Familie laver talende skoletaske der guider i akut førstehjælp

Da den svenske familien Lokh fik et barn, der havde brug for akut medicinering, udviklede de rygsækken MedsBag, hvor en afspiller og optager på tasken kan guide i akut førstehjælp

 

Forestil dig, at dit barn falder om i skolen eller i fritidsinstitutionen for fødderne af en nyansat, der ikke ved, hvad han eller hun skal gøre.  Det er situationen i en lille animationsfilm, der viser, hvordan rygsækken MedsBag virker. For MedsBag er en skoletaske, der kan guide folk i førstehjælp.

I filmen henter den nyansatte barnets skoletaske, trykker på en optager og afspiller, der er synlig på taskens yderside, og tasken begynder at forklare, hvordan man giver akut førstehjælp til barnet. I tasken er der også en særlig lomme, hvor f.eks. en sprøjte med anfaldsbrydende medicin eller andet kan opbevares. Nåe ja, ud over det, så er rygsækken selvfølgelig også en almindelig skoletaske til bøger, madpakke og så videre.

Den svenske familien Lokh fik for nogle år siden sønnen Mateo, der var født med astma og alvorlig allergi, der krævede, at han til tider skulle gives akut medicin. Familien oplevede hurtigt, at der ikke er ret mange, der ved, hvad man skal gøre, hvis et barn får brug for akut førstehjælp. Og de opdagede også, at de ikke var den eneste familie med den bekymring. Så med udgangspunkt i behovene fra forældre, der deltog i en survey, udviklede de MedsBag og satte den i produktion.

Familieforetagendet sælger tasken fra firmaets hjemmeside. Tasken koster 995 kr. Et minus ved tasken er, at den ikke taler af sig selv, men skal aktiveres. Det kræver, at folk omkring barnet i forvejen kender til tasken, og til hvordan den bruges.

Film viser hvordan tasken virker

 Kilde

Medsbag.com hvor tasken kan købes

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev