01.12.2021

8 ud af 10 med ungdomspilepsi blev anfaldsfri

Indiske forskere har fulgt op på situationen hos 72 patienter med Juvenil Myoklon Epilepsi. 30 år efter diagnosen var 80 % anfaldsfri

 

Juvenil myoklon epilepsi er en ret hyppigt forekommende ungdomsepilepsi, der ofte viser sig i alderen 10-19 år og for eksempel kommer til udtryk ved generaliserede kramper eller ryk i en af kroppens lemmer , der ofte kommer lige efter opvågning.

vores side om Juvenil Myoklon Epilepsi, står der, at den er relativt let at behandle med medicin. Nu har et indiske studie bekræftet det positive budskab. Men deres tal viser også, at der kan gå en del år, før man bliver anfaldsfri.

De indiske forskere opsøgte i 2020 72 patienter, der fik konstateret Juvenil Myoklon Epilepsi i 90’erne. Nu, 30 år efter at de fik diagnosen, var var 8 ud af 10 anfaldsfri, mens 17 % stadig havde anfald.

De fleste af patienterne blev behandlet med valproat, og i gennemsnit var der gået 12 år, inden de blev anfaldsfri.

Kilde

Epilepsia – 34. International Epilepsy Congress

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev