Mennesker med epilepsi lever i gennemsnit 10 – 12 år kortere end andre

I gennemsnit lever personer med epilepsi 10 til 12 år kortere end personer uden. Overdødeligheden er især udtalt blandt personer med epilepsi og psykisk sygdom. Det viser forskning fra Aarhus Universitet, hvor forskerne samtidig slår til lyd for målrettede forebyggelsesinitiativer.

 

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at personer med epilepsi dør væsentligt tidligere end folk uden. Forskningen der bl.a. er støttet af midler fra Epilepsiforeningens forskningsfond, Inge Berthelsens Legat, viser, at den gennemsnitlige reduktion i leveår var 12 år for mænd med epilepsi og 11 år for kvinder.

Overdødeligheden er især udtalt blandt personer med epilepsi og psykisk sygdom, hvor levetiden i gennemsnit var forkortet med helt op til 16 år.

”Den betydeligt reducerede livslængde findes både hos dem, der udvikler epilepsi som følge af en underliggende tilstand, som hjernekræft, infektion eller blodprop i hjernen, og hos dem, der udvikler epilepsi, uden at vi umiddelbart kan vise en underliggende årsag til epilepsien,” forklarer Julie Werenberg Dreier, som er seniorforsker ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.

Når mennesker med epilepsi lever kortere end andre, så skyldes det ofte ikke kun epilepsien, forklarer klinisk lektor og overlæge Jakob Christensen, som også står bag undersøgelsen:

”Vi fandt ud af, at den reducerede livslængde hos personer med epilepsi var relateret til en lang række dødsårsager, som ikke kun tæller neurologiske, men også hjerte-karsygdomme, psykiatriske sygdomme, alkohol, ulykker, og selvmord.”

Bør få politisk betydning

Fordi overdødeligheden blandt personer med epilepsi skyldes en lang række forskellige tilstande, som går på tværs af stort set alle lægefaglige specialer er der behov for en samlet indsats for at mindske dødeligheden, mener forskerne:

”De alarmerende resultater er vigtig viden for alle sundhedsprofessionelle, som på den ene eller anden måde kommer i berøring med personer med epilepsi – også når der skal laves politiske prioriteringer i sundhedsvæsnet. Resultaterne viser med al tydelighed, hvor alvorlig en sygdom epilepsi kan være, og bør bruges i prioritering og planlægning af forebyggende indsatser,” siger Jakob Christensen og understreger, at resultaterne bekræfter de tendenser, der har været vist i nogle få mindre studier, som har estimeret antallet af tabte leveår:

”Studiet bør følges op af mere forskning, som ser på, hvordan eksempelvis den medicinske behandling og tilbagevendende anfald påvirker den forventede levetid.”

Undersøgelsen er lavet ved hjælp af de danske sundhedsregistre har det været muligt at lave dette studie, som har fulgt næsten seks millioner danskere, herunder lidt mere end 130,000 personer med epilepsi.

”Det store studie har muliggjort detaljerede analyser af en række forskellige dødsårsager og har betydet, at vi for første gang nu kan beregne, hvor mange tabte leveår de enkelte dødsårsager bidrager med hos personer med epilepsi. Denne viden er vigtig, fordi den vil kunne bruges til at forebygge den høje dødelighed, som vi i øjeblikket ser hos personer med epilepsi,” fortæller Julie Werenberg Dreier.

Kilde

Aarhus Universitet og Brain