Faktatjek: Er dansk forsker ved at lave en chip, der han kurere epilepsi?

Svaret er: Muligvis. Et europæisk projekt har fået 60 millioner kroner til at udvikle kunstigt hjernevæv og en nanochip, der skal lære vævet at virke som en rask hjerne. Men projektet er blot i sin spæde start

”Dansk chip skal træne nyt hjernevæv til at kurere epilepsi.” Sådan var overskriften i Ingeniøren, og i Ekstra Bladet hed artiklen ”Dansk chip skal kurere frygtet sygdom i hjernen”. Det lyder jo ret fantastisk, så vi ringede til forskeren bag chippen, Farshad Moradi, som er ekspert i nanoelektronik og lektor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Bliv medlem og få rådgivning, netværk og viden

Jeg har læst i flere medier, at du arbejder på en teknologi, der skal kunne kurere epilepsi, er det virkelig rigtigt, eller har de smurt lidt tykt på?

”Nja, når man taler med journalister, så vinkler de det jo, som de selv vil”, svarer Moradi på engelsk og forsøger måske at lægge lidt luft til de mest sensationelle udlægninger af hans og hans europæiske kollegers arbejde. Men når man taler videre med ham, så viser det sig, at der muligvis er tale om den spæde start på noget, der måske vil kunne kurere epilepsi – i hvert fald hos nogle.

Konceptet for projektet, der hedder Hermes – en forkortelse for ”Hybrid Enhanced Regenarative Medicine Systems” – er, at epilepsipatienterne får indopereret et stykke rask, laboratoriedyrket væv i hjernen som afløsning for det skadede. Sammen med det kunstige væv lægges der en chip ind, der skal lære vævet at arbejde sammen med resten af hjernen.

Jeg har læst, at det er tindingelapsepilepsi med skader i hipocampus, at I vil helbrede. Men der er jo mange andre typer epilepsi, der ikke sidder i hipocampus?

”Det er rigtigt. Men konceptet er, at hvis det virker på det, så vil det virke på alt.”

”Jeg kommer til at se den virke”

Lige nu har forskerne den knowhow, der skal til, men de første testudgaver af chippen vil først være klar om et års tid, fortæller lektoren. Man har heller ikke udviklet det kunstige hjernevæv, som skal bruges. Det er noget, man arbejder på andre steder i Europa.

Chippen, der blot skal være en kvadratmillimeter stor, arbejder på samme måde som hjernen gør. Den indsamler data, om hvordan hjernen virker, fra de raske dele af hjernen. Den data sendes til en kunstig intelligens, som bearbejder dataen og sender sin viden tilbage til nanochippen. Chippen lærer så det kunstige væv at samarbejde med resten af hjernen, og på den måde skal patienten undgå fremtidige epilepsianfald. Når opgaven er løst, skal chippen opereres ud igen.

Hermes-projektet, som 12 europæiske organisationer arbejder sammen om, har netop fået 60 millioner kroner over fem år fra en af EU’s forskningsprogrammer.

I første omgang skal chippen laves og det kunstige væv udvikles. Når teknologien så er testet i et testmiljø, kan man begynde at indoperere det i mus og rotter. Og hvis det virker, vil man om en halv snes år kunne begynde at operere det ind primater og til sidst mennesker.

Vil du kommet til at se, at det her virker, inden du går på pension?

”Ja”, siger den 40-årige forsker. ”Jeg vil nok arbejde til jeg er 70, så jeg kommer til at se den virke,” forudser Farshad Moradi.