App’en Epilepsi kan nu hentes i både AppStore og Google Play. Og Dansk Epilepsiforening håber, at det bliver en app, som både patienter, pårørende og behandlere vil tage til sig og bruge i dialogen med deres behandlere om registrering og beskrivelse af anfald.
App’en giver mulighed for:
- Qvick registrering af anfald
- Registrering af anfald på film
- At uddybe registerringer af anfald med en tilhørende anfaldsbeskrivelse
- En elektronisk anfaldskalender
- At man kan oprette og sende en rapport til behandleren med alle informationerne
De som allerede har forudbestilt app’en, vil modtage en mail fra foreningen med link til app’en.
Fås gratis App Store og Google Play
Hent den App Store Hent den i Google PlayLidt praktisk:
Når man søger på app’en ”Epilepsi” kan man kende den på Epilepsiforeningens orange logo.
Når den er downloadet og installeret, skal man gå ind i app’ens menu og oprette sig som bruger ved at udfylde felterne under "Indstillinger".
Et par af felterne kan det være en god idé at drøfte igennem med lægen eller epilepsisygeplejersken. Fx om de vil modtage rapporter fra dig eller ej? Derudover kan det være godt at drøfte de anfaldsbetegnelser på plads, der skal bruges som standarder – på samme måde som til den traditionelle anfaldskalender.
Det er en god ide at "lege" lidt med Epilepsi-app’ens funktioner, så man kender dem, før man skal registrere et rigtigt anfald.
Man kan finde instruktionsfilm og svar på ofte stillede spørgsmål på Dansk Epilepsiforenings hjemmeside
App’ens informationer bliver kun samlet på brugerens mobil. Så man administrerer selv, hvad man vil bruge oplysningerne til.
App’en er lavet i et samarbejde mellem Dansk Epilepsiforening, Desitin og Comminator. Vi håber alle at folk vil tage godt imod den nye app og både patienter og behandlere vil få glæde af den.
(Kilde: Dansk Epilepsiforening)