Kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med epilepsi bør skannes for osteoporose, hvis de i over to år har fået et af en lang række epilepsipræparater eller har øget risiko for knogleskørhed
Både epilepsi og epilepsimedicin kan påvirke knoglesundheden. Derfor siger en ny behandlingsvejledning, at mænd med epilepsi over 50 år og kvinder efter overgangsalderen bør skannes for osteoporose, hvis de i mere end to år har fået et af en lang række epilepsipræparater eller har øget risiko for knogleskørhed.
Hos mennesker med epilepsi er risikoen for brud på knoglerne 2-6 gange større end hos andre. Når epilepsipatienter brækker knoglerne, sker det tit ved fald i forbindelse med for eksempel anfald, men det skyldes også, at de oftere end andre får osteoporose.
16-62 % af epilepsipatienter har knogleskørhed. Ligesom hos alle andre kan knogleskørheden skyldes faktorer som alder eller en usund levestil med for eksempel rygning, alkohol eller for lidt motion. Men det kan også være epilepsimedicinen, der øger risikoen for osteoporose.
Man ved med sikkerhed at såkaldte enzyminducerende epilepsipræparater som fenytoin, phenobarbital, primidon, carbamazepin og oxcarbazepin samt præparaterne valproat og lamotrigin øger risikoen for osteoporose. Hvordan nyere epilepsipræparater påvirker knoglesundheden, ved man endnu ikke nok om.
Det siger behandlingsvejledningen
Ifølge de nye nationale behandlingsvejledninger (NBV) skal mænd over 50 år med epilepsi og kvinder efter menopausen med epilepsi skannes for knogleskørhed, hvis de i mere to år har fået et af disse præparater: Fenytoin, phenobarbital, primidon, carbamazepin, oxcarbazepin eller valproat.
Er man i mere end to år blevet behandlet med et hvilket som helst andet epilepsipræparat, skal man også have den såkaldte DXA skanning, hvis man enten:
- får epilepsimedicin i høj dosis.
- behandles med flere præparater samtidigt.
- har andre sygdomme som disponerer til osteoporose
- har udviklingshæmning med lav fysisk aktivitet
- behandles med medikamenter som også disponerer til osteoporose
- har øget risiko for knoglebrud på grund af for eksempel rygning, større alkoholforbrug, lavt BMI eller er over 80 år.
De andre epilepsipatienter
Men hvad nu, hvis man ikke er fyldt 50 år eller lægen ikke sender en til skanning? De spørgsmål har vi stillet til Noémi B. Andersen, der er overlæge og afsnitsleder på epilepsiklinikken på rigshospitaler og medforfatter til de nye retningslinjer.
Hvordan skal patienter, der ikke har passeret overgangsalderen eller 50 år, forholde sig?
”Der foreligger desværre ikke vejledning for dette, men patienterne kan vurderes individuelt af egen læge eller epilepsilægen – afhængig af behandlingsvarighed, hvilke antiepileptika, de er i behandling med og vurdering af øvrige eksterne risikofaktorer,” svarer overlægen og peget på at andre risikofaktorer kan være arvelighed, anden sygdom, der disponerer for osteoporose, eller svært nedsat fysisk aktivitet.
Hvad skal man gøre, hvis man er i målgruppen, men ikke bliver tilbudt det af sin epilepsilæge eller praktiserende læge?
”Henvende sig til praktiserende læge eller til epilepsilægen ved problemer”, svarer Noémi B. Andersen.
Er der noget man selv kan gøre – eller ens læge kan gøre – når man sættes i medicinsk behandling, så man ikke får problemet?
”Følge de generelle anbefalinger for forebyggelse af knogleskørhed ved regelmæssig motion og knoglevenlig kost samt D3 vitamin tilskud efter Lægemiddelstyrelsens anbefaling på ca. 20 mikrogram dagligt” siger overlægen og tilføjer:
”Behandling af osteoporose er en opgave for praktiserende læger, som også forventes at vejlede patienterne om andre forebyggende indsatser.”
Kilde
Neurologisk National BehandlingsVejledning og Epilepsiforeningen
