Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 er hjælpen til svage og handicappede faldet markant, siger danskerne i ny undersøgelse.
En Gallupundersøgelse viser, at kun 6 procent af danskerne mener, at den kommunale service er forbedret efter reformen, mens 49 procent mener, at servicen er decideret dårligere. De 49 procent vokser tilmed til 63 procent blandt dem, som enten selv lever med et handicap eller har familiemedlemmer eller venner med handicap.
Undersøgelsen er udarbejdet for bla.a. FOA, Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogerne
»Vi bliver kontaktet af mange familier og personer med epilepsi, som oplever, at den specialiserede viden på det sociale område er gået tabt," siger Dansk Epilepsiforenings socialrådgiver Helle Obel: "Det er et stort problem, at kommunerne ikke er gode til at opsamle viden og styre det sociale område."
Dansk Epilepsiforenings formand siger: "Det her er en alarmklokke, jeg håber, de hører på Christiansborg. Kommunalreformen har fået dumpekarakter, når det gælder det specialiserede socialområde – dér, hvor man hjælper borgere med de mest komplekse handicap og sociale problemer. Epilepsiforeningen har mange medlemmer med komplekse sociale problemer, som har behov for en væsentligt bedre hjælp fra kommunerne."
(Kilde: Kristeligt Dagblad og Dansk Epilepsiforening)
17.04.2013
Kommunalreform er social-fiasko
02.10.2024