Forskning: I meget sjældne tilfælde kan bestemte epilepsipræparater forværre epilepsien

Ny genforskning vender op og ned på forståelsen af GABA-systemet. Et projekt med dansk deltagelse viser, at i meget sjældne tilfælde er der nogle gængse epilepsipræparater, der forværrer epilepsien i stedet for at dæmpe den for visse typer af genetisk betinget epilepsi

 

Af Allan Hougaard
allan@epilepsiforeningen.dk

Der bliver vendt godt og grundigt op og ned på den gængse forståelse af, hvordan hjernens GABA-system fungerer, i et nyt forskningsprojekt med deltagelse fra Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund og Sydney Universitet.

Man har hidtil været klar over, at GABA-systemet kan regulere hjernens elektriske aktivitet. Er der et område i hjernen, hvor der er fare for en elektrisk overaktivitet – som kan føre til epileptisk anfald – så sørger GABA-systemet for at dæmpe den elektriske aktivitet i området. Flere epilepsipræparater er derfor udviklet, så de skruer op for GABA-systemets aktivitet. Et øget GABA-systemet kan bedre holde den totale elektriske aktivitet nede på et ønsket niveau og dæmper epileptiske anfald.

I det omtalte forskningsprojekt har man undersøgt 85 personer, som havde en genfejl i et bestemt protein i GABA-systemet og fundet, at i halvdelen af tilfældene gav det en nedsat funktion i GABA-systemet, der – som forventet – førte til en diagnose med epilepsi. Der var for disse personer tale om lettere former for epilepsi, som var til at behandle med medicin.

Det som overraskede forskerne, var, at den anden halvdel viste et overaktivt GABA-systemet, og at det førte til meget sværere former for epilepsi, som var vanskelige at behandle.

Viden kan bruges til vejledning

En af de forskere, som undrer sig, er professor Rikke Steensbjerre Møller fra Epilepsihospitalet Filadelfia.

”Man tænker jo, hvordan kan det give epilepsi at have et overaktivt GABA-system og endda give meget sværere epilepsi, end dem som har et underaktivt GABA-system. Det var lidt paradoksalt, og vi har stadigvæk lidt svært ved at forstå, hvorfor dem, som har et overaktivt GABA-system, bliver meget mere syge af epilepsi, end dem som har et underaktivt,” siger Rikke Steensbjerre Møller.

Ifølge Filadelfia-professoren findes der i dag ikke nogen lægemidler, som kan hjælpe disse patienter.

”Der er en del epilepsi-lægemidler, som øger effekten af GABA-systemet i hjernen, som for eksempel Vigabatrin og Frisium, men der er ikke nogen lægemidler, som dæmper effekten. For hvorfor skulle man have udviklet lægemidler, der hæmmer GABA-systemet, hvis man mener, at epilepsi skyldes, at GABA-systemet er underaktivt. Så vi har ikke rigtigt nogle supergode behandlingsmuligheder til de patienter, fordi den her mekanisme er fuldstændig ny og har vendt op og ned på vores forståelse,” siger Rikke Steensbjerre Møller.

Til gengæld kan man bruge opdagelsen til at vejlede om, hvilke lægemidler patienter med et overaktivt GABA-system skal undgå.

”Det vi har lært af det her studie, er, at dem som har et overaktivt GABA-system, de skal ikke behandles med stoffer som øger systemet. Det har vi allerede lært, så på den måde kan vi allerede bruge resultaterne til at guide behandlingen efter, hvad for noget medicin de ikke skal have,” siger Rikke Steensbjerre Møller.

Meget sjældne tilfælde

Hun understreger, at der er tale om meget sjældne tilfælde og vurderer, at det vil være ganske få patienter i Danmark, hvor man kan finde genfejlen med det overaktive GABA-system.

”Det her er meget niche, meget sjældent og meget nørdet, men noget som har vakt akademisk opsigt, fordi vi lærer noget nyt om det her system. Og jo mere vi ved, jo mere kommer vi også til at vide om epilepsi generelt.”

Podcast om gener

Epilepsiforeningen har også haft Rikke Møller i Epilepsi Podcastens studie (billedet). I en kommende udsendelse taler vi med hende om genforskningens og de nuværende erfaringers betydning for epilepsibehandlingen i dag og i fremtiden. Med i studiet er også Trine Bjørg Hammer, der er afdelingslæge i klinisk genetik ved Rigshospitalet afdeling for genetik og Filadelfia. Udsendelsen vil blive sendt senere.

Kilde

Forskningsartikel fra Nature Communications