”National Behandlings- og Visitationsvejledning for epilepsi 2022” præsenterer den anfaldsklassifikation, der har været internationalt anerkendt siden 2017, men som sjældent ses i danske epilepsimaterialer
Når epilepsi skal behandles, så er noget af det vigtigste at få slået fast: Hvilken type anfald er der tale om? Men når man går ind på en hjemmeside om epilepsi, og læser hvordan man på den side klassificerer anfald og ser på den grafik, der ledsager teksten, så er det de fleste steder en klassifikation, der har været forældet i snart fem år.
I 2017 lavede den internationale organisation for epilepsilæger, ILAE, en ny anfaldsklassifikation. Den præsenteres nu på dansk i den ny ”National Behandlings- og Visitationsvejledning for epilepsi 2022”.
Behandlingsvejledningen, der anbefaler hvordan epilepsi bedst håndteres, er udgivet af Dansk Neurologisk Selskab og forfattet af en gruppe af epilepsieksperter. Forfatterne påpeger i vejledningen, at en entydig klassifikation af epileptiske anfald har afgørende betydning for valget af den mest hensigtsmæssige udredning og behandlingsstrategi samt for genetisk og prognostisk rådgivning. En internationalt anerkendt klassifikation er også en forudsætning for en meningsfuld, klinisk og forskningsmæssig kommunikation.
Tre anfaldstyper
I den nyeste klassifikationen fra 2017 inddeles epileptiske anfald i
- Anfald med fokal start
- Anfald med generaliseret start
- Anfald med ukendt (eller ikke nærmere bestemmelig) start
Anfald med fokal start
Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i et lokaliseret område/epileptogent netværk i hjernen. EEG kan vise fokal epileptiform aktivitet, men kan også være normalt især ved dybtliggende fokus.
Anfald med fokal start inddeles efter om det er med eller uden bevidsthedspåvirkning og om det er med motorisk start eller ikke-motorisk start.
Eksempler på motoriske start: automatismer, atoniske, kloniske, toniske, myoklonier, epileptiske spasmer
Eksempler på ikke-motoriske start: aktivitetsstop, sensoriske og emotionelle
Den epileptiske aktivitet kan sprede sig fra et fokus til begge hemisfærer og resultere i et fra start fokalt anfald, der udvikler sig til et fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald (tidligere benævnt sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald).
Fokale anfald særligt hos børn
Hos børn præsenterer fokale anfald sig anderledes end hos voksne. I de første tre leveår er anfaldene ofte generaliserede (toniske eller epileptiske spasmer) trods fokalt udgangspunkt.
Anfald med generaliseret start
Det er i dag opfattelsen, at ved generaliserede anfald, benævnt som ”primært generaliserede anfald”, opstår anfaldsaktiviteten rent faktisk ét eller flere steder i et udbredt bilateralt epileptisk netværk og spredes meget hurtigt inden for netværket.
Generaliserede anfald inddeles efter om de er motoriske eller ikke-motoriske.
Eksempler på anfald med generaliseret start der er motoriske: Tonisk-kloniske, myoklonier, atonisk
Eksempler på anfald med generaliseret start der er ikke-motoriske: typisk, atypisk, øjenlågsmyoklonier
Anfald med ukendt start
Opdeles som de øvrige i motoriske og ikke-motoriske og derudover de uklassificerede hvor der mangler information eller mulighed for at placere dem i andre kategorier.
Kilde
Grafikken er udformet af Epilepsiforeningen
National Behandlings- og Visitationsvejledning for epilepsi 2022”. Du kan orientere dig i vejledningen og downloade den her
Du kan læse mere om fokale anfald og se videoer, der beskriver de forskellige typer fokale anfald, her
Du kan læse mere om generaliserede anfald og se videoer, der beskriver de forskellige typer generaliserede anfald, her
