Epilepsien fjernede alle Martins minder

”Jeg har ingen billeder oppe i hovedet”, fortæller Martin Christensen. Men nu har en epilepsioperation med en ny laserteknik givet ham en ny begyndelse

 

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Martin havde været væk fra byen i et par år, men var nu kommet hjem til Aabenraa og var på vej ned gennem byens gågade. Pludselig forskrækker en mand ham ved at slynge armen omkring Martin og udbryde: ”Nej, du ser vel nok godt ud. Vi skal da snart mødes over en fadøl.”

Martin stod lidt – tavst og forvirret – og svarede så: ”Jeg har en aftale; jeg bliver nødt til at gå”. Og hastede så væk.

Manden havde sikkert været en gammel ven, men Martin Christensen anede ikke hvem, han var. Og sådan var det med alle gamle bekendte. Når han stod i Brugsen, sendte folk ham blikke og så ud som om, de forventede, at han hilste på dem. Men han kunne ikke huske dem.

Mens han havde været væk, havde han fået epilepsi og haft mange grimme status epilepticus anfald, hvor han blev kørt på hospitalet, fordi anfaldene ikke stoppede af sig selv. Og anfaldene slettede hans hukommelse:

image

”Så kom der 116 kommentarer og en masse likes.”

 Martin Christensen

”Det er meget få minder, jeg har tilbage. Jeg har ingen billeder oppe i mit hoved,” siger han og fortæller, hvordan hukommelsesproblemerne blandt andet er gået ud over det sociale:

”Man sidder til en familiefest, hvor folk snakker om alle mulige ting, man har lavet sammen, og man kan slet ikke være med på den.”

Fristet af et blåt reb

Selvom hukommelsesproblemerne heldigvis ikke havde påvirket hans evner til at fortsætte arbejdet som tømrer, så følte han sig meget alene og blev så deprimeret, at han til sidste sendte blikke til et blåt reb, familien havde liggende:

”En gang havde jeg det i baglommen ude i skoven og havde også udset mig et træ. Men så var det som om, nogen prikkede mig på skulderen,” husker han og fortæller, at kærlighed til familien, fik ham til at opgive.

Da de triste tanker, følelsen af at være alene og en fornemmelse af, at folk ikke forstod hans situation, havde stået på i lang tid, skrev han et langt opslag på Facebook, hvor han fortalte han om sin epilepsi:

”Ingen bil, masser af skrammer, masser af stærk medicin og masser af ture med ambulancen. Men det værste er, at det har slettet min hukommelse og fjernet næsten alle mine minder,” skrev han bl.a. og forklarede folk, at det var sygdommens skyld – og ikke fordi han ikke kunne lide folk – at han ikke hilste på dem.

image

”Min angst er forsvundet, og jeg har fået min selvtillid tilbage.”

Martin Christensen

”Så kom der 116 kommentarer og en masse likes. Så finder man ud af, at man er jo ikke så alene alligevel.”

I opslaget fortalte han også, at der var lys forude: ”For på onsdag vil lægerne prøve at fjerne min epilepsi gennem en operation. Jeg krydser alle mine fingre og tror på, at det bliver en ny begyndelse,” skrev han.

Hash og hækling

Nu har han været gennem en af de nye laseroperationer, hvor epilepsien brændes væk med en computerstyret laser i stedet for den traditionelle epilepsioperationer, hvor en del af hjernen blotlægges. Og det har givet den nye begyndelse, han havde håbet på:

”Min angst er forsvundet, og jeg har fået min selvtillid tilbage,” fortæller han.

Der ikke kommet nogle gamle minder tilbage, men han er blevet bedre til at fastholde nye ting oppe i hovedet:  ”Jeg kan bruge min hukommelse bedre. Ting jeg skal huske, står meget klarere oppe i hovedet”, siger han og fortæller, at det også er blevet bedre at knytte nye kontakter og tage gamle venskaber op.

Inden operationen var han også plaget af en evig summende uro inde i hovedet, som han af og til dæmpede med en lille bitte smule hash. Den summen er også væk nu, fortæller han. En anden terapi, han benyttede sig af, var hækling, hvor han lavede figurer som bl.a. Kay Boyesen aber. Den hobby har han beholdt, fortæller Martin:

”Før operationen måtte jeg hele tiden kigge ned i opskriften efter et par masker. Nu kan jeg kigge i opskriften en enkelt gang og hækle en hel rundgang.”

Kilde

Epilepsiforeningen