Han er ung, han er energisk, han har epilepsi, og så er han drevet af en brændende lyst til at gøre en forskel. Og nu er Jakob også modtager af årets epilepsipris for sit arbejde med MyEpi.
Jakob Junker Jeppesen er manden bag epilepsiappen MyEpi. Her ses i han i en humoristisk video der skal promovoere appen. Foto: MyEpi
Epilepsiforeningen forretningsudvalg har udvalgt Jakob Junker Jeppesen som modtager af årets pris, som går til en eller flere personer som har gjort en ganske særlig og ekstraordinær indsats for mennesker med epilepsi.
Jakob har gennem de senere år arbejdet med at udvikle og videreudvikle MyEpi-app´en, der ved hjælp af Apple Watch kan detektere krampeanfald og eventuelt alarmere en af dine kontaktpersoner.
Da Jakob har selv epilepsi. Og han traf beslutningen om at gå iværksættervejen og lave en anfaldsapp kort efter, at han havde haft et anfald.
Jakob kan ikke selv mærke, når et anfald er på vej, og pludselig faldt han om ude på toilettet og trak ikke vejret optimalt i hele 7 minutter. Heldigvis var hans mor hjemme og fik tilkaldt en ambulance Jakob fortæller dog selv, at hvis han havde været alene, kunne det være endt fatalt.
Milepæle
I arbejdet med MyEpi har den unge mand og de andre i firmaet bag app’en foreløbigt opnået en række milepæle:
I 2023:
- Blandt mere end 400 ansøgninger blev MyEpi optaget i det mest konkurrenceprægede iværksætterprogram i hele Danmark. Innovationsfonden tildelte MyEpi en Innofounder-bevilling, som det første og eneste epilepsi-relaterede projekt.
- MyEpi startede som et solo-projekt med Jakob i front, men teamet bag består nu af 11 eksperter inden for hvert deres felt.
- I september nåede MyEpi første download-milepæl: 500 downloads
- I november lanceredes version 2 af MyEpi, og appen indeholder nu både automatisk anfaldsregistrering via Apple Watch, anfaldskalender og medicin-alarm samt adgang både til iPhone- og Android brugere.
- I løbet af 2023 var MyEpi i dialog med mange forskellige hospitaler herunder Sjællands Universitetshospital i Roskilde samt Herlev og Gentofte Hospital, som nu begge anbefaler MyEpi til deres patienter.
I 2024:
- Folkene bag har lanceret en ny podcast, ‘Kronisk Sej’. Podcasten belyser livet med kroniske sygdomme set fra en positiv og inspirerende vinkel. Her er første episode kommet ud på både Spotify i lydformat og på YouTube i videoformat, hvor man har interviewet Philip Due Schmidt, som er professionel speedskater på VM og OL-niveau.Philip Due Schmidt blev i start 2023 blev diagnosticeret med epilepsi efter han oplevede et anfald og først blev fundet 20 timer efter på et hotelværelse i Holland få dage inden han skulle deltage i VM. Det resulterede i koma i 2 dage og efterfølgende 2 dage, hvor man ikke vidste om han ville overleve. Fast forward til i dag, konkurrerer han igen på eliteniveau og kæmper imod at kvalificere sig til OL i 2026.
- I januar nåede MyEpi næste download-milepæl: 1000 downloads, som snart følgers op med en ganske speciel og sjov video
- MyEpi bliver nu også anbefalet af Odense Universitetshospital
- MyEpi har rejst første investeringsrunde, som skal bruges til videreudviklingen af MyEpi
- MyEpi er undervejs med en helt ny produktvideo som er udarbejdet i samarbejde med personer med epilepsi og deres pårørende, hvor formålet er at sætte fokus på epilepsi og hvordan MyEpi kan hjælpe med at sætte epilepsi på dagsordenen.
Epilepsiforeningen ønsker Jakob tillykke med prisen som udover et diplom også består af 10.000 kr. skattefrit.
Kilde
Epilepsiforeningen og MyEpi. Videoen, hvor artiklens foto er fra, kan du se her