Fleksjob skal fortsat være et tilbud!

Fredag d. 23. april var jeg på Christiansborg. Jeg var inviteret til et møde med to af Folketingets udvalg: Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget. Sammen med tre andre ”eksperter” skulle jeg tale om, hvordan mennesker med usynlige handicap – som f.eks. epilepsi – kan blive bedre integreret på arbejdsmarkedet.
Dette emne er ganske vigtigt for Dansk Epilepsiforening. Dels har vi gennem vores medlemsundersøgelser gang på gang konstateret, at foreningens medlemmer står meget svagere på arbejdsmarkedet end gennemsnitsbefolkningen. Dels forsøger vi gennem et stort arbejdsmarkedsprojekt og en stor jobportal på www.epilepsiforeningen.dkat forbedre dette gennem oplysning og vejledning.
Lad os tage et taleksempel:
Af alle unge, som står uden for arbejdsmarkedet er det 0,8 % som er førtidspensionerede. Ser man alene på unge med epilepsi i vores medlemsundersøgelse er tallet 42 %! Samtidig viser tallene, at mens der blandt alle unge som står uden for arbejdsmarkedet er 52 %, som gerne vil arbejde, er tallet for vores unge med epilepsi som står uden for arbejdsmarkedet hele 67 %!
Tallene viser, at for mennesker, som af en eller anden årsag har en funktionsnedsættelse – f.eks. epilepsi, er det vigtigt, at vi indretter en fleksibel adgang til arbejdsmarkedet!
Vi hører for tiden politisk udmeldinger om, at færre skal i f.eks. fleksjob. Fleksjob er en af de ordninger, som sikrer, at mennesker, som ikke har fuld arbejdsevne, alligevel kan blive selvforsørgende, spare op til pension og indgå i det arbejdsfællesskab, som er så væsentligt for den sociale selvforståelse i Danmark. I stedet skal der forebygges, så færre får behov for f.eks. at komme i fleksjob.
Jeg kan kun være enig i at forebyggelse er meget vigtig: det er på lang sigt billigere for samfundet at forebygge og det er bedre for individet, som i tide undgår at miste erhvervsevne.
Men hvordan står det til forebyggelsen? Handicapområdet generelt under pres: økonomisk, politisk og holdningsmæssigt. Dels er dette en konsekvens af strukturreformens mangler. Ændrede samarbejds- og økonomirelationer mellem kommuner og regioner gør mennesker med funktionsnedsættelser mere synlige i kommunernes budgetter. Dette har på det seneste givet holdningsmæssige skred (se f.eks. Næstformand Berit Andersens tidligere indlæg her på bloggen), som kan føre til en fundamental ændring (forringelse) af velfærdssamfundet…
Og forebyggelse bliver måske det mantra, som skal retfærdiggøre besparelser på handicapområdet. Desværre er det bare sådan, at forebyggelsen for mange kommer alt, alt for sent. Der er mange, som allerede har varige funktionsnedsættelser, der er mange som allerede er uopretteligt på vej til at få det. Endelig er der mange, for hvem forebyggelse ikke nødvendigvis kan løse deres situation: F.eks. mange med epilepsi.
Derfor stillede jeg med glæde op på Christiansborg i fredags, for vores politikere har behov for at høre, at der trods retorikken om ”nulvækst uden besparelser”, altså er mennesker for hvem f.eks. fleksjob-ordningen er en mulighed til at bevare et værdigt arbejdsliv. Og der er mange, for hvem førtidspension er den eneste løsning til et værdigt liv. Derfor forsvarer vi i Dansk Epilepsiforening disse ordninger, og vil tale imod forringelser eller begrænsning i adgangen til dem.
Af Lone Nørager Kristensen, landsformand