Ordet ensomhed eller at være ensom kom under luppen i mit hjem i julen. Min mand havde været til noget så hverdagsagtigt som at gå til frisør og kom glædestrålende hjem og fortalte, hvordan frisøren havde hjulpet en ældre mand, med anden etnisk oprindelse end dansk, med at oversætte og forstå et vigtigt brev skrevet på dansk. Den ældre mand kan måske opfattes som ensom, fordi han angiveligt ikke har andre, han kan få hjælp fra. Dette fik mig til at tænke lidt over ensomhed, og om han opfatter sig selv som ensom, og om hans netværk er den lokale frisør?
Hvordan er det med ensomhed og epilepsi. Det fremgår af Dansk Epilepsiforenings medlemsundersøgelser, at rigtig mange føler sig ensomme og isolerede. At læse konklusionerne, hvor to ud af fem jævnligt oplever at føle sig alene, i medlemsundersøgelserne giver mig en følelses af ”jamen vi må da gøre noget”. Men hvad er det sådan helt konkret at føle sig ensom? Og hvem skal gøre noget?
At være ensom er ikke det samme som at være alene. At være alene kan være et valg man gør sig som individ, mens ensomhed er en ufrivillig indre tilsand, som kan virke pinefuld. Ensomhed som symbol er ikke højt rangerende i vores moderne livsstil, hvor vi til tider kan have uhyggeligt travlt. Når ensomhed er en form for ”lavstatussymbol”, kan emnet også være svært at tale om. Ensomhed kan opstå som konsekvens af mange forskellige årsager, f.eks. tab, sorg og sygdom. Ensomhed kan ramme alle.
Hvad gør jeg, og hvad kan man selv gøre? Som udgangspunkt vil jeg påstå, at man skal turde føle ensomheden, og være ved, at den er der og acceptere følelsen. Ved at benægte kan følelsen blive endnu mere fremtrædende, hvor man kan trække sig mere og mere ind i sig selv og virke afvisende på omgivelserne.
Da oplevelsen af ensomhed kan være et grundvilkår, som kan høre med til livet, er der en del sites på internettet, hvor man kan møde andre, fx. kan Samtaleforum på www.epilepsiforeningen.dk og www.livsnettet.dk være steder, hvor man kan mødes. Måske skal man også overveje at deltage i forskellige arrangementer, som foregår rundt omkring i kredsene i Dansk Epilepsiforening. Personligt er jeg altid meget positiv, når jeg deltager i et arrangement, fordi der er en stemning og fællesskab om et emne mange deler og udveksler erfaringer indenfor, og fremfor alt bydes alle velkommen.
Sygeplejerske Lotte Vinther Andersen
