24.04.2023

Aarhusforsker får to en halv million til at forske i epilepsi efter hjerneskader

Er der en måde, hvor man på et tidligt stadie efter skaden på hjernen, kan se, om vedkommende har stor risiko for at udvikle posttraumatisk epilepsi? Det har Lundbeckfonden givet Kasper Lolk 2.392.068 kr. til at forske i

Postdoc Kasper Lolk fra Center for Registerforskning på Aarhus BSS, Aarhus Universitet Foto: Lundbeckfonden

En del, der får epilepsi i voksenalderen, får det i forbindelse med skader i hjernen – som f.eks. hjerneblødninger, blodpropper eller voldsomme slag. Det kaldes posttraumatisk epilepsi. Men hvorfor er der nogen, der udvikler posttraumatisk epilepsi efter et hjernetraume, mens andre ikke gør? Er det f.eks. noget genetisk? Og er der en måde, hvor man på et tidligt stade efter skaden på hjernen, kan se, om vedkommende har stor risiko for at udvikle epilepsi?

Det har postdoc Kasper Lolk fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BCC), fået 2.392.068 kr. til at forske i.

Udviklingen af epilepsi efter traumer kan potentielt forebygges, hvilket gør det vigtigt at kunne gribe ind så tidligt som muligt. Biomarkører og genetiske årsager er lovende veje til tidlig opsporing og forebyggelse, men litteraturen om deres rolle er begrænset.

Nu har Lundbeckfonden givet den uge aarhusforsker to en halv million til et projekt, hvor Kasper Lolk vil undersøge potentialet af serum S100 calciumbindende protein B (S100B) som en tidlig biomarkør for posttraumatisk epilepsi, undersøge bidraget af molekylær genetisk ansvar i epilepsierne til posttraumatisk epilepsi og adskille bidraget fra fælles genetiske og miljømæssige faktorer i posttraumatisk epilepsi.

Registerbaserede undersøgelser i stor skala giver unikke muligheder for at studere implikationen af de forskellige faktorer i posttraumatisk epilepsi. Og Aarhusprojektet vil forsøge at bevise vigtigheden af gener, miljø og deres komplekse interaktioner ved at bruge data fra de unikke danske registre og iPSYCH-kohorten. Disse resultater har vigtige kliniske og forskningsmæssige implikationer og skal i sidste ende føre til nye indsatser, der sigter mod at reducere byrden af posttraumatisk epilepsi.

Kilde

Aarhus Universitet

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev