Blad om alternativ behandling

04.05.2016

Komplementær, alternativ behandling må ikke være til skade for barnet, og man skal fortælle sin behandler, hvad man har tænkt sig at gøre. Det er Helle Hjalgrims vigtigste budskab, når det gælder alternativ behandling.
Helle Hjalgrim er lægelig direktør på Epilepsihospitalet og formand for det faglige selskab Dansk Epilepsiselskab. Hun er en af dem, vi talte med til bladet ”Epilepsi nr. 1, 2015”, der har komplementær, alternativ behandling som tema.
For at komme godt rundt om temaet talte vi også med Dansk Epilepsiforenings faglige konsulent og sygeplejerske Lotte Hillebrandt, som mange kender fra foreningens rådgivning.  Og selvfølgelig fik vi også en spændende snak med nogen, der har prøvet alternativ behandling og mener, at det har virket. Du kan downloade ”Epilepsi nr. 1 2016” gratis her. Du kan også læse ”Epilepsi nr. 1 2015” som bladre-pdf.

Alternativ behandling må ikke skade barnet

Når Helle Hjalgrim taler om komplementær, alternativ behandling, ser hun det som et udtryk, der dækker anden behandling end den rent lægefaglige behandling. Og der skal også være en ide om, hvorfor behandlingen virker. Der er mange uskadelige, anderledes behandlinger, der opfylder det.
For eksempel har hun det fint med, at folk vil prøve meditation, akupunktur eller kranio sekral terapi: ”Det skader ikke barnet, og hvis man oplever, at det har en gavnlig effekt, hvor nogle af anfaldene forsvinder, eller man trives bedre, så er det godt."
Hvis du kom til Filadelfias lægelige direktør og sagde, at nu ville du gerne prøve at give jeres barn en komplementær, alternativ behandling, ville hun svare: ”Det lyder spændende. Fortæl, hvad I har tænkt jer. Det er vigtigt, at I fortæller mig, at I er i gang med det eller påtænker det". Og så ville hun forklare hvorfor: "For der er rigtig meget af det, der vil have en eller anden samvirkning med den konventionelle behandling. Så vi risikerer at stå med nogle uafklarede forandringer i den konventionelle behandling".

Sygeplejerske forstår godt nogen vil prøve alternativ behandling

Dansk Epilepsiforeningens sygeplejerske, Lotte Hillebrandt, kan også godt forstå, at nogen søger komplementære, alternative behandlinger: ”Når man står i den situation, at man har epilepsi eller er pårørende til en med en intraktabel epilepsi – fx et barn, der har rigtig mange anfald – så vil man altid have et håb om, at der findes en behandling, der kan hjælpe. Og det håb skal man have lov til at have ”.
Hun minder om, at man altid skal bevare sin kritiske sans: ”Det er vigtigt, at man bevarer en sund portion skepsis over for alt, der kan opfattes som en anden behandling. For det handler ikke kun om, hvordan det påvirker ens anfald. Det handler også om, hvordan det påvirker ens helbred. Uanset om det er naturmedicin, kropsbehandling, vitaminer, mineraler eller andet. Det er vigtigt, at man, udover at fokusere på effekten på kort og lang sigt, også får undersøgt, hvad bivirkningerne kan være. Ikke bare på kort, men også på lang sigt.”

Holger har prøvet alternativ behandling

Artiklen ”Drengen med høretelefonerne” er et interview med forældrene til Holger. Holger havde udsigt til aldrig at blive anfaldsfri eller udvikle sig alderssvarende. Han har prøvet forskellige alternative behandlinger, der kun hjalp lidt en kort stund. Nu mener familien, at behandling med lyd – neuroakustisk behandling – har gjort ham anfaldsfri. Download hele bladet med alle interviewene og artiklerne om alternativ behandling og epilepsi her. Du kan også læse det som en bladre-pdf. Se vores andre numre af Epilepsi. De seneste numre kan du få en smagsprøve på og ældre blade er helt frit tilgængelige.

Hvordan får jeg det nyeste nummer af Epilepsi?

Som medlem af Dansk Epilepsiforening får du fire gange om året vores blad ”Epilepsi” med blandt andet nyttig viden, aktuelle temaer, interview med eksperter, spændende historier med mennesker, der har epilepsi inde på livet, og nyt om foreningens aktiviteter. Du kan blive medlem af Dansk Epilepsiforening for 300 kr. om året. (Kilde: Dansk Epilepsiforening)