Et gruppe-forløb og et Mentor-tilbud, som EgtmondFonden står bag, vil understøtte og bidrage til, at alvorligt syge unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve et godt liv på trods af deres sygdom. Det er gratis at deltage
Unge med kroniske sygdom risikerer ofte at gå glip af undervisning i et stort omfang, og som ofte stor uden for de vigtige ungefællesskaber. Det prøver SygtStærk at gøre noget ved. Foto: Stockfoto
Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk
Er du kronisk eller alvorligt syg, og vil du med på en uforglemmelig rejse sammen med andre unge? Sådan lyder tilbuddet fra LIFE, som EgmontFondens signaturprojekt SygtStærk og Rigshospitalet står bag.
Et LIFE-forløb er et gruppeforløb for kronisk eller alvorligt syge unge mellem 12-24 år. Forløbet varer ca. 8 måneder. Man mødes til gruppemøde en gang om måneden og er på to weekendcamps. I løbet af forløbet får du inspiration til at tackle de udfordringer sygdommen bringer med sig. Og man får en masse oplevelser og nye venner.
Et andet tilbud er mentor-ordning. Mentoren er en person, som er ældre og selv har været igennem nogle af de udfordringer, ungdomslivet bringer med sig. I samtalerne med mentoren lærer han/hun dig at kende og kan hjælpe dig med at træffe valg, blive klogere på dig selv og dine muligheder, eller at se nye perspektiver.
Hvis du er interesseret i LIFE-forløbet eller mentor-tilbuddet, skal du kontakte Emma Johanne Sørgaard på ej@egmontfonden.dk / Tlf: 4021 4805
SygtStærk, som LIFE og mentor-tilbuddet er en del af, har til formål at understøtte og bidrage til, at alle alvorligt syge unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve et godt liv på trods af deres sygdom, skriver EgtmondFonden i deres materiale.
I materialet roser to unge, der har deltaget i forløbet, projektet højt: ”Jeg er så glad for at jeg overskred min grænse og sagde ja til projektet, fordi jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have mødt alle disse fantastiske mennesker,” citeres en for.
Og en anden har sagt: ”Man tør tale om ting som man normalt ikke gør.”
Kontakt
Er du interesseret eller vil du vide mere om LIFE-forløbet eller mentor-tilbuddet? Så skriv eller ring til Emma Johanne Sørgaard på ej@egmontfonden.dk / Tlf: 4021 4805
Kilde
SygtStærks hjemmeside og onepager om LIFE-forløbet (pdf) og onepager om mentor-tilbuddet (pdf)