En ny dansk hjemmeside går i dybden med funktionelle anfald og samler op på alt, hvad der af viden på området
Omkring 1 ud af 10 personer, der henvises til epilepsiklinikker, viser sig at have funktionelle anfald, der tit forveksles med epilepsi. Man regner med at 2-33 ud af 100.000 personer har funktionelle anfald. Det vil sige, at der i Danmark er mellem 115 og 1.900 personer med funktionelle anfald.
Nu er der kommet en ny hjemmeside, der udelukkende handler om funktionelle anfald.
Hjemmesiden er lavet af cand. psych. Mai Bjørnskov Mikkelsen fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, i forbindelse med et Ph.d.-projekt om funktionelle anfald. Siden bygger på en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, informationsmateriale fra udlandet og interview med seks patienter. For at kvalitetssikre materialet og processen har der været nedsat et ekspertpanel bestående af læger, neurologer og psykologer, der alle har erfaring med patientgruppen.
Vi har surfet lidt rundt på den både lettilgængelige og meget informationsrige side og fundet lidt god viden om funktionelle anfald, som vi har fået lov til at viderebringe.
Hvad er funktionelle anfald?
Funktionelle anfald kan medføre krampelignende rystelser, besvimelse, svimmelhed, ryk i kroppen, hoved, ben og arme, bevidsthedstab og at man bliver fjern. Men i modsætning til et epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Funktionelle anfald beskrives ofte som det man kalder en dissociationsproces. Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Personer med funktionelle anfald har måske en større tendens til at dissociere grundet midlertidige forstyrrelser i deres nervesystem. Forstyrrelserne er midlertidige og opstår ikke på grund af sygdom eller skade på nervesystemet.
Hvad er forskellen på funktionelle anfald og epilepsianfald?
Det er ikke kun ved en eeg-måling, der registrer den elektriske aktivitet i hjerne, at man kan se forskel på funktionelle anfald og epileptiske anfald.
Funktionelle anfald varer ofte længere end to minutter – det er sjældent at epilepsianfald gør det. Ved funktionelle anfald er der tit asynkrone bevægelser, hvor bækkenet stødes frem og hovedet bevæger sig fra side til side – ved epileptiske anfald er krampebevægelserne ofte synkrone. Og ved funktionelle anfald har personen ofte lukkede øjne – ved epilepsianfald kan øjnene være enten lukkede eller åbne.
Der er også forskel på, hvad der kan fremkalde anfald. Funktionelle anfald kan udløses af tanker, følelser og minder. Det kan epileptiske anfald normalt ikke.
Hvad er årsagen til funktionelle anfald?
Faktisk ved vi endnu ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til, at man udvikler funktionelle anfald. Der forskes meget i mulige årsager, men der er ikke fundet en enkelt forklaring. Det tyder på, at der er mange forskellige kombinationer af ting, som kan føre til, at man udvikler funktionelle anfald. Det er både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Der kan være mange forskellige ting, som kan medvirke til, at man får funktionelle anfald. Man kan ofte ikke fastlægge én bestemt årsag til, at man udvikler funktionelle anfald. For de fleste personer opstår anfaldene, fordi der er en uheldig kombination af flere forskellige faktorer. Selvom en faktor virker til at spille en særlig rolle for en person, så har andre faktorer ofte også medvirket.
Funktionelle anfald kaldes mange ting
Funktionelle anfald kaldes også psykogene non-epileptiske anfald (PNES), non-epileptiske anfald, dissociative krampeanfald, stressrelaterede anfald, eller uspecificerede krampeanfald. Det er alle sammen navne på anfald, som ligner epileptiske anfald, men ikke er det. I figuren ligger de anfaldstyper der har mest tilfælles med funktionelle anfald midt i cirkel, mens anfald, der også dækker andre ting, stikker ud af cirklen.
Hvordan behandles funktionelle anfald?
Psykologisk behandling er den eneste behandling, der indtil videre har vist sig at virke på funktionelle anfald. I psykologisk behandling kan man tale om anfaldene, lære teknikker til at håndtere dem og tale om andre svære tanker eller følelser.
Hvordan er det have funktionelle anfald?
Mange personer med funktionelle anfald kan føle sig anderledes eller alene. Der er ikke mange, der kender til funktionelle anfald. Personer med funktionelle anfald har tit heller ikke selv hørt om lidelsen, inden de blev syge. Det kan gøre det svært at forstå lidelsen, forklare om den til andre og håndtere en hverdag med anfald.
På funktionellelanfald.dk har de interviewet en række personer, der lider af funktionelle anfald. Du kan læse deres historier her.
