07.06.2023

KLAPjob har hjulpet 690 borgere med epilepsi i arbejde

Tal fra Socialstyrelsen viser, at KLAPjob har skabt 5.300 jobs til ledige med kognitive udfordringer, hvor hver ottende er et menneske med epilepsi. En ny analyse sætter tal på gavn af KLAPjobs indsats. Bl.a. har samfundet sparet en halv milliard kr.

Et KLAPjob til en borger med et kognitivt handicap kan f.eks. være at gå til hånde på kontor, flylde varer op i supermarkedet, klargøre biler, slå græs og ordne have eller måske malke køer. Foto: KLAPjob

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats, der blev søsat af foreningen Lev i 2009 med håbet om et mere inkluderende og rummeligt arbejdsmarked, og siden da har KLAP arbejdet for at matche job og jobsøgende i tæt samarbejde med bl.a. kommuner og virksomheder. Målgruppen er mennesker med udviklingshæmning eller andre kognitive handicap – ofte førtidspensionister – og jobbene er fleks- eller løntilskudsjob i en almindelig virksomhed.

En ny analyse fra Social- og Boligstyrelsen har for første gange kunnet sætte tal på hvor mange, ordningen har hjulpet, og hvor stor gavn både borgerne og samfundet har af KLAPjobs succes.

Andelen af borgere i beskæftigelse stiger fra 45 til 80 pct., når borgere med kognitive funktionsnedsættelser får hjælp til at finde et job med løntilskud eller fleksjob via indsatsen KLAPjob, viser analysen.

KLAPjob har i mine øjne reelt revolutioneret den støttede beskæftigelse for de, som har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked
Per Olesen

Samtidig spares der penge til sociale indsatser, fordi støttebehovet falder. Analysen viser, at en borger ordningen får i arbejde, giver samfundet en besparelse på over 100.000 over 6 år. Hvilket betyder, at KLAPjob samlet har givet besparelser, især kommunale, på lige omkring 500 millioner.

I den nye analyse kan man også se, hvor mange af de godt 5.300 jobs KLAPjob har skabt, der har hjulpet mennesker med epilepsi. Det er 13 % af borgerne – eller knapt 690 borgere.

Og kigger man frem i tiden, kan man også se positive langtidseffekter. Fem til syv år efter indsatsen ligger andelen af beskæftigede omkring 21 procentpoint højere end i en sammenlignelig gruppe af borgere. De har også lidt flere timer; i en otteårig periode fra påbegyndelse af indsatsen arbejder deltagerne i KLAPjob i gennemsnit ca. 2,8 timer mere om ugen end sammenligningsgruppen.

De flotte resulater glæder Epilepsiforeningens direktør, Per Olesen: ”Det er et superflot stykke arbejde der er leveret af KLAPjob. Det har i mine øjne reelt revolutioneret den støttede beskæftigelse for de, som har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Og det er kun ekstra glædeligt for os at se at rigtigt mange med epilepsi har haft gavn af indsatsen.”

Kilde

Social- og Boligstyrelsen og KLAPjob

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev