16.05.2011

Epilepsiforeningen styrker kursusudbud

25-30 % af alle personer med udviklingshæmning og mere end 70 % af personer med svær udviklingshæmning har epilepsi. Samtidig ved vi, at denne gruppe ofte har  epilepsiformer  som er allersværest at behandle. På denne baggrund vil Dansk Epilepsiforening arbejde for at opruste den epilepsispecifikke viden der er behov for på området, og udbyder nu 6 og 3 timers epilepsikurser til medarbejdere, som arbejder med dette område. Det kan fx være medarbejdere i dag- eller botilbud for børn og voksne med udviklingshæmning.

Underviseren er en sygeplejerske med stor erfaring indenfor området. Hvert kursus tilpasses kursisterne, og vil være en blanding af teori og cases med inddragelse af kursisternes praktiske erfaringer.

Udbyttet ved et kursus i epilepsi er større faglig kompetence hos medarbejderne, større tryghed når der skal ageres i de forskellige situationer, ikke mindst de akutte, og større livskvalitet hos de personer med udviklingshæmning, man har med at gøre

Priserne er fra 4.900 kr. for et 3 timers kursus for op til 20 deltagere.

(Kilde: Dansk Epilepsiforening. Læs mere om ”Epilepsikurser til  medarbejdere i dag og botilbud for børn og voksne med udviklingshæmning”)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev