Politikerne klar til at gøre noget ved arbejdsløshed blandt mennesker med handicap

Det går den forkerte vej med beskæftigelsen for mennesker med kronisk sygdom eller handicap. Vi har spurgt politikerne, hvad de vil gøre for at rette op på det. Se hvad de svarer

I valgkampen har man i debat efter debat hørt, at det går godt i Danmark. Og det gør det sikkert også – bare ikke hvis man er ledig med kronisk sygdom eller handicap. Opsvinget buldrer fremad, men det går den anden vej med uddannelse og job for mennesker med kronisk sygdom og handicap.

I 2016 var lidt mere end hver anden dansker med handicap job. Til sammenligning var 8 ud af 10 danskere uden handicap i job. Færre unge med handicap får en kompetencegivende uddannelse. I perioden 2012- 2016 faldt andelen fra 74 pct. til 66 pct.

På epilepsiområdet viser socioøkonomisk forskning, at tilværelsen hænger for mange med epilepsi, fordi de kommer dårligt fra start med skole og uddannelse. Derfor har vi stillet beskæftigelses- og uddannelsespolitiske ordførere fra Folketingets partier dette spørgsmål:

Hvad vil du gøre for at rette op på den negative udvikling hvad angår uddannelse og job for mennesker med handicap? 

Annette Lind, der er uddannelsesordfører i Socialdemokratiet, tror, at der er lysere tider på vej for ledige med handicap: ”For at have land i balance er vi nødt til at have alle med. Men vi kan ikke stille krav til, at alle er med, før der skabes vilkår, som muliggør det”, svarer hun og tilføjer blandt andet: ”Forbedringer i STU’en er et godt sted at starte, når udviklingen for handicappedes uddannelses- og arbejdsmuligheder skal vendes. Derfor har vi tilført 40 mio. kr. til forbedringer i det sidste år af STU’en med fokus på bedre overgange. Dermed er langt flere unge med en STU i bagagen, klædt på til arbejdsmarkedet.”

Hos Dansk Folkeparti mener Bent Bøgsted og Jens Henrik Thulesen Dahl, der er henholdsvis beskæftigelses- og uddannelsesordfører, at det først og fremmest drejer sig om, at sikre oplysning til arbejdsgivere om de regler og støttemuligheder, der er på området. Men de siger også:

”I DF mener vi, at det afgørende skal være den enkeltes evner til at tage en uddannelse og ikke om den enkelte har et handicap. Derfor har vi i udspillet samlet en lang række af tiltag. Listen er ikke endelig – og vi modtager meget gerne konkrete forslag til yderligere tiltag, som vi kan bygge på. Vores målsætning er, at unge med handicap i samme grad som øvrige unge skal have uddannelse og job. F.eks. har vi netop via satspuljen igangsat et projekt for at finde veje til at unge på STU kan komme i beskæftigelse. Vi har også netop fået indført SU-handicaptillæg på erhvervsuddannelserne.”

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, peger på, at det går godt i Danmark, så vi nu har mulighed for at få alle med i fællesskabet, og siger desuden bl.a.: ”Desværre er det hver tredje person med et større handicap, der ikke er i arbejde. Vi skal gøre flere ting for at vende den udvikling. Vi skal havde nedbrudt nogle af de fordomme, der er i forhold til, hvad mennesker med handicap kan. For de både kan og vil bidrage. Og så skal vi fjerne bøvl og regler, som gør det svært for mennesker med handicap at få fodfæste på arbejdsmarkedet.”

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører i SF, svarer bl.a.: ”I SF er vi meget optagede af at sikre lige adgang til job og uddannelse for alle mennesker. Derfor var vi glade for, at vi med Satspuljeaftalen for 2019 har et særligt fokus på indsatsen med at få mennesker med handicap i beskæftigelse. Med satspuljen afsatte vi 128,4 millioner kroner over fire år som udelukkende skal bruges på at lette vilkårene for mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet.”

Jakob Sølvhøj, uddannelsesordfører i Enhedslisten, mener, at der helt overordnet skal der sættes konkrete mål for både uddannelsesgraden og beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap. Og så siger han blandt andet:

”Der er også brug for mere fleksible uddannelsesforløb, bedre muligheder for nedsat tid og forlængelse af uddannelsesforløb med den nødvendige økonomiske støtte. Og så skal der ske en styrkelse af kvalitetskravene til STU og etableres en overbygning til uddannelsen.”

I Epilepsiforeningen glæder formanden Lone Nørager Kristensen sig over, at politikerne øjensynligt er åbne for at der skal gøre noget:

”Mennesker med kronisk sygdom og handicap ønsker så vidt muligt leve et liv som alle andre, og de unge vil gerne blive dygtige og få job. Men tallene taler deres tydelige sprog: Færre og færre med kronisk sygdom og handicap får en erhvervs- eller videregående uddannelse, og det går ud over deres jobmuligheder. Som det fremgår af svarene her, så er politikerne over en bred kam klar til at få gjort noget ved det. Jeg bider især mærke i udtalelserne om at tilbyde mere fleksible forhold både under uddannelse og på arbejdsmarkedet. Det får vi ikke dagen efter valget, men retningen er god nok.”

Tilskud til transport ved førerforbud

Et af de problemer mennesker med epilepsi har på arbejdsmarkedet er, at der ikke er nogen hjælp at hente fra det offentlige ved midlertidigt førerforbud grundet helbredsproblemer.  Derfor spurgte vi politikerne, om de synes, der bør være tilskud til transport ved midlertidigt førerforbud, når det ikke er muligt at anvende offentlig transport?

Det er både politikerne i Dansk Folkeparti og SF parat til at tale om:  ”Det vil jeg tage på listen over emner, som vi skal tage op efter valget”, lover Bent Bøgsted og Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Og SF’eren Karsten Hønge siger blandt andet:  ”SF åbne for at drøfte potentialerne ved et tilskud og gå i dialog med relevante parter om emnet.”

Hent alle politikernes svar her (pdf)

Kilde

Epilepsiforeningen