Lone: ”Kampen for et løft af epilepsiområdet fortsætter efter valgdagen”

04.06.2019

Politikeren har givet de første bevillinger til at styrke epilepsiindsatsen, men hvad vil de gøre for at sikre et fortsat løft? Se deres svar

 

I en aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti blev der tidligere i år afsat 32 millioner kroner over tre år til epilepsiområdet. Pengene skal gå til en række initiativer, der skal forbedre indsatsen for unge med epilepsi og sprede mere viden om sygdommen.

image

Det vi især ønsker er en kvalitetsdatabase for løbende kontrol af behandlingsindsatsen, sikring af sundhedsfaglige kompetencer på bosteder samt at der gøres noget ved manglen på neurologer.

Lone Nørager Kristensen, Epilepsiforeningen

Bevillingen var bl.a. et svar på et eftersyn af epilepsiområdet, som Sundhedsstyrelsen har lavet. Og 32 millioner kroner kan lyde af meget, men pengene dækker langt fra de problemer, som Sundhedsstyrelsens eftersyn remsede op, påpeger Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen:

”Da politikerne gav os de 32 mio. kr. sagde jeg pænt tak, men også at jeg håber på mere. Udfordringerne er dokumenteret af Sundhedsstyrelsen, og det samme er løsningsforslagene. Det vi især ønsker er en kvalitetsdatabase for løbende kontrol af behandlingsindsatsen, sikring af sundhedsfaglige kompetencer på bosteder samt at der gøres noget ved manglen på neurologer. Som det fremgår af svarene her, så ved politikerne godt, at vi kommer tilbage efter valget”, siger formanden.

Men hvordan vil politikerne så sikre et forsat løft af epilepsiområdet? Det spørgsmål har vi stillet til sundhedsordførerne, og fået svar fra Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen og SF’s Kirsten Normann Andersen.

image

Ja – der er brug for en helhedsplan – både i forhold til udredning og behandling – men også i forhold til en hverdag med Epilepsi.

Kirsten Normann Andersen, SF

Socialdemokratiet mener, at epilepsiindsatsen siger noget om hele velfærdssamfundet, og de vil løfte sundhedsvæsenet og velfærden generelt. Partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen udtaler til Epilepsiforeningen:

”En tilstrækkelig hjælp til mennesker med epilepsi er på mange måder en god indikator for, om vores velfærdssamfund som helhed er stærkt nok. For indsatsen for mennesker med epilepsi er ofte tværgående. Både inden for sundhedsvæsnet mellem egen læge, kommunen og sygehuset. Men også på tværs af forskellige forvaltninger og områder som eksempelvis sundhedsområdet, uddannelsesområdet og socialområdet. Derfor vil mennesker med epilepsi også være nogle af de første til at mærke, hvis et eller flere hjul på det, man kan kalde ’velfærdssamfundets vogn’, ikke kører godt nok. Det er grunden til, at vi i Socialdemokratiet vil sørge for, at budgetterne følger med i vores velfærdssamfund, når vi i de kommende år bliver flere børn og flere ældre.”

image

En tilstrækkelig hjælp til mennesker med epilepsi er på mange måder en god indikator for, om vores velfærdssamfund som helhed er stærkt nok.

Flemming Møller Mortensen, S

SF’s mener, der er brug for en helhedsplan:  ”Ja – der er brug for en helhedsplan”, siger Kirsten Normann Andersen og tilføjer: ”Både i forhold til udredning og behandling – men også i forhold til en hverdag med Epilepsi” udtaler sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen til Epilepsiforeningen.

Hvordan får vi flere neurologer?

Sundhedsstyrelsens eftersyn af epilepsiindsatsen viser, at udredningsretten på 30 dage ofte ikke overholdes, og at der er betydelig geografisk ulighed mellem regionerne blandt andet omkring udredningstid.

På Epilepsiforeningens spørgsmål om, hvad politikerne vil gøre for at rette op på det, og få flere neurologer svarer Socialdemokratiet, at det handler om at standse nedskæringer, og få øget kapaciteten: ”For hvis vi ikke gør det, så risikerer hele fundamentet at skride for, at vores dygtige personale kan levere den hjælp til mennesker med epilepsi, som de fortjener. Ikke nok med at hele udrednings- og behandlingsindsatsen for mennesker med epilepsi fortsat er præget af, at der mangler kapacitet, bl.a. i form af mangel på speciallæger i neurologi. Men generelt set får vi aldrig bugt med de problemer, man også ser i form af geografisk ulighed og manglende sammenhæng mellem indsatser på epilepsiområdet, hvis hvert år skal starte med, at der bliver skåret ned rundt omkring i vores velfærdssamfund”, udtaler Flemming Møller Mortensen.

Også SF mener, at der skal uddannes flere neurologer, og peger endvidere på at prioritere samling af specialistviden: Uddannelse af speciallæger er et indsatsområde. Men jeg tror det skal kombineres med muligheden for ansættelse i specialafdelinger og muligheder for mere forskning. Derudover tror jeg også, at vi skal prioritere specialkompetencer over geografi – fordi det giver de bedste muligheder for den bedste behandling”, siger Kirsten Normann Andersen.

Du kan hente alle politikernes svar på de sundhedspolitiske spørgsmål her (pdf)

Kilde

Epilepsiforeningen