Harrison Fords datter har epilepsi

11.03.2016

En bevæget superstjerne afslører, at hans datter har epilepsi og i flere år fik forkert behandling

 

Skuespilleren Harrison Ford, der er bl.a. er kendt for sin rolle som Indiana Jones og Han Solo i ”Star Wars”-serien, har en datter med epilepsi. Selvom den 76-årige stjerne har været i rampelyset i årtier, er det først nu han står frem og fortæller, at hans 26-årige datter, Georgia Ford, har epilepsi.

Datteren ledsagede skuespilleren ved et gallaarrangement for Find a Cure for Epilepsy and Seizures (FACES) ved NYU Langone Medical Center: ”Jeg beundrer mange ting hos hende”, fortalte den bevægede actionhelt, da han præsenterede datteren for pressen: ”Jeg beundrer hendes udholdenhed, hendes talent, hendes styrke. Hun er min helt. Jeg elsker hende”.

Georgia er datter af Harrison Fords og manuskriptforfatter Melissa Mathison, som var Fords anden hustru. Ud over datteren er Ford far til fire sønner.
Datteren fik sit første anfald som barn under en sleepover, men blev ordineret medicin for akutte migræne.

Et par år senere fik hun et andet stort anfald. Denne gang på en strand I Malibu, hvor en Hollywoodinstruktør heldigvis fandt hende: ”Jeg sagde til mig selv: Det her er Los Angeles, vi har nogle af de bedste læger i verden, de må vide, hvad der er galt med hende. Men det blev ikke diagnosticeret som epilepsi”, fortalte Harrison Ford.

Da datteren senere fik et anfald, mens hun studerede i London, henvendte familien sig til NYU, hvor Dr. Orrin Devinsky stillede diagnosen epilepsi og sikrede, at hun fik den rigtige medicinske behandling, så hun kunne blive anfaldsfri. Det har hun nu været i otte år.

Harrison Ford deltog i arrangementet på NYU, fordi han er dybt taknemmelig for den hjælp Dr. Orrin Devinsky har givet: “Når du har en du elsker, der lider af denne sygdom, kan det være ødelæggende. Du ved, hvordan det påvirker deres liv, deres fremtid, deres muligheder, og du ønsker desperat at finde en afhjælpning. Du ønsker at finde en måde, at de kan leve et behageligt og effektivt liv. ”

(Kilde: New York Daily News)