Epilepsiforeningen har desværre fået meddelelse om, at Per Sidenius, dr.med., neurolog og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, er gået bort efter kort tids sygdom.
Epilepsiforeningens landsformand, Lone Nørager Kristensen, udtaler: ”Det gør os ondt at høre at Per Sidenius er død. Han var en meget markant og toneangivende fagperson gennem mange år på epilepsiområdet. Vi sender varme tanker og kondolencer til de efterladte”.
Der vil blive bragt et mindeord om Per i det førstkommende medlemsblad.
Æret være hans minde.