Personer med funktionelle anfald har ofte et lavere niveau af hormonet NPY i blodet, der beskytter mod stress, viser dansk forskning
Funktionelle anfald, der også kaldes PNES (psykogene non-epileptiske anfald), kan være svære at skelne fra epilepsi. Funktionelle anfald kan ligne epilepsianfald med krampelignende rystelser, besvimelse, svimmelhed, ryk i kroppen, hoved, ben og arme, bevidsthedstab eller fjernhed. Men i modsætning til et epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Men hvad skyldes det så? Det har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet nu fundet en del af svaret på.
På pnes.au.dk og vores hjemmeside kan man se, at PNES som ofte skyldes en kombinationer af faktorer, der kan være både biologiske, psykologiske og sociale. Nu har aarhusianske forskere fundet ud af, at den biologiske faktor kan være mangel på et stressbeskyttende hormon.
Forskerne har påvist, at personer med PNES ofte har et lavere niveau af hormonet neuropeptid Y (NPY) i blodet. Det er et hormon, som sættes i forbindelse med en øget robusthed over for stress. De samme patienter har i studiet indrapporteret en højere grad af forskellige typer af overgreb som seksuelle krænkelser, vold, mobning, følelse af forladthed og oplevelse af nedsat livskvalitet.
Kan få stor betydning
Michael Winterdahl, der er en af forskerne bag studiet, kalder selv deres resultater for det hidtil vigtigste fund for forståelsen af de nonepileptiske krampeanfald.
Mange af PNES-patienterne har været i epilepsibehandling i årevis uden anden virkning end bivirkninger fra epilepsimedicinen, fortæller han i en pressemeddelelse. Og de har tit været igennem et udmarvende udredningsforløb på sygehuset og i psykiatrien, før de bliver henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, fortæller aarhusforskeren.
”Det er i sagens natur en ganske forfærdelig belastning for den ramte og de pårørende. Tilmed er det frustrerende for patienterne, at der ikke er en fysiologisk årsag, som man kan gøre noget ved.”
Michael Winterdahl vurderer, at forskningsresultatet kan få betydning for, hvordan sundhedsvæsenet rummer PNES-patienterne.
Ny forening for PNES-patienter
Omkring 1 ud af 10 personer, der henvises til epilepsiklinikker, viser sig at have funktionelle anfald/PNES. Hos nogle kan funktionelle anfald/PNES forekomme sammen med epilepsi.
I november er Patientforeningen for Funktionelle Lidelser (PFFL) startet op på området.
Du kan læse mere om Funktionelle anfald/PNES på pnes.au.dk
