Mød klodens sejeste cykelrytter, verdens hurtigste kvinde, målvogteren der bragte de canadiske ishockey-mestre i knæ og andre idrætsstjerner med epilepsi
Op gennem tiden har der været mange store atleter, der ud over kampen mod konkurrenterne om rekorder og medaljer har måttet slås med epilepsien. Vi har her valgt seks ud. Det er bl.a. verdens sejeste cykelrytter, verdens hurtigste kvinde og målmanden, der bragte Canadas ishockeylandshold i knæ.
Katharine Ford (født 1986)
I juli i år blev den skotskfødte Katharine Ford den første brite, der gennemførte en 12 timers maraton på banecykel. På det halve døgn kørte hun 1.226 omgange og satte dermed verdensrekord.
Den 31-årige maraton-cyklist har haft epilepsi siden hun var 4 år. Hun er ikke anfaldsfri, men holder anfaldene nede ved hjælp af medicin.
Katie, som hun oftest kaldes, dyrker cykel-idræt som ekstremsport og har bl.a. gennemført The Race Across America (RAAM), der anses for at være verdens hårdeste cykelløb. Hvis man vil sammenligne det med Tour de France, så er det mere end 1.000 km længere, og rytterne gennemfører det på den halve tid af, hvad de feterede landevejs- og bjergryttere kan klare.
Ved OL i London i 2012 bar hun det britiske flag ind på stadion. Undervejs strakte hun armen i vejret, så man kunne se det lilla armbånd, hun bærer som medicin-ID og tegn på, at hun har epilepsi. Hun har altid været åben om sin epilepsi. Og hun er bl.a. talsperson for den britiske epilepsiforening Epilepsy Action.
På sin blog har den seje skotte kritiseret, at mennesker med epilepsis bliver begrænset i deres muligheder på arbejdsmarkedet: ”Hvis en med epilepsi kan cykle 4.800 km på under to uger, hvorfor kan de så ikke få et job bag et skrivebord”, skrev hun med henvisning til sin deltagelse i RAAM.
Trevor Barron (født 1992)
Den amerikanske kapgænger og OL-bronzevinderen Trevor Barron har haft epilepsi, siden han var otte år.
Som 13-årig fik han en epilepsioperation, der i første omgang ikke var en succes. Den fjernede ikke anfaldene, og han fik i tilgift problemer med tale og hukommelse. En overgang måtte han også i medicinsk behandling for en maniodepression på grund af de mange epilepsirelaterede problemer.
Han har altid drømt om at være konkurrenceatlet og har forsøgt sig i forskellige idrætsgrene, bl.a. svømning. Men i 2005 fik han et anfald under et 200 meter medley-konkurrence og var ved at drukne.
Ved siden af svømningen dyrkede han også kapgang og begyndte nu med succes at satse på det.
Da det blev muligt at få en opfølgende epilepsioperation, sagde han ja til det. Kirurgerne fjernede lidt mere af vævet i hjernen, og i dag kan den 25-årige atlet holde anfaldene væk ved hjælp af medicin.
Ved OL i London i 2012 fik han bronze i 20 km kapgang.
Chanda Gunn (født 1980)
I 2005 var VM-finalen i kvinde-ishockey en gyser. I et årti havde de canadiske spiller domineret isen og var blevet verdensmestre otte år i træk. Her i 2005-finalen skulle en staffeskuds-turnering afgøre, om de skulle fortsætte sejrstimen, eller om guldet skulle gå til USA. Den canadiske spiller Caroline Ouellette skøjtede mod amerikaneres mål og sendte pucken sejrsikkert afsted, men hallen gik amok, da målkvinden Chanda Gunn stoppede pucken og sikrede USA verdensmesterskabet for første gang.
Den nu 37-årige Chanda Gunn har haft epilepsi siden hun var ni år. Ligesom Trevor Barron har hun også forsøgt sig som svømmer og måttet opgive det, fordi det var for risikabelt. Hun kastede sig i stedet over ishockey og kom på det amerikanske kvindelandshold i 2002 og har været med til at sikre holdet både VM- og OL-medaljer.
”Jeg vil aldrig blive fri for anfald,” har hun fortalt. Men hun holder anfaldene i ave ved hjælp medicin, diæt og gode søvnvaner. Og ligesom flere andre topatleter med epilepsi, er hun åben om sin sygdom og er bl.a. talsperson for den amerikanske epilepsibevægelse Epilepsy Therapy Project.
”Epilepsi har aldrig forhindret mig i at følge mine drømme”, har hun sagt: ”Jeg håber, at min historie kan lære andre, at de kan sætte deres egne mål og arbejde for at nå dem uanset hvilke personlige forhindringer, de har.”
Mike Simmel
”Mighty Mike” kalder amerikaneren basketballspileren Mike Simmel. Da han fik epilepsi som ganske lille, fik han problemer med motorikken og udviklede sig i det hele taget ikke som sine jævnaldrende. Hans far, der var bekymret, gav ham en dag en basketball, og det ændrede hans liv.
Basketball hjalp ham til at udvikle sin motorik og koordinationsevner i en sådan grad, at han i en årrække spillede opvisnings-basketball for the Harlem Wizards.
Som 16-årige deltog Mike Simmel i en basketball-lejr og fik sit første generaliserede anfald i mange år. Lejrledelsen blev chokeret og forsøgte uden held at få ham bortvist. Den episode satte sig i ham, og boldjongløren lovede sig selv, at han en dag ville hjælpe andre unge, der følte sig lige så isoleret, som han gjorde dengang.
Det løfte har han holdt. I dag træner han boldspil med børn med epilepsi og andre handicap og rejser rundt og fortæller om epilepsi.
Han tager dagligt 15 piller for sine anfald, og det holder ham anfaldsfri.
Paul Wade (født 1962)
Igen vidste, at den australske sportskommentator og fodboldhelt havde epilepsi. Han havde i årevis holdt det hemmeligt, men i 2001 blev det afsløret for hele nationen, da han fik et anfald på tv under en live transmission.
Den tidligere landsholdsspiller og holdkaptajn for Socceroos har haft epilepsi siden barnsben, men fik først diagnosen som voksen. Året efter episoden på tv takkede han ja til en operation, hvor kirurgerne med held fjernede det problematiske område af hjernen, og han er i dag anfaldsfri – og er åben om sit liv med epilepsi.
Florence Griffith Joyner (1959-1988)
Ugen før sommerens EM i kvindefodbold, blev sporten og værtslandet ramt af sorg, da den tidligere hollandske landsholdsspiller Sylvia Nooij omkom som følge af et epileptiske anfald. Den 32-årige fodspolspiller er desværre ikke den første atlet, der er død i forbindelse med epilepsi. Verdens hurtigste kvinde havde også epilepsi og døde i sengen under et kraftigt anfald.
Florence Griffith Joyner satte ved OL i 1988 standhaftige verdensrekorder i både 100 og 200 meterløb. Og tidligere præsident Bill Clinton gav hende dette skudsmål: ”Vi blev blændet af hendes fart, ydmyg ved hendes talent og bjergtaget af hende stil.”
Sprinteren, der gik under kælenavnet FloJo, døde i sin seng som 38-årig. I første omgang spredte medierne rygter om, at døden skyldtes doping-misbrug. Men i forbindelse med obduktionen kom det frem, at hun som 30-årig havde fået epilepsi, og at døden tilskrev man kvælning i forbindelse med et generaliseret anfald.
Kilde
Du kan bl.a. læse om Katie Ford på hendes blog og på Third Force News
Trevor Barrons historie kan du læse i Pittsburgh Post Gazette.
Du kan læse om Chanda Gunn på sportssiden espn.com
Mike Simmels historie kan du læse på hans hjemmeside
