletter skal opdateres. Pausen i salget gælder ikke Topimax kapsler.

Topimax kan fås i substituerede udgaver – såkaldt kopimedicin, hvor piller med samme virksomme indholdsstof sælges under et andet navn. Læs mere om kopimedicin

Dansk Epilepsiforening har været i kontakt med producenterne af Topimax, Janssen-Cilag A/S, som bekræfter det midlertidige stop for salg i Danmark. Men Topimax kan købes i Sverige på Dansk recept. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke gives tilskud til medicinen ved denne fremgangsmåde. Jansen-Cilag har sendt os disse link:

Linket her siger, at det er muligt, at købe medicin i udlandet – på en dansk recept Sundhedsstyrelsen har sendt følgende link

Har du spørgsmål i forbindelse med nyheden så kontakt din behandler.
 
(Kilde: Dansk Epilepsiforening og Janssen-Cilag)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev