29.05.2024

Filadelfia lancerer ny hjemmeside

Med fokus på den gode brugerrejse har epilepsihospitalet Filadelfia lanceret en splinterny hjemmeside.

Sådan ser den nye Filadelfias nye hjemmeside ud. Screenshot: Filadelfia

Af: Victor Bebe Larsen

Hvis man er vant til at begive sig rundt på Filadelfias hjemmeside fra tid til anden, vil det skarpe øje nok bemærke, at der siden fredag den 24. maj har været markante ændringer på hjemmesiden.

Epilepsihospitalet har nemlig lanceret en splinterny hjemmeside, som har fået et lettere overskueligt, moderne og varmt udtryk. Ifølge Filadelfia har der været et særligt fokus på at skabe en god brugerrejse med brugerens behov i centrum.

Designmæssigt er der sket markante forandringer i forhold til den gamle hjemmeside. Den grundlæggende farve er mørkegrøn, da den daværende grønne farve på hjemmesiden ikke længere var optimal i forhold til tilgængelighed for svagtseende. Hjemmesiden har også fået en ny typografi, og fotos har fået runde hjørner.

Hjemmesidelanceringen blev fejret den 24. maj med kage til alle medarbejdere, patienter og brugere.

Kilde: 
Filadelfia 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev